Annonce
Læserbrev

Vester Husby. Kulturen til forskel - det gælder vel også kulturarven?

Debat: For 60 år siden kom jeg første gang på besøg hos mine svigerforældre, der boede i Øe, den sydligste del af det, man i dag kalder Vester Husby. De gamle stednavne er bevaret i vejnavnene. Det var første gang, jeg var ved Vesterhavet, og jeg husker tydeligt, hvor betaget jeg blev allerede på køreturen ad det, man i dag kalder Bækbyvej. Få huse og gårde, men ingen træer forstyrrede udsigten til ”æ hawbjerre”. Sommerhuse, det var noget, man havde i Vedersø Klit. Siden den dag i påsken 1959 har vi gennemtravet den vestlige del af Husby sogn fra Vedersø Klit til Fjand utallige gange både klitlangs og strandlangs, som det hedder herude, og heldigvis er det stadig muligt nogle steder at få et lignende syn, som det jeg fik dengang.

Men den tid vil være uigenkaldeligt forbi, hvis det lykkes for Aksel Gade, næstformand i Holstebro byråds udvalg for Natur-, Miljø og Klima at få gennemført sit forehavende i byrådet, nemlig at få udstykket grunde til yderligere 50-80 sommerhuse på de sidste åbne arealer i området lige inden for klitterne. Aksel Gade begrunder ønsket med kommunens dårlige økonomi, som blandt andet skyldes, at ”dele af landbruget er i knæ og bidrager derfor til, at kommunens indkomstgrundlag er ekstra udfordret”. I 2008 var der godt 2000 sommerhusgrunde (i henhold til de seneste tal, jeg har kunnet finde) i Husby-Nissum-Fjand-området, så yderligere 50-80 vil næppe redde kommunens økonomi.

Sommerhusområdet i Husby er flere gange blevet udvidet, siden de gode sognerådsmedlemmer med Jens Andersen i spidsen fik lavet en plan i 1964-65. Der er i dag også mange sommerhuse øst for Bækbyvej ud mod Klitvej. Sidst rykkede man over på den østlige side af Klitvej og udstykkede de såkaldte Husby Strandenge. Her har jeg læst, at der er omkring 100 grunde på mindst 3500 kvadratmeter svarende til 35 hektar. Hertil må lægges veje og grønne områder.

Her springer kæden af min cykel, når jeg på Holstebro Kommunes hjemmeside læser portrættet af Aksel Gade, der siden 1977 har drevet landbrug i det sidstnævnte sommerhusområde: ”I mange år drev han 130 hektar i Husby, hvoraf 80 hektar var forpagtet – med produktion af grise i stalden og med korn og kartofler som specialafgrøde i marken. Grisene er for længst sat ud, og til gården er der i dag kun syv hektar. Resten er udstykket til sommerhusgrunde”.

I det indlæg, som Aksel Gade har haft i avisen, fremgår ikke tydeligt, hvilken af sine kasketter, han har på. Er det som venstremand, byrådsmedlem, nabo eller noget helt fjerde eller det hele? Jeg har svært ved i hans indlæg at se, at det kan være som interesseret i de områder, han er udvalgt til at kæmpe for: Natur, miljø og klima. Her var ellers muligheden for, at kommunen kunne leve op til sit slogan: Kulturen til forskel. Dette gælder vel også kulturarven?

Annonce
Græm Kær, Vester Husby. Privatfoto: Eva Hermann
Annonce
Forsiden netop nu
112

Opdateret: Savnet mand fra Ringkøbing er fundet død

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vi har alle et ansvar for at holde unge fra narko

Det kunne være meget værre … Sådan lyder det samstemmende budskab fra politiet og de øvrige medvirkende i SSP-samarbejdet, skolerne og de sociale myndigheder, når talen falder på narkomisbrug blandt unge i Ringkøbing-Skjern Kommune. "Vi oplever faktisk ikke, at flere unge bruger narko end tidligere, og forældrene har generelt ikke grund til at blive bekymret", siger viceungdomsskoleleder og SSP-formand Allan Østergaard til Dagbladet i dagens avis. "Vi har ikke en opfattelse af, at det flyder med narko", fortæller politikommissær Bjørn Nørgaard Bo, leder af lokalpolitiet i Ringkøbing. Det er selvfølgelig gode nyheder. At vi bor i en landlig kommune fjernt fra de store byer er nemlig ikke nogen garanti for, at stenbroens dårlige misbrugsvaner ikke også spreder sig hertil; der er desværre rigeligt med eksempler på, at små og "afsides" samfund hærges af en narkoepidemi. At det ikke kommer dertil hos os, kræver, at vi konstant er oppe på stikkerne. Og med "vi" menes os alle - især vi voksne; også os, der ikke har børn og unge i den mest sårbare alder. Vi har alle sammen et ansvar for at holde øje med, at vore unge trives. Det kræver, at vi kender hinanden, og har tillid til hinanden. Derfor er det prisværdigt, at SSP-samarbejdet arbejder målrettet i den retning. Ifølge Allan Østergaard er samarbejdet med forældrene i Ringkøbing-Skjern Kommune velfungerende. Der er et godt fremmøde og en god stemning, når forældrene bliver inviteret. "Noget af det, som SSP lægger vægt på, er netop et godt forældresamarbejde. Forældrene skal klædes på, så de står stærkere, hvis og når problemerne melder sig," siger han. Når de gør det - og det kan ikke undgås, at det sker ind imellem - skal ikke bare politiet, skolerne og de sociale myndigheder være klar til at gribe ind; det skal alle vi andre også. Ser vi en flok unge, der stimler sammen i det offentlige rum, skal vi ikke holde os tilbage fra som borger at gå hen til dem og snakke med dem om, hvad der foregår. På den måde viser man som voksen, at man respekterer de unge, interesserer sig for dem, og bekymrer sig om dem.

Ringkøbing For abonnenter

Fra stoffer og hjemløshed til bolig og firma: Nu bliver vi høje på livet

Annonce