Ringkøbing

Venstre i Spjald-Grønbjerg-Hover-Ølstrup støtter Kenneth Mikkelsen

Kenneth Mikkelsen på præsentationsmødet mandag aften i Videbæk. Foto: Søren Palmelund

Videbæk: En enig bestyrelse i Spjald-Grønbjerg-Hover-Ølstrup Venstre har efter kandidatmødet i Videbæk mandag aften besluttet at give Kenneth Mikkelsen sin fulde opbakning.

Det meddeler bestyrelsen i en pressemeddelelse, som er udsendt få timer efter mødet i Videbæk.

- Vi er i bestyrelsen enige om, at Kenneth Mikkelsen er den kandidat, der formår at samle bredest mulig opbakning. Både i og udenfor Ringkøbing-Skjern Kommune. Han kan derfor sikre, at vi får valgt en kandidat, som kommer til at sidde på et solidt mandat i Folketinget, hedder det i pressemeddelelsen.

Kenneth Mikkelsen er direktør for Erhvervsrådet i Herning- og Ikast-Brande Kommuner og har tidligere været erhvervsdirektør i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Venstreforeningen kalder Kenneth Mikkelsen, der er opvokset i Aulum og har været bosat og arbejdet i Midt- og Vestjylland i 40 år, en god lokal kandidat med stærke midt- og vestjyske rødder.

- Kenneth Mikkelsen har format og er faglig kompetent til at blive vores kommende folketingskandidat. Han har udvist livslang interesse for politik og samfundsforhold og været medlem af Venstre siden midten af 90'erne. Han har været kredsformand og kampagneleder for finansminister Kristian Jensen og har dermed et godt kendskab til organisationspolitik. Han har de seneste ni år arbejdet med politiske interessevaretagelser indenfor erhvervsområdet og i den forbindelse haft kontakt til relevante politikere på Christiansborg. Han er uden tvivl den kandidat, der bedst formår at sætte sig ind i lokale mærkesager og møde folk i øjenhøjde, skriver bestyrelsen, der opfordrer medlemmerne til at møde frem til opstillingsmødet i Dejbjerglund Hallen den 20. august og stemme på Kenneth Mikkelsen.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Ringkøbing For abonnenter

Skræmmebilledet er, at vi får små østeuropæiske ghettoer, hvor der ikke tales dansk

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce