Annonce
Debat

Klumme: - Ved du hvor bænken er?

Karina Winkler. Foto: Jørgen Kirk

Kender I den med at gå og nynne på de mest mærkværdige tidspunkter. Pludselig dukker tonerne op fra en melodi og man kan ikke lade være med at gå og nynne og til tider bryde ud i skønsang og synge de brudstykker, som man nu engang kan huske. Sådan har jeg det med Peter AG's sang og det skal gerne være den i Ida Corrs version:

"Når jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på en bænk

Der hvor havet slår ind over molen

Og ta' imod duglette perlestænk

Af hav, når det glitrer i solen"

Den sang er indbegrebet af Vestjylland for mig. Det er den sang, jeg bedst kan spejle mig i, når det kommer til de følelser, jeg har fået for Vestjylland og det at leve mit liv midt i Ringkøbing-Skjern.

I Skjern finder man bænke – skabt i fællesskabets ånd. Her vil jeg sidde i fred og ro og se på min by, medens den udvikler sig. Her er der plads. Plads til alle. Store og små ideer. Her hersker tolerance og lydhørhed over for nye og anderledes ideer. Her vil vi hinanden.

Når jeg bliver gammel – så vil jeg gå en tur i Naturens Rige. Her finder jeg Vesterhavet og følger årstidernes skiftene fra klitternes ly. Her vil jeg sidde på en bænk og tænke store tanker eller helt lad være. Har jeg lyst, så tager jeg cyklen med og finder vej til skønne og autentiske oplevelser. Måske jeg vil lave et stop ved Vestkystens Gårdbutik og pakker madkurven med kulinariske fristelser. Svinger ind omkring Hvide Sande Røgeri og fanger et par friskrøgede sild i køledisken og tager dem med ned til Nymindegab. Her sætter vi os og ser ud over fjorden, trækket vejret dybt ind og finder roen og glæden ved at bo her.

Når jeg bliver gammel, så håber jeg, at vi stadig finder glæden ved at bo i Vestjylland. At vi påskønner de glæder, som ligger uden for vores dør og hvor man - uden at skal finde den store pung frem – kan finde unikke oplevelser alene eller sammen med andre. Når jeg bliver gammel, så håber jeg at fællesskabet blomstrer. Her vil vi finde unge og gamle, der tager sig af hinanden og sammen tager vare på dem, som er ensomme, skrøbelige eller svage. Det kan jo ramme alle uanset alder.

Når jeg bliver gammel, så vil min by boble af liv. Her lever unge og gamle gerne side ved side. Her har man alt, hvad man har brug for. Her finder man ressourcestærke unge og ældre, som finder glæden ved at skabe noget godt for andre og sig selv. De arbejder flittigt med at finde de bedste løsninger. Måske ikke alle er enige i de valg der bliver taget. Så er det jo godt, hvis vi kan finde en bænk, sætter os ned og vender stort og småt og gerne have en god diskussion. Det er jo en del af det demokratiske spil og ganske sjovt.

Når jeg bliver gammel, så vil jeg ikke brokke mig, hvis andre har hugget min bænk, så vil jeg byde dem velkommen i vores fællesskab og spørge om de har lyst til at leve det gode liv med os i Naturens Rige. Jeg vil fortælle om de spændende karrieremuligheder, som findes inden for en lang række erhverv. Her er der vækstvirksomheder, lykkelige mennesker og tilfredse medarbejdere med flere penge på lommen end folk i København, Aarhus og Odense.

Jeg håber, vi mødes ved bænken!

Annonce

Når jeg bliver gammel, så håber jeg, at vi stadig finder glæden ved at bo i Vestjylland.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Danmarks flotteste hundelufter-park relanceres

Med Ringkøbing K har Ringkøbing fået et pragtfuldt naturområde, som spadserende, motionsløbere, hundeluftere og cyklister straks har taget til sig. Det er bare ærgerligt, at ingen gider bo der. For det er jo den sørgelige kendsgerning. Kun en enkelt pionér har indtil nu købt en bolig i det smukke område. Seneste forsøg på at få gang i boligsalget er også mislykkedes. Kort før sommerferien blev det besluttet at ændre status for en del af de kommende boliger. I stedet for boliger i to plan blev der nu givet plads til 32 ejerlejligheder i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Men status er, at efter fem måneder er der ikke solgt en eneste af de nye boliger. Ejendomsmæglerne satser dog på, at der kommer gang i salget, når det første hus med fire lejligheder står klar, og folk kan se, hvordan lejlighederne bliver - ikke mindst udsigten over naturbydelen og fjorden. Forhåbentlig får de ret. Ringkøbing K er et enestående tiltag, der skal vise, hvordan byen kan udnytte udviklingsmulighederne i den korte afstand mellem fjorden, naturen og byen til at udvikle "en mangfoldig og bæredygtig bydel med forskellige boligtyper og boligformer af høj kvalitet og med en tæt-lav bebyggelsesform, der supplerer de traditionelle parcelhusudstykninger", som der står på Naturbydelens hjemmeside. Men er problemet ikke, at der simpelthen ikke er nok mulige købere til de foreslåede boliger? De overlæger fra det kommende supersygehus i Gjødstrup, som Naturbydelens ophavsmænd og ophavskvinder forestillede sig pendle mellem Ringkøbing og Herning, har ikke vist interesse for at flytte vest på, og det samme gælder andre velbeslåede pendlere; det kan måske have noget med trafikforholdene på Rute 15 at gøre … Kendsgerningen er, at Ringkøbings befolkningstal stagnerer. Der bygges fortsat huse, men det er dels i etablerede boligområder, dels i de indre dele af byen, hvor folk køber gamle ejendomme, river dem ned og opfører nye. Det ser ud til, at folk simpelthen ønsker at bo tættere på Torvet. Til gengæld elsker ringkøbingenserne at motionere og lufte hund i Ringkøbing K. Og det er - trods alt - da heller ikke så ilde.

Ringkøbing

- En halv løsning: Sammenlægning af to Ringkøbing-skoler møder kritik

Annonce