Annonce
Danmark

Venstre-bagland kræver nyt formandskab efter intern uro

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jakob Ellemann-Jensen og Stephanie Lose bør overtage formandskabet i Venstre, skriver V-medlemmer i en kronik.

Sagaen om den interne uro i Venstre fortsætter, idet dele af Venstres bagland har fået nok af formandskabet i Venstre.

Fire medlemmer af Venstre står nu frem med navn i Jyllands-Posten og kræver Lars Løkke Rasmussen afsat som formand og Kristian Jensen afsat som næstformand.

I en kronik i avisen kræver Bent Jørgensen, byrådsmedlem for Venstre i Roskilde Kommune, og Kåre Ghisler Fuglsbjerg, næstformand for Venstre Roskilde Midt, som er en af Venstres 388 vælgerforeninger, en ny ledelse i partiet.

- Det er nok nu. Tiden er inde for Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen til at sætte Venstre og det liberale Danmark højere end deres egne personlige ambitioner.

- De har begge vist sig ude af stand til at holde deres stridigheder interne - til stor skade for partiet, skriver de.

Der er i stedet brug for en ny start, mener Bent Jørgensen og Kåre Ghisler Fuglsbjerg. Her bør Jakob Ellemann-Jensen (V) overtage formandsposten. Og Stephanie Lose (V) bør være den nye næstformand, lyder det.

Dertil skal V-profiler som Karsten Lauritzen, Tommy Ahlers og Inger Støjberg være i den politiske ledelse.

Den nuværende ledelse er decideret "skadelig" for partiet. Det mener de to kronikører.

- Lad os blot fremhæve, at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensens uansvarlige og ukollegiale måde at lede partiet er dybt skadelig. Det samme er Claus Hjort Frederiksen vedvarende konflikteskalering.

- Venstre er i en situation, hvor det reelt er umuligt at diskutere partiets linje, fordi det hele går op i positionering, og hvem der er loyal over for hvem, skriver Bent Jørgensen og Kåre Ghisler Fuglsbjerg.

De to står ikke alene. Svend Møller Sørensen, medlem af Venstres hovedbestyrelse og kommuneforeningsformand i Skanderborg, er enig. Der er brug for et nyt formandskab. Men han vil ikke sætte navne på.

Også Mette Marie Thomsen, der er kommuneforeningsformand i Holstebro og ligeledes sidder i hovedbestyrelsen, er citeret i Jyllands-Posten.

Hun ser gerne Lose være en del af Venstres ledelse, siger hun til avisen. Lose er i dag formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Syddanmark.

Ifølge flere medier ønsker centrale kræfter i partiet at få en helt ny ledelse i Venstre. Altså uden Lars Løkke Rasmussen og uden Kristian Jensen.

Medmindre Løkke eller Jensen trækker sig inden, vil ændringer i formandskabet dog først kunne ske i november, når partiet holder landsmøde.

I et nyligt interview med avisen Danmark har Lars Løkke Rasmussen erkendt, at han selv kunne have gjort mere for at undgå den krise, der har præget partiet efter sommerferien.

Han har i kølvandet sendt en mail til alle Venstres 32.000 medlemmer, hvor han orienterer om situationen.

I en mail til Jyllands-Posten skriver politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen, at Venstres ledelse "anerkender til fulde, at der har været meget uro i de seneste uger. Men vi er også enige om, at vi har en rigtig stærk ledelse i Venstre".

Ritzau har været i kontakt med Ellemann-Jensen. Han har ikke mere at tilføje i sagen, oplyser han.

/ritzau/

Annonce
Læs historien på Jyllands-Postens hjemmeside
Link til kronikken på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce