Annonce
Videbæk

Vejdirektoratet holder borgermøde om 2+1-vejen

Vejdirektoratet opfordrer borgerne til at komme med forslag og synspunkter til udvidelsen af vejen mellem Ringkøbing og Herning. Der er borgermøde i næste uge. Arkivfoto
Mens borgmesteren og erhvervslivet krydser fingre for, at der bliver politisk opbakning til en 2+1-vej til Herning, går Vejdirektoratet nu snart i gang med at lave en såkaldt VVM-redegørelse. Men først bliver der holdt borgermøde.

Videbæk: Selv om den socialdemokratiske regering endnu ikke har besluttet, om der skal sættes penge af til at udvide landevejen mellem Ringkøbing og Herning, så tager Vejdirektoratet nu første skridt mod den forberedende VVM-undersøgelse, der kan bane vej for mere vestjysk asfalt.

Det sker når borgere, virksomheder, foreninger og andre med interesse i strækningen bliver inviteret til borgermøde om den mulige udvidelse på torsdag den 19. september i Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Vejdirektoratet opfordrer alle til at komme med forslag og synspunkter, som vil indgå i det videre arbejde.

I forbindelse med finansloven sidste år blev der sat 18 millioner kroner af til VVM-undersøgelsen, der skal give svar på, hvordan man kan udvide rute 15 med en et ekstra spor på dele af strækningen, så der etableres en 2+1-vej, hvor meget det præcist vil koste at gennemføre løsningen og hvilken betydning den vil få for både trafik, natur og miljø. Resultaterne af undersøgelsen bliver offentliggjort i begyndelsen af 2021.

På borgermødet i næste uge vil Vejdirektoratet orientere om baggrunden for undersøgelsen, og fortælle om det videre arbejde. Har man gode idéer, forslag eller forhold, som direktoratet bør være særlig opmærksomme på i forbindelse med VVM-redegørelsen, kan de siges højt på mødet i Videbæk eller sendes til Vejdirektoratet frem til den 9. oktober.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce