Læserbrev

Vester Husby. Kulturen til forskel - det gælder vel også kulturarven?

Debat: For 60 år siden kom jeg første gang på besøg hos mine svigerforældre, der boede i Øe, den sydligste del af det, man i dag kalder Vester Husby. De gamle stednavne er bevaret i vejnavnene. Det var første gang, jeg var ved Vesterhavet, og jeg husker tydeligt, hvor betaget jeg blev allerede på køreturen ad det, man i dag kalder Bækbyvej. Få huse og gårde, men ingen træer forstyrrede udsigten til ”æ hawbjerre”. Sommerhuse, det var noget, man havde i Vedersø Klit. Siden den dag i påsken 1959 har vi gennemtravet den vestlige del af Husby sogn fra Vedersø Klit til Fjand utallige gange både klitlangs og strandlangs, som det hedder herude, og heldigvis er det stadig muligt nogle steder at få et lignende syn, som det jeg fik dengang.

Men den tid vil være uigenkaldeligt forbi, hvis det lykkes for Aksel Gade, næstformand i Holstebro byråds udvalg for Natur-, Miljø og Klima at få gennemført sit forehavende i byrådet, nemlig at få udstykket grunde til yderligere 50-80 sommerhuse på de sidste åbne arealer i området lige inden for klitterne. Aksel Gade begrunder ønsket med kommunens dårlige økonomi, som blandt andet skyldes, at ”dele af landbruget er i knæ og bidrager derfor til, at kommunens indkomstgrundlag er ekstra udfordret”. I 2008 var der godt 2000 sommerhusgrunde (i henhold til de seneste tal, jeg har kunnet finde) i Husby-Nissum-Fjand-området, så yderligere 50-80 vil næppe redde kommunens økonomi.

Sommerhusområdet i Husby er flere gange blevet udvidet, siden de gode sognerådsmedlemmer med Jens Andersen i spidsen fik lavet en plan i 1964-65. Der er i dag også mange sommerhuse øst for Bækbyvej ud mod Klitvej. Sidst rykkede man over på den østlige side af Klitvej og udstykkede de såkaldte Husby Strandenge. Her har jeg læst, at der er omkring 100 grunde på mindst 3500 kvadratmeter svarende til 35 hektar. Hertil må lægges veje og grønne områder.

Her springer kæden af min cykel, når jeg på Holstebro Kommunes hjemmeside læser portrættet af Aksel Gade, der siden 1977 har drevet landbrug i det sidstnævnte sommerhusområde: ”I mange år drev han 130 hektar i Husby, hvoraf 80 hektar var forpagtet – med produktion af grise i stalden og med korn og kartofler som specialafgrøde i marken. Grisene er for længst sat ud, og til gården er der i dag kun syv hektar. Resten er udstykket til sommerhusgrunde”.

I det indlæg, som Aksel Gade har haft i avisen, fremgår ikke tydeligt, hvilken af sine kasketter, han har på. Er det som venstremand, byrådsmedlem, nabo eller noget helt fjerde eller det hele? Jeg har svært ved i hans indlæg at se, at det kan være som interesseret i de områder, han er udvalgt til at kæmpe for: Natur, miljø og klima. Her var ellers muligheden for, at kommunen kunne leve op til sit slogan: Kulturen til forskel. Dette gælder vel også kulturarven?

Græm Kær, Vester Husby. Privatfoto: Eva Hermann
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce