Annonce
Udland

Vestager vil have topjob: Der er en øget interesse for mig

Aris Oikonomou/Ritzau Scanpix
Hidtil har Margrethe Vestager nægtet at være kandidat, men en tv-debat ændrede på det.

Efter en debat i EU-Parlamentet onsdag aften mellem kandidater til jobbet som formand for EU-Kommissionen bekender Margrethe Vestager omsider kulør.

Skuespillet er slut. Hun står ved, at hun faktisk går efter at erobre jobbet efter sin nuværende chef, Jean-Claude Juncker, i EU-Kommissionen.

Ved at melde klart ud har den danske konkurrencekommissær, antyder hun, også mærket en forskel fra dem, som bestemmer, hvem der får jobbet.

- Der en øget interesse for, hvordan jeg så kunne være, siger Vestager.

Tidligere har konkurrencekommissæren blot sagt, at hun stiller sig til rådighed for EU-Parlamentets liberale gruppe, Alde, som frontfigur. Fordi det er vigtigt, at folk stemmer ved valget om halvanden uge.

Men det gik ikke længere.

- Jeg synes ikke, at det virkede for Anders Fogh - det med ikke at være kandidat til et topjob i halvandet år. Så nu har jeg skiftet strategi, siger Vestager med henvisning til tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Fogh nægtede og nægtede for ti år siden, at han var kandidat til en international toppost.

Onsdag aften deltog den danske konkurrencekommissær i en debat med fem andre topkandidater i det, som parlamentet kalder et spidskandidatsystem.

Men det ville være "virkelig mærkeligt", mener Vestager, hvis hun skulle stå i debatten med de andre kandidater og forklare, at hun ikke var kandidat.

- Jeg synes, at det ville være svært at stå her i aften, som en af Aldes ledende kandidater og ikke sige, at jeg er til rådighed til den post, hvis det overhovedet på noget tidspunkt skulle blive aktuelt, siger Vestager.

Dele af parlamentet mener, at spidskandidatsystemet skal bestemme, hvem der bliver formand for EU-Kommissionen. Men EU-landene, som ifølge traktaten skal nominere kandidaten, er ikke enige i det.

De ønsker ikke en automatik, hvor den kandidat, som kan samle et flertal efter parlamentsvalget, skal nomineres til posten.

Der er i det hele taget stor uenighed om, hvordan denne toppost og andre topposter i EU-systemet skal besættes i løbet af sommeren.

- Processen fra den 26. maj, når stemmerne er talt op, den bliver så kompleks, så jeg tror aldrig, vi har set noget lignende. Det bliver meget svært at sige, hvad udfaldet bliver, siger Vestager.

Hun lover blandt andet, hvis hun får posten, at hun vil samle en kommission, hvor der er lige mange mænd og kvinder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Alle taler om vejret... og noget skal der gøres ved det

I nat vågnede denne lederskribent ved en kun alt for velkendt lyd … Lyden af regndråber mod vinduet. Endnu en nat med regn, endnu en smaskvåd morgen, hvor morgengymnastikken består i at springe uden om regnpytter på fortove og veje og prøve at undgå at blive oversprøjtet af de biler, der pløjer sig vej gennem kæmpestore vandpytter på kørebanen. Det forekommer, som om hele efteråret er druknet i regn; skimlede husmure, græsplæner, der er som våde svampe, smattede stier og veje, marker under vand, fugt i kældrene. Helt forkert er det ikke. Lige nu tyder meget på, at vi slår en våd rekord: Efteråret 2019 er tæt på at være det vådeste, vi nogensinde har oplevet. Nogle få millimeter mere, så er den der, rekorden. Og der skal såmænd heller ikke så mange flere millimeter til, før Danmarksrekorden for hele året er slået. Noget af en kontrast til den tørre og varme sommer sidste år! Noget tyder på, at dette vejrmønster er kommet for at blive. Om det er et udtryk for egentlige langsigtede, varige klimaforandringer, eller om det er udsving, der ligger inden for det normale, er svært at sige. Men at det stiller samfundet over for nogle udfordringer, kan enhver se med egne øjne. Kældrene og gaderne i byerne bliver oversvømmet, hvis ikke ledningsnettet fornys og kloak- og regnvand adskilles. Sommerhusområder kommer til at stå under vand, efterhånden som grundvandet stiger. Landmændene har svært ved at komme i marken, når de mere eller mindre står under vand. Byer skal sikres mod højvande og skybrud. Arbejdet har stået på længe. I Ringkøbing-Skjern Kommune er forsyningen i fuld gang med at kloakseparere de byområder, hvor det ikke er sket endnu, og snart begynder også kloakeringen af de sommerhusområder, der ikke er sluttet til kloaknettet. Digebyggeri for at sikre truede kyster står også på dagsordenen. Det er træls, det er dyrt for os alle sammen, men det er ikke til at komme uden om. Alle taler om vejret - og vi bliver nødt til at gøre noget ved det. De dommedagsagtige billeder, vi alle har set de seneste dage fra Venedig, viser, hvad der er på spil.

Annonce