Indland

Venstre vil fastholde historisk høj støtte til friskoler

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiet vil sænke støtten til friskoler for at styrke folkeskolen. Venstre vil fastholde høj støtte.

Tirsdag er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på besøg på en friskole, hvor partiet præsenterer sin politik på området.

Den går hovedsageligt ud på at fastholde den nuværende støtte og sende et mindre millionbeløb til puljer, der skal støtte skolerne.

Hovedpointen er, at Socialdemokratiet vil sænke støtten til friskoler - den såkaldte koblingsprocent - til 71 procent. Det vil partiet for at bruge pengene på folkeskolen i stedet. Venstre vil fastholde den nuværende koblingsprocent på 76 procent.

- Danmark har en helt unik tradition for frie skoler, hvor forældre har friheden til at vælge, lige præcis den skole der passer til deres barns ønsker og behov. Den tradition skal vi værne om, og vi skal styrke den, skriver Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.

Koblingsprocenten beskriver det offentlige tilskud, friskoler får per elev. Det er beregnet ud fra den gennemsnitlig udgift til en folkeskoleelev tre år tidligere. Den nuværende støtte er altså 76 procent af det.

Ifølge Politiken Skoleliv har koblingsprocenten ikke været højere end det nuværende siden som minimum 1992. I 2014 lå den på 71 procent og er siden steget til det nuværende niveau.

Og Socialdemokratiet vil altså sænke den.

Det vil ifølge Venstre betyde en besparelse på 350 millioner kroner om året.

- Vi har en regering, der skærer på folkeskolen og fører flere penge over i privatskolerne, og det synes vi, er skævt, har Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, tidligere sagt om intentionen.

- Derfor foreslår vi at stoppe overbetalingen af privatskolerne og bruge pengene direkte på folkeskolen.

Ud over at fastholde det nuværende støtteniveau foreslår Venstre en administrativ lettelse for friskolers ansættelse af pædagoger, retten til at tilbyde tidlig SFO og samlet 30 millioner kroner til puljer, som friskoler kan søge til støtte til udsatte elever og stipendier til udsatte unge.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Videbæk For abonnenter

Kommende nabo til højhuse klager: Fem grunde til at sagen skal gå om

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

Tophistorier

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce