Ringkøbing-Skjern

Venstre freder partifælle trods rådgiverjob hos konkurrenten

Svend Boye Thomsen, der både er byrådsmedlem for Venstre og kampagnerådgiver for Kristendemokraterne, kalder sagen om om ham for en farce. Arkivfoto Jørgen Kirk
Efter et hasteindkaldt bestyrelsesmøde lørdag formiddag kan V-byrådsmedlem og kampagnerådgiver for Kristendemokraterne fortsætte sit arbejde begge steder - indtil videre. Hovedpersonen selv kalder sagen en farce.

Ringkøbing: Det får foreløbigt ingen konsekvenser for byrådsmedlem Svend Boye Thomsen (V), at han sideløbende med sit politiske arbejde er blevet ansat som kampagnerådgiver for de politiske konkurrenter fra Kristendemokraterne.

Sådan lyder meldingen fra Venstres kommuneformand Hans Christian Tylvad efter et hasteindkaldt møde lørdag formiddag.

Flere bestyrelsesmedlemmer havde ønsket at få en grundig orientering om sagen efter de seneste dages skriverier i Dagbladet.

Samtidig har Venstres partisekretær Claus Richter ifølge Dagbladets oplysninger blandet sig i balladen. Overfor Dagbladet kalder Richter det dog "en lokal sag, der skal håndteres af Venstre i Ringkøbing-Skjern".

Sikkert er det, at bestyrelsen holdt et ekstraordinært møde, og at Svend Boye Thomsen også deltog og fik lejlighed til at redegøre for sagen og svare på spørgsmål, hvorefter han forlod mødet.

- Alle er nu blevet orienteret. Status er, at vi ærgrer os over, at Svend Boye Thomsen er ansat af Kristendemokraterne. Vi undrer os over, at de ikke rekrutterer en fra egne rækker. Men Svend kan fortsætte med sine opgaver, siger Hans Christian Tylvad.

Betyder det, at der nu er bred opbakning til, at Svend Boye Thomsen både kan fortsætte som rådgiver for Kristendemokraterne, byrådsmedlem for Venstre og medlem af partiet Venstre?

- Sådan ser det ud på nuværende tidspunkt.

Har det haft en betydning på jeres møde, at Venstres landsorganisation har været inde over sagen?

- Det er klart, at de også læser aviser derovre. Men vi er ikke blevet bedt om at træffe den ene eller den anden beslutning.

Hovedpersonen Svend Boye Thomsen undrer sig. Han har tidligere fået kommuneformandens klare accept af sit job hos den politiske konkurrent. Men da der lørdag formiddag pludselig blev sat spørgsmålstegn ved dobbeltrollen, havde han forventet at få direkte besked om sin politiske skæbne. Men det er ikke sket.

- Jeg undrer mig meget over, at jeg skal orienteres om mødets konklusion gennem Dagbladet. Den her sag er ved at udvikle sig til en farce, lyder Svend Boye Thomsens eneste kommentar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce