Annonce
Indland

Vejle skal måske have ny dåbsattest efter arkæologisk fund

En vejbelægning uden teglbrokker betyder, at Vejles historie måske skal skrives om.

Det var egentlig bare en rutineudskiftning af nogle vandledninger i Kirkegade, som Vejle Kommune var i gang med mandag.

Men så gjorde arkæologer et usædvanligt fund, og nu skal byens historie, der dateres tilbage til år 1256, måske skrives om.

Det skriver TV Syd.

Helt præcist var det en vejbelægning uden teglbrokker, som arkæologer pludselig stødte på. Det er spektakulært, da tegl først kom til landet i 1200-tallet.

Med fundet synes vejbelægningen - og Vejle - formentlig ældre end det, som de skriftlige kilder antyder.

- Jeg er selv super begejstret og det er alle vi arkæologer fra Vejle Museum, fordi vi ved så lidt om det ældre Vejle, siger udgravningsleder og arkæolog ved Vejle Museum, Esben Klinker Hansen til Ritzau.

- Derfor er det bare så vigtigt for os, også selv om det er små bidder og brudstykker fra det ældste Vejle, som vi finder, at få dem alle samme med, fordi de kan sige en helt masse.

Den gamle vejbelægning er lagt i hele Kirkegade, og den vil måske betyde, at Vejles dåbsattest skal skrives om.

Men der kommer til at gå nogle måneder, før vi kender svaret. Arkæologerne skal først tage en række jordprøver, der skal sendes til undersøgelse og være med til at afgøre byens alder.

Esben Klinker Hansen vurderer, at der vil gå 3-6 måneder, før man får svarene på prøverne.

- Så håber vi at kunne få en mere præcis datering og måske en ældre bid af Vejle frem, end det vi kender fra skriftlige kilder og arkæologiske fund.

- Foreløbig kan jeg godt sige, at vejen er fra den tidlige del af middelalderen, siger han med henvisning til tiden, der begyndte i slutningen af 1000-tallet.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel fra TV2 Syd
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce