Ringkøbing

Vejrudsigten lover løbevejr

Søndag går starten til det 39. Fjordløbet, og allerede på forhånd er der 382 tilmeldte. Arkivfoto.
Masser af sol og en del vestjysk vind, når det 39. Fjordløbet skydes i gang søndag klokken 10.00.

RINGKØBING: Den 39. årgang af Fjordløbet søndag den 12. maj tegner allerede på forhånd til at blive en succes.

- På nuværende tidspunkt er der 382 forhåndstilmeldte mod 259 sidste år, så det ser godt ud, siger Katrine Bro Galsgaard, der sidder i arbejdsgruppen bag det traditionsrige løb.

Der plejer også at komme mange eftertilmeldinger på selve dagen, især hvis vejret tegner godt - og det ser rimeligt ud.

Der kommer godt nok en del vind fra nordvest, og temperaturen bliver næppe højere end de 10 grader, men til gengæld bliver det flot solskin, og der er ikke udsigt til så meget som en dråbe regn.

- Så vi håber, at der kommer mange på selve dagen. Man kan eftertilmelde sig indtil et kvarter før start, siger Katrine Bro Galsgaard.

Eftertilmelding og udlevering af startnumre sker i Vesterhavshallens foyer.

Største tilmeldte hold er på omkring 50; det drejer sig om en gruppe elever fra Finderup Efterskole, og de har sat sig selv på noget af en udfordring: De vil løbe halvmaraton!

Tidlig start

- Starten på halvmaraton går ellers, som den plejer, klokken 10.00.

- Af hensyn til de af skolens elever, der har en forventet sluttid på over tre timer, har vi dog lavet en tidlig start klokken 8.30. Alle andre kan dog også vælge at starte klokken 8.30, hvis de regner med at skulle bruge mere end tre timer til et halvmaraton, siger Katrine Bro Galsgard.

Derudover er der start klokken 10.30 på den klassiske 10 kilometer rute med vendepunkt ved Gammelsogn Kirke, 10.45 på syv kilometeren og klokken 11.00 på tre kilometer ruten.

Syv kilometer ruten er den "gamle" seks kilometer rute med en ekstra kilometer lagt oven i, da ruten i år fører ud i Ringkøbing K.

I øvrigt var der sidste søndag en slags "forløb" i Ringkøbing K, hvor naturbydelen bød løbere (og gående) på kaffe og rundstykker.

- Der var omkring 100 deltagere, så det var meget flot, siger Kirstine Bro Galsgaard.

Der er præmier til de tre første kvinder og mænd på alle distancer, og desuden får alle, der gennemfører, en medalje.

0/0
Annonce
112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Ildsjælen Frederikke nyder gymnastik og fællesskab: - Når jeg cykler forbi skolerne, vinker børnene til mig

112

Knivstikkeri i Ådum: Fuld mand stak sin kammerat

Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

112

Udrykning i nat til genbrugsplads: Småt brændbart futtede af

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce