Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Den lokale garde i træningslejr i Holmsland Skole med kollegerne fra Skivegarden.

KLOSTER: Normalt genlyder Holmsland Skole af børnestemmer og lyden af rappe fødder på trapperne.

I weekenden var det dog ganske andre toner - i bogstaveligste forstand - der lød på skolen: Trommer, blæsere og fløjter. Bygningerne var nemlig indtaget af Ringkøbinggarden og kollegerne fra Skivegarden, der holdt træningsweekend.

- Det gør vi engang imellem, og vi har et nært samarbejde med Skivegarden, som vi på mange måder ligner, fortæller formand og garderchef Karen Østrup Christensen.

Da Dagbladet lagde vejen forbi sidst på formiddagen lørdag, var garderne ved at være færdige med at øve sig på instrumenterne indendørs. Nu kom så det virkelig vanskelige øjeblik: Tidspunktet, da garderne skulle spille og marcherer i forskellige mønstre og formationer.

- Ikke alle melodier egner sig til at marchere til, så vi har også nogle på repertoiret, som vi spiller stående eller siddende, siger Karen Østrup Christensen.

Set med en lægmands øjne gik det nu meget godt, da de to kombinerede korps prøvede færdighederne af i skolegården under instruktør Torben Skous skarpe blik.

Der øves i skolegården i Kloster.

Også en social begivenhed

- At være med i Ringkøbinggarden handler dog ikke "kun" om musik. Vi lægger også stor vægt på det sociale og på, at vi skal hygge os sammen, når vi er på lejr, siger Karen Østrup Christensen.

To af ringkøbinggardisterne hyggede sig i alt fald vældig meget - nemlig Rikke Lodberg Knudsen på 12 år og Mikkel Noam Elias Knak på snart 10 år.

- Jeg har været med i seks år, og startede i garden, da jeg kom i første klasse. Jeg så dem en dag spille nede i byen; det så megasejt ud, og jeg vidste bare, at den skulle jeg være med i, siger Rikke Lodberg Knudsen.

- Jeg har været med i otte-ni måneder. Jeg kan godt lide musik, jeg syntes, det så sejt ud, når garden marcherede, og desuden har min mor været med i garden, så jeg ville også gerne prøve.

De to, der begge spiller tromme, øver sig flere gange om ugen derhjemme ud over den faste øveaften, garden har mandage på Alkjærskolen.

- Men det sjoveste er at komme ud at spille; det gør vi cirka en gang om måneden, fortæller Rikke Lodberg Knudsen.

Oplevelser og venskab

Ringkøbinggardens motto er "venskab og oplevelser for livet", og "vi har plads til alle", fastslår Karen Østrup Christensen, der selv har været med i 24 år.

- Min bror spillede i garden, og lige fra jeg var fem år, vidste jeg, at jeg ville være med. Det kom jeg, da jeg var 10 år, fortæller hun med et smil.

Hun har altid følt sig godt tilpas i garden, og hun er ikke i tvivl om, hvad der er dens styrkeside:

- Vi er rigtig gode til at rumme nogle af de børn og unge, der måske ikke passer ind, når det gælder håndbold eller fodbold. Vi er også gode til at tilpasse os den enkeltes behov. I garden lærer man at være en del af et fællesskab; man kan ikke noget selv, men skal gøre det sammen med andre. Derfor er der heller aldrig nogen, der laver ballade, for det ville jo gå ud over deres allerbedste kammerater.

- Ovenikøbet er det en billig hobby. Garden stiller instrumenter, træning og uniform til rådighed, tilføjer Karen Østrup Christensen.

Faktisk har garden kun et problem: Medlemstallet lige nu er lidt lavt.

- Vi er omkring 15, men ville gerne være 30. Jeg er dog ikke bekymret; medlemstallet plejer at gå op og ned, og det skal nok komme op igen, siger hun.

Og så var det tiden for garderne at vise, hvad de kunne.

De trak i deres uniformer, og så gik det i høj sensommersol og med smældende marchedmusik ned ad gaden i Kloster.

Rikke Lodberg Knudsen har spillet i garden i seks år.
Ringkøbinggarden som vi kender den - her med kollegerne fra Skive: I fuld march gennem byen. Foto Poul Osmundsen.
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Voldsom kritik af socialtilsynet i Schuberts Minde-sag: Det lugter af personlig hetz

Læserbrev

Højhuse og højspænding: Master, mandater og meninger

Læserbrev: I et læserbrev i Dagbladet søndag retter Bjarne Nielsen en skarp kritik af politikere i almindelighed og af mig i særdeleshed. Bjarne reflekterer over det forhold, at jeg har stemt for et etagebyggeri i Videbæk og nu personligt rammes af etableringen af 400 KV-ledningen, der antagelig bliver placeret meget tæt på Laugesens Have, hvor jeg er leder og hvor jeg har tjenestebolig med bopælspligt. I læserbrevet tillægger Bjarne Nielsen mig holdninger, jeg aldrig har haft, og udtryk, jeg aldrig har brugt. Jeg mener ikke, etagebyggeriet er uden betydning for de naboer, der bor tættest på. Og jeg har aldrig sagt det. Det ville højne kvaliteten af debatten, hvis Bjarne Nielsen ville holde sig til det, jeg faktisk mener, og det, jeg faktisk har sagt. Jeg har besøgt naboerne til etagebyggeriet. Jeg har talt med dem. Jeg har brugt langt mere tid på modstandere af projektet, end jeg har brugt på projektmagerne. I alle politiske sager mener jeg, det er en pligt at orientere sig grundigt, inden man tager stilling. Det har jeg gjort i den sag. Herefter har jeg taget stilling. I byrådet var der et flertal for etagebyggeriet. Det er mandaterne der tæller. Det er demokrati. Jeg forstår og anerkender fuldstændig de gener, det påfører beboerne på Dalsvinget. Det har jeg sagt gennem hele sagen. Det mener jeg stadig. Alle beslutninger i politik har konsekvenser for de mennesker, der bliver berørt af det. Særligt enhver form for udbygning eller udvikling - af hvad art tænkes kan. Vi ønsker øget bosætning i alle vores byer. Vi ønsker en bedre infrastruktur. Vi ønsker et bedre klima. Vi ønsker bedre og større bygninger til institutioner. Det er altid en knivskarp afvejning af fordele og ulemper. Det er et klassisk politisk dilemma. Vi er valgt til at træffe beslutninger. Det mener jeg, politikere skal gøre - og så i øvrigt tage ansvar for beslutningerne. For så vidt angår anlæg af en 400 KV-ledning tæt på Laugesens Have gælder præcis det samme forhold. Jeg er personlig berørt af projektet al den stund, at min bolig kan blive eksproprieret. Jeg er derfor inhabil i sagen - og må ikke deltage i den politiske behandling af sagen. Det beklager jeg. Men det er vel rimeligt, at politikere afholder sig fra at behandle sager, som de kan have personlige interesser i? Jeg er ansat som leder af Laugesens Have. Her er det min opgave at forsvare de forretningsmæssige interesser på stedet. Laugesens Have og jeg selv forventer at blive behandlet med samme rettigheder og pligter som alle andre borgere eller virksomheder. I den forbindelse vil jeg understrege, at Laugesens Have og jeg må tage de heraf følgende konsekvenser. Det er min mening. Jeg har aldrig sagt andet.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Mindreårig pige udsat for seksuelle overgreb af større dreng på Schuberts Minde

Skjern

Fredagen bød på flere færdselsuheld

Annonce