Annonce
Kultur

Verdenspremiere i Lem: Lærerne skrev selv skuespil, der blev set af 500 mennesker

Der var lagt masser af kræfter i forstillingens kostumer. Privatfoto.
Hele Lem Skole var involveret i skoleteater, der torsdag blev vist for 180 gæster i Lem Hallen.

LEM: Det var intet mindre end en verdenspremiere, tæppet gik for i Lem Hallen i torsdags.

Hele ugen havde 200 elever forberedt teaterstykket "Pigen på hesten". Det usædvanlige ved stykket var, at det aldrig var blevet opført før; det var nemlig skrevet af skolens egne lærere.

Stykket handlede om pigen Agnes, der undrer sig over et billede, der hænger i køkkenet; hendes undren giver anledning til en række nedslag i familiens historie de sidste 100 år.

Børnene havde lagt masser af kræfter i forberedelsen af stykket. Der var blevet lavet kulisser, kostumer, indøvet danse og replikker. Og klokken 19.00 torsdag aften skulle det hele vises for de 500 forventningsfulde tilskuere, der fyldte den lille hal.

Stemningen var da også på forhånd god. Aftenen begyndte med, at 180 gæster spiste sammen, og man kunne af snakken ved bordene tydeligt høre, at forældrene glædede sig til at se forestillingen.

Efter spisningen gik skuespillerne i gang med at gøre sig klar, og der var selvfølgelig premierenerver: Folk løb rundt for at finde deres pladser; nogle stod, og blev sminket, mens de andre allerede var klar til at gå op på scenen. Spændingen var til at tage og føle på.

Efterhånden fyldtes den lille hal til bristepunktet med 500 tilskuere - og så gik det løs.

Det kunne tydeligt ses, at skolen og eleverne havde sat alle sejl til for at lave en vellykket opførelse. Alle skuespillerne havde fået lavet kostumer, belysningen var nærmest professionel, og der var lavet masser af effekter, som gav noget helt ekstra.

Der blev da også klappet efter alle kunstens regler, da forestillingen var slut, og både elever og lærere kunne glæde sig over, at resultatet af alle anstrengelserne var faldet så godt ud.

Annonce
Omkring 200 børn havde været involveret i skuespillet. Privatfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce