Annonce
Erhverv

Vestas fyrer 90 medarbejdere - kommunen klar med hjælp til de afskedigede

Vestas siger farvel til omkring 90 medarbejdere i Ringkøbing. Kommunen er klar med hjælp og vejledning til de fyrede. PR-foto
Beskæftigelsesafdelingen står klar med hjælp til de medarbejdere, der skal ud og finde nyt job.

Ringkøbing: Et dyk i efterspørgslen på det europæiske marked og en forventning om, at størstedelen af den fremtidige vækst i produktionen hos Vestas fremover finder sted uden for Europa har betydet, at Vestas har meldt ud, at der skal siges farvel til omkring 90 medarbejdere på Vestas' nacellemontage på havnen i Ringkøbing.

Kommunens beskæftigelsesafdeling står derfor klar med hjælp til de medarbejdere, der skal ud og finde nyt job.

- Det er altid ærgerligt med den slags udmeldinger. Samtidig er Vestas en af de største virksomheder i kommunen, og hvis vi ser det over tid, så er det nogle gange gået op og andre gange ned. Derfor er det heller ikke første gang, at vi er i den situation, at der er nogle medarbejdere, der skal hjælpes videre. Det er vi klar til, og det skal nok lykkes, siger formand for beskæftigelsesudvalget, Kristian Andersen (KD), i en pressemeddelelse.

Annonce

Stort beredskab

Ringkøbing-Skjern Kommune har en rekordlav ledighed samt mange virksomheder i vækst, og derfor tror Kristian Andersen, at der er gode chancer for at finde et nyt job.

I løbet af næste uge vil Vestas formentlig indlede forhandlinger med repræsentanter for medarbejderne omkring forløbet med afskedigelser.

- Vi har et beredskab, der er klar til at træde i kraft, når vi oplever større fyringsrunder, som den Vestas nu melder ud. Her er vi klar med samtaler til dem, der ikke med det samme finder et nyt arbejde, ligesom vi allerede nu er i gang med at koordinere med kommunerne omkring os, siger beskæftigelseschef Kim Ulv Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce