Annonce
Udland

Vejene er skyllet væk: Nødhjælp i Nepal kan ikke komme frem

Navesh Chitrakar/Reuters
Udfordringen er at nå de hårdest ramte områder, da vejene er helt eller delvist væk, siger landechef i Nepal.

Oversvømmelserne i Nepal har vasket de - i forvejen udsatte veje - helt eller delvist væk.

Det er derfor vanskeligt at komme rundt i landet, vurdere oversvømmelsernes omfang og komme frem med den fornødne nødhjælp.

Det fortæller Jenny Oskarsson, der er landechef i Nepal for Folkekirkens Nødhjælp. Tirsdag aften lokal tid befinder hun sig i landets hovedstad Kathmandu.

Som en del af et team på 30 medarbejdere fra Folkekirkens Nødhjælp arbejder hun sammen en lang række nødhjælpsorganisationer og lokale myndigheder for at få et overblik over oversvømmelsernes omfang.

Monsunregnen har indtil videre kostet 78 mennesker livet, mens 32 er meldt savnet. Hertil kommer 16.500 familier, der er drevet fra hus og hjem på grund af de store vandmasser.

Men ifølge Jenny Oskarsson skaber oversvømmelserne flere udfordringer end dem, som man ser lige nu.

- Mange kilder til drikkevand er lige nu forurenet. Det vil tage tid at rengøre, og selv når arbejdet begynder, vil det tage tid. Det øger risikoen for udbrud af forskellige sygdomme, siger hun.

Midt i kampen mod vandmasserne finder hun dog lyspunkter. Hun fremhæver, at nepaleserne på baggrund af de naturkatastrofer, som har ramt landet tidligere, har lært at hjælpe hinanden.

- Midt i katastrofen ser man solidariteten i befolkningen.

- De er utrolig hjælpsomme mod hinanden. Alle gør, hvad de kan og er i stand til. De, som har noget, forsøger at hjælpe andre.

Hun omtaler situationen i Nepal som "yderst vanskelig" og vurderer, at selv om vandet ikke stiger yderligere, så vil folk ikke kunne drage tilbage, da regnen og oversvømmelserne har ødelagt mange hjem.

Nepals nationale katastrofeberedskab advarer, ifølge Jenny Oskarsson om, at oversvømmelserne kan brede sig og påvirker flere områder i Nepal.

- Hvis krisen spreder sig til nye geografiske området, vil det betyde, at alle lokale borgere såvel som nødhjælpsorganisationer vil blive testet endnu hårdere, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Gør din borgerpligt - gå på restaurant

Hånden på hjertet... Hvornår har du sidst spist på en restaurant i din hjemby? Hvornår har du og din bedre halvdel sagt til hinanden: "I aften går vi ud at spise på Restaurant Xxx"? Hvornår har du og en flok venner senest sat hinanden stævne på en af byens restauranter for få en kulinarisk oplevelse? Og det tæller altså ikke, at I en fredag aften dropper madlavningen og henter en pizza eller noget andet ud af huset-mad. Vi taler om et rigtigt restaurantbesøg med menukort, opvartning og hele pibetøjet. Det er længe siden, ikke sandt? Et tilbagevendende samtaleemne blandt borgere her i kommunen er, hvorfor pokker vi ikke har ret mange gode restauranter. Ikke et ondt ord om ud af huset-spisesteder eller burger-, kylling- og pommefrites-restauranter, som vi har masser af; de kan såmænd sagtens være udmærkede. Vi taler om restauranter med kok i køkkenet, spisekort og tjener, der serverer en god middag, lavet på gode råvarer til en pris, der gør det muligt for en familie at spise ude uden at blive ruineret. De findes selvfølgelig - ingen nævnt, ingen glemt. Men når vestjyder taler med hinanden om restaurant-situationen, høres en tilbagevendende klage: Der er alt for få steder, hvor vi kan spise en ordentlig middag til rimelig penge! Vi lokale er ikke alene om beklagelserne. Den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt turister viser, at de, der rejser til vort område, har den samme oplevelse; og den er særlig gal i Ringkøbing-Skjern Kommune på trods af, at vi har millioner af turistovernatninger hvert år. Udfordringen giver turistbranchen grå hår i hovedet. Med god grund. Et bredt udbud af spisesteder af god kvalitet øger et turistmåls tiltrækningskraft. De behøver ikke at være Michelin-klasse; men de må gerne hæve sig over fast food- og buffet-niveau. Hele turistbranchen og kommunen med har fokus på madområdet, hvor nøgleordet ikke mindst er "lokale råvarer". Desværre rykker det bare ikke rigtig. Kokkene vil åbenbart hellere arbejde østpå, tjenerne ligeså, og efterspørgslen svinger vildt, alt afhængig af årstiden. Det er ikke nemt... Der er kun en udvej. Vi må alle gøre vores borgerpligt. Vi må til at spise noget mere ude!

Portræt For abonnenter

Jiesper er både elektriker, antropolog og en klimaforsker der kigger ind i en skræmmende fremtid

Annonce