Annonce
Udland

Verdens våbensalg steg med næsten fem procent sidste år

Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Amerikanske våbenproducenter alene stod i 2018 for 59 procent af hele verdens våbenomsætning, viser rapport.

Verdens våbensalg steg med næsten fem procent i 2018 i forhold til året før. Det viser en ny rapport fra det svenske fredsforskningsinstitut Sipri offentliggjort mandag.

Omsætningen blandt de 100 største våbenproducenter nåede således sidste år 420 milliarder dollar - i høj grad takket være det amerikanske marked, konkluderer rapporten.

Amerikanske producenter alene tegnede sig for 59 procent af verdensmarkedet - eller en omsætning på 246 milliarder dollar. Det er en stigning på 7,2 procent i forhold til 2017.

- Dette er en markant stigning over et år taget det allerede høje niveau af amerikansk våbensalg i betragtning, siger Aude Fleurant, direktør for Sipris afdeling for våbensalg og militærudgifter.

Amerikanske våbenproducenter nyder blandt andet godt af præsident Donald Trumps beslutning om at modernisere USA's militær for at styrke sin position over for Kina og Rusland.

Rusland ligger nummer to på listen over de største våbenproducenter med 8,6 procent af markedet. Lige efter kommer Storbritannien, som står for 8,4 procent af verdens våbenproduktion, og dernæst Frankrig med 5,5 procent.

Undersøgelsen omfatter ikke Kina, da der ikke var tilstrækkelig data, men Sipri vurderer, at mellem tre og syv kinesiske virksomheder er i top 100 over de største våbenproducenter.

To store europæiske virksomheder, Airbus og MBDA, kan også mærke "efterspørgslen på grund af igangværende væbnede konflikter og alvorlige spændinger i flere regioner", siger Aude Fleurant.

Kina har hvert år siden 2013 brugt 1,9 procent af sit bruttonationalprodukt (bnp) på landets forsvar.

Det toprangerede russiske firma Almaz-Antey indtager en niende plads på listen med en omsætning på 9,6 milliarder dollar i 2018 - det er en stigning på 18 procent i forhold til året før.

- Denne stigning skyldes ikke kun indenlandsk efterspørgsel, men også en fortsat vækst i våbensalget til andre lande - især eksport af luftforsvarssystemet S-400, konkluderer rapporten.

En af køberne af dette system er Nato-medlemmet Tyrkiet, der indgik en aftale med russerne trods trusler fra USA om amerikanske sanktioner.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce