Ringkøbing-Skjern

Venstre-nestor: Vi var for dårlige til at stemme på vores egen kandidat

Jens Kirk. Valg-duel mellem Kristian Andersen (KD) og Kenneth Mikkesen (V). Foto: Mads Dalegaard
Venstres valgnederlag i Ringkøbing-Skjern bør mane til selvransagelse i Ringkøbing-Skjern, mener tidligere folketingsmedlem.

Ringkøbing-Skjern: Det er ikke bare et problem for Venstre, men for hele Ringkøbing-Skjern, at det ikke lykkedes for Esben Lunde Larsens afløser Kenneth Mikkelsen at blive valgt til Folketinget.

Det mener det mangeårige folketingsmedlem Jens Kirk, der opfordrer sit parti til selvransagelse efter nederlaget, hvor Mikkelsen med godt 4000 stemmer i Ringkøbing-Skjern kun fik halvt så mange stemmer som sin forgænger. Og i øvrigt bliver slået af den tidligere Ikast-Brandeborgmester Carsten Kissmeyer.

- Det kommer ikke som den store overraskelse, at det gik, som det gik. Det er drønærgerligt, for vores kandidat fejler ikke noget. Men det er en anledning til at man sætter sig ned i vores parti og tænker os grundigt over tingene, siger han og fortsætter:

- Det er muligt, at vi i Venstre selv er skyld i nogle af problemerne, siger Jens Kirk.

Han henviser blandt andet til balladen om valget af kredsens folketingskandidat for et år siden, Et valg, der som bekendt endte med, at byrådsmedlem Lennart Qvist forlod Venstre i protest over den manglende opbakning til ham fra den lokale Venstretop.

I valgkampen blev det en udfordring for Venstre, at Kristendemokraterne med deres budskab om det gode liv fik godt tag på borgerlige vælgere med hang til de bløde værdier, mener Jens Kirk.

Han er dog overbevist om, at de to borgerlige konkurrenter kan finde hinanden, når skuffelsen i begge lejre har lagt sig.

- Vi bør snakke sammen om, hvordan vi kan hjælpe hinanden til næste valg i stedet for at slås om de samme stemmer. Det gavner os ikke, at vi nu er kommet længere væk fra reel indflydelse på Christiansborg, siger han.

Hvordan skulle et samarbejde foregå?

- Kristendemokraterne bør indse, at det ikke kan lade sig gøre at blive valgt. De har forsøgt så mange gange. Vi har et fælles værdigrundlag, og derfor bør vi finde sammen. Jeg er godt klar over, at det ikke er noget, der vil ske i morgen. Men vi er nødt til at tage snakken, mener Jens Kirk.

Jens Kirk slår dog en ting fast med syvtommersøm - det er ikke Kenneth Mikkelsens skyld, at det gik galt.

- Han har faret rundt og gjort en kæmpeindsats, og vi bør takke ham. Det er os i Venstre, som har flagret rundt og stemt på forskellige kandidater i stedet for at holde stemmerne hjemme. Det duer ikke, siger Jens Kirk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce