Udland

Vestager vil have topjob: Der er en øget interesse for mig

Aris Oikonomou/Ritzau Scanpix
Hidtil har Margrethe Vestager nægtet at være kandidat, men en tv-debat ændrede på det.

Efter en debat i EU-Parlamentet onsdag aften mellem kandidater til jobbet som formand for EU-Kommissionen bekender Margrethe Vestager omsider kulør.

Skuespillet er slut. Hun står ved, at hun faktisk går efter at erobre jobbet efter sin nuværende chef, Jean-Claude Juncker, i EU-Kommissionen.

Ved at melde klart ud har den danske konkurrencekommissær, antyder hun, også mærket en forskel fra dem, som bestemmer, hvem der får jobbet.

- Der en øget interesse for, hvordan jeg så kunne være, siger Vestager.

Tidligere har konkurrencekommissæren blot sagt, at hun stiller sig til rådighed for EU-Parlamentets liberale gruppe, Alde, som frontfigur. Fordi det er vigtigt, at folk stemmer ved valget om halvanden uge.

Men det gik ikke længere.

- Jeg synes ikke, at det virkede for Anders Fogh - det med ikke at være kandidat til et topjob i halvandet år. Så nu har jeg skiftet strategi, siger Vestager med henvisning til tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Fogh nægtede og nægtede for ti år siden, at han var kandidat til en international toppost.

Onsdag aften deltog den danske konkurrencekommissær i en debat med fem andre topkandidater i det, som parlamentet kalder et spidskandidatsystem.

Men det ville være "virkelig mærkeligt", mener Vestager, hvis hun skulle stå i debatten med de andre kandidater og forklare, at hun ikke var kandidat.

- Jeg synes, at det ville være svært at stå her i aften, som en af Aldes ledende kandidater og ikke sige, at jeg er til rådighed til den post, hvis det overhovedet på noget tidspunkt skulle blive aktuelt, siger Vestager.

Dele af parlamentet mener, at spidskandidatsystemet skal bestemme, hvem der bliver formand for EU-Kommissionen. Men EU-landene, som ifølge traktaten skal nominere kandidaten, er ikke enige i det.

De ønsker ikke en automatik, hvor den kandidat, som kan samle et flertal efter parlamentsvalget, skal nomineres til posten.

Der er i det hele taget stor uenighed om, hvordan denne toppost og andre topposter i EU-systemet skal besættes i løbet af sommeren.

- Processen fra den 26. maj, når stemmerne er talt op, den bliver så kompleks, så jeg tror aldrig, vi har set noget lignende. Det bliver meget svært at sige, hvad udfaldet bliver, siger Vestager.

Hun lover blandt andet, hvis hun får posten, at hun vil samle en kommission, hvor der er lige mange mænd og kvinder.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Høhotel, laks og islændere: Skjern BnB går nye veje

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Tophistorier

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Annonce