Annonce
Biler

Verdens første superavancerede MPV

Den strømlinede bil Stout Scarab var meget avanceret for sin tid. Motoren lå bagude, og bagsæderne kunne flyttes rundt. Foto: Michael Furman
Den rummelige og futuristiske Stout Scarab lignede et rumskib, da den blev vist i 1930’erne. Først 50 år senere slog tankerne for alvor igennem i bilindustrien.

Alle taler om de høje crossover-modeller. Men det er kun få år siden, at de praktiske MPV-modeller dominerede, og hvor en bil som VW Touran stadig holder skansen. Det er dog modeller, som Chrysler Voyager og Renault Espace fra 1980’erne, som fik æren for at være først på banen med den banebrydende biltype, hvor en høj og rummelig kabine spiller sammen med sæder, der på de bagerste rækker kan flyttes rundt eller pilles lige efter de travle børnefamiliers ønsker.

Men MPV’en har faktisk rødder endnu længere tilbage.

Her tænker vi ikke kun på praktiske europæiske modeller som Fiat 600 Multipla fra 1950’erne eller den første VW Transporter fra samme årti. Nej, allerede i 1930’erne var den amerikanske bilproducent Stout på banen med modellen Scarab, der ikke alene var praktisk og rummelig med fleksible sæder, men også bød på for en for datiden super avanceret opbygning med ditto teknologi.

Imidlertid var prisen dengang sat til svimlende 5000 dollar, hvilket var fire gange mere end en moderne bil som Chrysler Imperial Airflow, så produktionen kom aldrig i gang, før anden verdenskrig satte en stopper for eventyret, der aldrig rigtig kom fra land efter krigen.

Stout Scarab

Udviklet i 1930’erne af William B. Stout og John Tjaarda.

Var verdens første reelle MPV. Er bygget med en Ford V8-motor, som er placeret ved bagakslen.

Der er angiveligt kun produceret ni eksemplarer, hvor ganske få findes i dag.

Bille-design

Et af de få overlevende eksemplarer, en årgang 1936, udstilles på det eksklusive engelske Concours of Elegance-show, som foregår i Hampton Court Palace i begyndelsen af september, og hvor gæsterne kan komme tættere på det sjældne art deco-design, som selv i dag er helt unikt. Det er også klart, hvorfor modellen er døbt Scarab, som betyder skarabæ, karosseriformen ligner nemlig klart skjoldet på den store egyptiske bille.

Forhistorien er lige så farverig.

Idémanden, William B. Stout, der var bil- og flyingeniør ud over at være journalist, skabte nemlig bilen sammen med den hollandske bilingeniør John Tjaarda.

Mens datidens biler havde en motor foran, som havde forbindelse til baghjulstrækket med en pladskrævende kardanaksel, gik de to andre veje. I Scarab er der placeret en Ford V8-motor bag i bilen, der så havde et fladt gulv, hvor der kunne placeres et lille bord og drejestole på anden række, som kunne svinge 180 grader rundt. Det er noget, som Chrysler først kom på banen med 50 år senere. På vejen kunne føreren glæde sig over en avanceret affjedring med olidæmpede støddæmpere og et baghjulsophæng med inspiration fra landingsstellet på et fly. Med til at forhøje prisen var en karosseriramme i aluminium. Til gengæld var vægten kun 1400 kg.

Det var planen at producere 100 biler om året på en lille fabrik i bilbyen Detroit, men der er angiveligt kun bygget ni eksemplarer.

Historisk møde

Modellen, som vises på Concours of Elegance, har kørt i Europa og dannede ifølge arrangørerne endda ramme om noget så fantastisk som et historisk møde under anden verdenskrig mellem generalerne Dwight D. Eisenhower og Charles de Gaulle, som senere blev henholdsvis amerikansk og fransk præsident.

Ifølge New York Times, som har gravet i historien, tilhørte bilen angiveligt en franskmand i Eisenhowers stab, som lod bilen gå videre. Historien bliver ikke mindre kulørt af, at netop denne bil i 1950’erne blev brugt af et fransk cirkus som abebur, før den senere blev solgt til en fransk industri-designer, som flyttede den til et museum i Reims.

Den nuværende ejer har restaureret bilen i 2001.

William B. Stout udviklede i 1940’erne en prototype med et karosseri i glasfiber og luftaffjedring, som dog heller ikke kom videre. Opfinderen selv havde i tidens løb ledende stillinger i bilindustrien og havde flere firmaer, som udviklede ny teknik til fly og biler, blandt andet den flyvende bil Skycar.

Den praktiske bil er skabet med flyindustrien som forbillede. Undervognen bød på uafhængige hjulophæng og avancerede støddæmpere. Foto: Michael Furman
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lad ikke besparelser ramme teatret: Teatret Om giver farve til kommunen

Læserbrev: Mon ikke de fleste læsere er klar over, at det ikke bliver nogen nem opgave for Byrådet at få balance i kommunens budget, og situationen bliver næppe mere tilfredsstillende af, at en uretfærdig fordeling af pengene imellem landets kommuner har nødvendiggjort besparelserne. I bestyrelsen for Teatret Om håber vi selvsagt, at besparelserne ikke rammer Teatret, så Teatret kan bevares, og så der er mulighed for også i 2022 at lave en festival for hele kommunen. Lige nu er vi så stolte af festivalen, som skabte så meget røre og opmærksomhed. Tak til de mange, som bidrog til festivalens succes. I min optik er der fem gode grunde til, at besparelserne ikke bør ramme Teatret Om: 1. Teatret Om er hele kommunens egnsteater. Teatret fortæller om de mennesker, der har boet i Naturens Rige, og mange af forestillingerne vækker opmærksomhed i hele Regionen. Teatret har fortalt om Mylius Erichsen, historier fra havet er fortalt gennem “Lighthouses”, og livet ved Bundsbæk Mølle har også været en ramme for teatret. 2. Teatret skaber opmærksomhed om Ringkøbing-Skjern Kommune både nationalt og internationalt. I forbindelse med Aarhus som Europas Kulturhovedstad i 2017 fik teatret en central rolle og var med til at gøre året til hele Regionens kulturbegivenhed. Teatret optræder i det hele taget mange forskellige steder både i Danmark og uden for landets grænser - og hver gang er det med til at manifestere Ringkøbing-Skjern Kommune som en stærk kulturkommune. 3. Teatret gør meget ud af at være synlig i hele kommunen. Vi har netop afviklet Ur-nat festivalen, og heldigvis har festivalen skabt opmærksomhed og begejstring rundt i hele kommunen. Det har været dejligt at opleve. Vi er stolte af at blive brugt, og vi er stolte af at være en del af Naturens Rige. Lige nu arbejder vi på at hjælpe med at formidle visionerne om Naturkraft - vi ser mange muligheder for samarbejde mellem Naturkraft og Teatret Om. 4. Ringkøbing-Skjern Kommune har et stærkt fritidsliv, som giver kommunen berettiget opmærksomhed i hele landet. Det kan man kun være stolt af. Men jeg synes også, at et mangfoldigt kulturliv er godt for kommunen. Et alsidigt kulturliv understøtter det gode liv i kommunen. Jeg synes, Teatret Om er en af hjørnestenene i kommunens levende kulturliv, og Teatret er med til at give kulturlivet farve. 5. Jeg synes Teatret Om giver overskud på kulturbalancen i kommunen. Men Teatret Om gavner også den økonomiske handelsbalance. Ganske vist betaler Ringkøbing-Skjern Kommune 1 million kroner i tilskud til Teatret Om. Det er mange penge. Men for hver krone, som kommunen giver, kommer der to kroner fra staten, og hertil kommer masser af indtægter fra fonde, salg af forestillinger og fra projekter. Det er mange penge, som på den måde flyder ind i kommunen og som skaber arbejdspladser til ni personer. Både tilskuddet og den kommunale bevilling til festivalen skaber aktivitet og udvikling i kommunen. Hver dag arbejdes der seriøst med en fortsat udvikling af teatret, så det gennem sine udtryksformer kan sætte sit præg på tidens aktuelle dagsordener. I al beskedenhed synes jeg, at Teatret Om på den måde har gjort et flot stykke arbejde for os alle sammen.

Annonce