Annonce
Videbæk

Vanvidskørsel: 30-årig kørte med 93 km/t ad Bredgade

Den 30-årige kørte med næsten 100 kilometer i timen ad Bredgade en tirsdag formiddag. Foto: Jørn Deleuran

VIDEBÆK: Tirsdag formiddag 27. november 2018 kom en bil kørende ad Bredgade i Videbæk med ikke mindre end 93 kilometer i timen. Føreren er en 30-årig mand fra lokalområdet, som ikke slap af sted med den vanvittige kørsel ad hovedgaden, hvor fartbegrænsningen ligger på 50 kilometer i timen. Han blev taget af politiet og måtte for nylig indkassere sin straf ved retten i Herning.

Her kom det frem, at den 30-årige allerede var sigtet for overtrædelse af færdselsloven, da han i november sidste år kørte for stærkt. For blot tre uger senere, i december 2018, var han også i retten, hvor han fik en bøde og en frakendelse af kørekortet i tre år.

Denne gang lød straffen også på en bøde på 2250 kroner, ligesom manden fik sin frakendelse forlænget med yderligere seks måneder, så han først i juni 2022, kan se frem til at køre bil på lovlig vis igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce