Annonce
Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Den lokale garde i træningslejr i Holmsland Skole med kollegerne fra Skivegarden.

KLOSTER: Normalt genlyder Holmsland Skole af børnestemmer og lyden af rappe fødder på trapperne.

I weekenden var det dog ganske andre toner - i bogstaveligste forstand - der lød på skolen: Trommer, blæsere og fløjter. Bygningerne var nemlig indtaget af Ringkøbinggarden og kollegerne fra Skivegarden, der holdt træningsweekend.

- Det gør vi engang imellem, og vi har et nært samarbejde med Skivegarden, som vi på mange måder ligner, fortæller formand og garderchef Karen Østrup Christensen.

Da Dagbladet lagde vejen forbi sidst på formiddagen lørdag, var garderne ved at være færdige med at øve sig på instrumenterne indendørs. Nu kom så det virkelig vanskelige øjeblik: Tidspunktet, da garderne skulle spille og marcherer i forskellige mønstre og formationer.

- Ikke alle melodier egner sig til at marchere til, så vi har også nogle på repertoiret, som vi spiller stående eller siddende, siger Karen Østrup Christensen.

Set med en lægmands øjne gik det nu meget godt, da de to kombinerede korps prøvede færdighederne af i skolegården under instruktør Torben Skous skarpe blik.

Annonce
Der øves i skolegården i Kloster.

Også en social begivenhed

- At være med i Ringkøbinggarden handler dog ikke "kun" om musik. Vi lægger også stor vægt på det sociale og på, at vi skal hygge os sammen, når vi er på lejr, siger Karen Østrup Christensen.

To af ringkøbinggardisterne hyggede sig i alt fald vældig meget - nemlig Rikke Lodberg Knudsen på 12 år og Mikkel Noam Elias Knak på snart 10 år.

- Jeg har været med i seks år, og startede i garden, da jeg kom i første klasse. Jeg så dem en dag spille nede i byen; det så megasejt ud, og jeg vidste bare, at den skulle jeg være med i, siger Rikke Lodberg Knudsen.

- Jeg har været med i otte-ni måneder. Jeg kan godt lide musik, jeg syntes, det så sejt ud, når garden marcherede, og desuden har min mor været med i garden, så jeg ville også gerne prøve.

De to, der begge spiller tromme, øver sig flere gange om ugen derhjemme ud over den faste øveaften, garden har mandage på Alkjærskolen.

- Men det sjoveste er at komme ud at spille; det gør vi cirka en gang om måneden, fortæller Rikke Lodberg Knudsen.

Oplevelser og venskab

Ringkøbinggardens motto er "venskab og oplevelser for livet", og "vi har plads til alle", fastslår Karen Østrup Christensen, der selv har været med i 24 år.

- Min bror spillede i garden, og lige fra jeg var fem år, vidste jeg, at jeg ville være med. Det kom jeg, da jeg var 10 år, fortæller hun med et smil.

Hun har altid følt sig godt tilpas i garden, og hun er ikke i tvivl om, hvad der er dens styrkeside:

- Vi er rigtig gode til at rumme nogle af de børn og unge, der måske ikke passer ind, når det gælder håndbold eller fodbold. Vi er også gode til at tilpasse os den enkeltes behov. I garden lærer man at være en del af et fællesskab; man kan ikke noget selv, men skal gøre det sammen med andre. Derfor er der heller aldrig nogen, der laver ballade, for det ville jo gå ud over deres allerbedste kammerater.

- Ovenikøbet er det en billig hobby. Garden stiller instrumenter, træning og uniform til rådighed, tilføjer Karen Østrup Christensen.

Faktisk har garden kun et problem: Medlemstallet lige nu er lidt lavt.

- Vi er omkring 15, men ville gerne være 30. Jeg er dog ikke bekymret; medlemstallet plejer at gå op og ned, og det skal nok komme op igen, siger hun.

Og så var det tiden for garderne at vise, hvad de kunne.

De trak i deres uniformer, og så gik det i høj sensommersol og med smældende marchedmusik ned ad gaden i Kloster.

Rikke Lodberg Knudsen har spillet i garden i seks år.
Ringkøbinggarden som vi kender den - her med kollegerne fra Skive: I fuld march gennem byen. Foto Poul Osmundsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Skatteborgerne skal se aftalerne: Kommunen betalte én million for lokaler, men brugte kun for 700.000

Annonce