Ringkøbing-Skjern

Venstre vil sikre friskolerne i landdistrikterne

Det vil koste friskolerne i Ringkøbing-Skjern knap 4,2 millioner kroner om året, hvis tilskuddet sættes ned, som Socialdemorkatiet foreslår. Arkivfoto
Mens Socialdemokratiet vil skære i tilskuddet til friskolerne, så er Venstre klar til at garantere det nuværende niveau. Friskoleleder krydser fingre for, at det sidste bliver virkelighed.

Ringkøbing-Skjern: Det er helt afgørende at fastholde friskolerne i landdistrikterne.

Det mener Venstre, som i et nyt udspil både vil fastholde det nuværende tilskud til friskolerne og samtidig tvinge kommunerne til at give tilskud til før-SFO.

- De små skoler i de tyndt befolkede områder er livsnerven mange steder. Derfor vil vi med vores nye udspil sikre friskolerne ved at fastholde koblingsprocenten, fortæller folketingsmedlem og medlem af uddannelses- og forskningsudvalget Thomas Danielsen (V).

I sit udspil vil Venstre samtidig ændre friskoleloven, så alle kommuner bliver tvunget til at yde tilskud til førskolebørn. Noget der i dag er frivilligt, og det skal være administrativt lettere at ansætte pædagoger, som både kan have opgaver i friskolen og i pasning.

Socialdemokratiet vil skære den såkaldte koblingsprocent fra de nuværende 76 procent til 71 procent og i stedet bruge penge til at styrke folkeskolerne. Det vil ifølge friskoleforeningen koste 100 danske fri- og privatskoler livet.

Den tror socialdemokraternes undervisningsordfører Annette Lind dog ikke på.

- Der blev ikke lukket en eneste friskole, da koblingsprocenten var 71 procent. Så det er simpelthen forkert, at det vil lukke skoler, siger hun.

Peter Rask, friskoleleder på Ølstrup Friskole, der er kommunens mindste med 50 elever, står til at miste tilskud på 140.000 kroner om året, hvis procentsatsen sættes ned. I Ringkøbing-Skjern vil friskolerne til sammen miste omkring 4,2 millioner kroner.

- Det er klart, at det vil presse os. Vi vil ikke gå ud og hæve forældrebetalingen, for så er der forældre, som ikke vil have råd til at vælge friskolen. Derfor skal vi ud og finde besparelser, hvis tilskuddet bliver mindre. Derfor håber jeg meget, at det nuværende niveau bliver fastholdt, siger friskolelederen.

Han understreger - lige som Venstres Thomas Danielsen - at friskolerne spiller en vigtig rolle - både for opretholdelse af lokalsamfundene og som et alternativ til folkeskolerne, der ofte er langt større.

Også Annette Lind erkender, at de små friskoler har stor betydning i det vestjyske.

- Derfor kunne det være en mulighed at se på, om man kunne lave en model, som tilgodeser de små friskoler på landet. Men vi har ikke lagt os fast på noget, siger den socialdemokratiske undervisningsordfører.

0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

Fra Holland til Tarm: Fiskesø var Willem og Jannies store drøm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Kæmpe fremgang i Brugsen i Hemmet: Der er ansat mere personale for at følge med

Hvide Sande

Blandt legeland, bowling og spillemaskiner: - Fantastisk med sådan et sted til dårligt vejr

Erhverv

21-årige Benjamin har åbnet sin egen webshop: Det kunne jeg gøre bedre

Vestjylland For abonnenter

Turister holder købmænd i live

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Mindeord

Mindeord: Michael bevarede humøret og det positive syn på livet

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

112

Badegæst i nød reddet op af havet

Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Annonce