Annonce
Debat

Klumme: - Ved du hvor bænken er?

Karina Winkler. Foto: Jørgen Kirk

Kender I den med at gå og nynne på de mest mærkværdige tidspunkter. Pludselig dukker tonerne op fra en melodi og man kan ikke lade være med at gå og nynne og til tider bryde ud i skønsang og synge de brudstykker, som man nu engang kan huske. Sådan har jeg det med Peter AG's sang og det skal gerne være den i Ida Corrs version:

"Når jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på en bænk

Der hvor havet slår ind over molen

Og ta' imod duglette perlestænk

Af hav, når det glitrer i solen"

Den sang er indbegrebet af Vestjylland for mig. Det er den sang, jeg bedst kan spejle mig i, når det kommer til de følelser, jeg har fået for Vestjylland og det at leve mit liv midt i Ringkøbing-Skjern.

I Skjern finder man bænke – skabt i fællesskabets ånd. Her vil jeg sidde i fred og ro og se på min by, medens den udvikler sig. Her er der plads. Plads til alle. Store og små ideer. Her hersker tolerance og lydhørhed over for nye og anderledes ideer. Her vil vi hinanden.

Når jeg bliver gammel – så vil jeg gå en tur i Naturens Rige. Her finder jeg Vesterhavet og følger årstidernes skiftene fra klitternes ly. Her vil jeg sidde på en bænk og tænke store tanker eller helt lad være. Har jeg lyst, så tager jeg cyklen med og finder vej til skønne og autentiske oplevelser. Måske jeg vil lave et stop ved Vestkystens Gårdbutik og pakker madkurven med kulinariske fristelser. Svinger ind omkring Hvide Sande Røgeri og fanger et par friskrøgede sild i køledisken og tager dem med ned til Nymindegab. Her sætter vi os og ser ud over fjorden, trækket vejret dybt ind og finder roen og glæden ved at bo her.

Når jeg bliver gammel, så håber jeg, at vi stadig finder glæden ved at bo i Vestjylland. At vi påskønner de glæder, som ligger uden for vores dør og hvor man - uden at skal finde den store pung frem – kan finde unikke oplevelser alene eller sammen med andre. Når jeg bliver gammel, så håber jeg at fællesskabet blomstrer. Her vil vi finde unge og gamle, der tager sig af hinanden og sammen tager vare på dem, som er ensomme, skrøbelige eller svage. Det kan jo ramme alle uanset alder.

Når jeg bliver gammel, så vil min by boble af liv. Her lever unge og gamle gerne side ved side. Her har man alt, hvad man har brug for. Her finder man ressourcestærke unge og ældre, som finder glæden ved at skabe noget godt for andre og sig selv. De arbejder flittigt med at finde de bedste løsninger. Måske ikke alle er enige i de valg der bliver taget. Så er det jo godt, hvis vi kan finde en bænk, sætter os ned og vender stort og småt og gerne have en god diskussion. Det er jo en del af det demokratiske spil og ganske sjovt.

Når jeg bliver gammel, så vil jeg ikke brokke mig, hvis andre har hugget min bænk, så vil jeg byde dem velkommen i vores fællesskab og spørge om de har lyst til at leve det gode liv med os i Naturens Rige. Jeg vil fortælle om de spændende karrieremuligheder, som findes inden for en lang række erhverv. Her er der vækstvirksomheder, lykkelige mennesker og tilfredse medarbejdere med flere penge på lommen end folk i København, Aarhus og Odense.

Jeg håber, vi mødes ved bænken!

Annonce

Når jeg bliver gammel, så håber jeg, at vi stadig finder glæden ved at bo i Vestjylland.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Tyve har stjålet en grøn truck

Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce