Annonce
Udland

Vestager skal vise sit værd i kampen om EU-toppost

Yves Herman/Reuters
Seks spidskandidater til posten som formand for EU-Kommissionen tørner onsdag sammen i en stort opsat debat.

Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, stikker for første gang hovedet rigtigt frem i ræset mod kommissionsformandsposten.

Det sker onsdag aften til den sidste store tv-debat op til valget.

Debatten bliver samtidig den første, hvor alle spidskandidater fra EU-Parlamentets politiske grupper kan formidle deres visioner for det europæiske fællesskabs fremtid.

Den danske konkurrencekommissær skal blandt andet prøve politiske kræfter med de to stærkeste kandidater i feltet om formandsposten: socialdemokraten Frans Timmermans og Manfred Weber fra EPP-gruppen.

De to har mødtes flest gange af alle spidskandidaterne - flere gange i dueller på tysk og fransk tv. Timmermans har her været bedst til at konkretisere sine politiske målsætninger og få publikum med sig ifølge blandt andet mediet Politico.

Aftenens debat vil fokusere på emner som beskæftigelse, migration, sikkerhed, klimaforandringer og EU's rolle i verden, skriver tv-selskabet Eurovision, der organiserer debatten.

Dermed lægger den sig tæt op ad debatterne hidtil.

Vestager er bare én af Alde-gruppens i alt 7 kandidater til uspecificerede topposter i EU. Indtil nu har hun ikke offentligt indrømmet at have interesse i jobbet som kommissionsformand.

Hendes faste replik har været, at hun helst vil fortsætte sit arbejde som konkurrencekommissær.

Alligevel ses hun som en af de tre ledende kandidater til formandsposten. Blandt andet fordi hun er blevet udpeget af Alde som gruppens repræsentant til denne sidste og største tv-debat.

Spidskandidatsystemet, årsagen til tv-debatterne, fungerer efter det princip, at hver EU-gruppe opstiller én kandidat til posten som kommissionsformand.

Kandidaten fra EU-gruppen med flest mandater efter parlamentsvalget skal dermed have topposten.

Dermed står tyske Manfred Weber umiddelbart stærkest, da hans EPP-gruppe igen ser ud til at blive EU's største til valget senere i maj.

Det er dog i sidste ende EU's stats- og regeringschefer, der nominerer en formand, som et flertal i EU-Parlamentet derefter skal godkende. De er ikke lovbundet til at vælge en spidskandidat.

Systemet blev anvendt første gang i 2014, da EPP's Jean Claude Juncker løb med posten. Flere EU-landes ledere var dog allerede dengang imod systemet.

Det samme er flere EU-grupper, eksempelvis Alde, hvorfor de har opstillet flere spidskandidater.

EU-Kommissionen er den eneste EU-institution, der kan fremsætte lovforslag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Giv lufthavnen en blød landing

For en god måneds tid siden lykkedes det atter Stauning Lufthavn at holde propellen i luften - i hvert fald for en tid. Den lille lufthavn med den dårlige økonomi fik bevilget et krisetilskud på 2,5 millioner kroner fra byrådet. Vel at mærke oveni de knap to millioner kroner, som kommune i forvejen årligt poster i den. De seneste godt 25 år har kommunen hældt omkring 50 millioner kroner i Stauning Lufthavn, og efterhånden må man spørge sig selv, hvornår kassen skal klappe i. Er det virkelig en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn, hvor underskuddet vokser i takt med, at antallet af fly falder? Nu foreslår pilot og tidligere direktør for flyselskabet Cimber, Jørgen Nielsen fra Sønderborg, at lufthavnen omdannes til en flyveplads og eventpark. Han foreslår, at arealerne kan bruges til weekend-arrangementer med bilræs, koncerter, småflysreparationer og flyturisme. Han foreslår også at etablere dronecenter og skoleflyvning, aktiviteter lufthavnen allerede er i fuld gang med. Vel at mærke alle initiativer, som ikke kommer til at koste skatteborgerne knap to millioner i årlig støtte - foruden diverse dyre redningskranse. Prisen er, at lufthavnen ikke vil have samme grad af bemanding som nu blandt andet i kontroltårnet, men igen må man spørge sig selv, hvorfor Ringkøbing-Skjern partout skal have en lufthavn med fuld bemanding? Specielt ikke når alternativet er en prisbilligere løsning, der samtidig kan være rammen om kulturelle arrangementer. Det med kultur er nemlig noget, vi kan her i kommunen. Hvad havne angår, er man nok bedre til fiskeri- og lystbådehavne her i området - end til lufthavne. Kommunen er desuden allerede medejer af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Det vil måske være en bitter pille at sluge for nogle, at man ikke kan opretholde en lufthavn, trods de mange millioner man har smidt efter den. Men på et tidspunkt må man trække en streg og erkende, at man ikke skal i den retning og se sig om efter en ny vej. Det kunne passende være den vej som en tidligere flychef - på eget initiativ i øvrigt - foreslår.

Annonce