Annonce
Ringkøbing

Vandringsmænd slog deres egen rekord: Fynboer indsamlede 85.553 kroner til kritisk syge børn

Højt humør hos Hans Hansen og Kenneth Hansen. Men de satte også personlig indsamlingsrekord. Privatfoto.
Hans Hansen og Kenneth Hansen vandrede fra Ringkøbing til Aarhus; det kommer kritisk syge børn til gode.

RINGKØBING: Foran dem ventede en vandretur på 135 kilometer, men humøret var højt, da de to fynboer, Hans Hansen og Kenneth Hansen, forrige mandag skålede i øl og Underberg på Æ Ølstouw i Ringkøbing, inden de satte kursen mod Aarhus.

Da de en lille uge senere nåede frem til den irske pub i udkanten af Aarhus, var de nok trætte, men humøret var sikkert endnu højere:

Et af formålene med de to mænds årlige vandretur er nemlig at samle penge ind til kritisk syge børn. Sidste år nåede de op på 72.000 kroner, så de var selvfølgelig spændte på, hvordan det skulle gå i år.

De kom dog godt fra start; allerede på Æ Ølstouw fandt gavmilde vestjyder tegnebogen frem og gav en skærv.

Det blev ved resten af ugen, så da Hansen & Hansen nåede Aarhus, stod pengetermometret på 85.553 kroner.

Pengene går 100 procent til at støtte kritisk syge børn, så der er nogen, der bliver glade, når de to vandringsmænd dukker op!

Undervejs oplevede Hans Hansen og Kenneth Hansen selvfølgelig lidt af hvert. De overnattede i det fri under en presenning, spiste frysetørret mad, og de besteg forresten også Himmelbjerget. En ikke ringe præstation, når man har 15 kilo på ryggen og ikke har trænet forud for turen!

Humøret blev dog holdt oppe, når de om aftenen tjekkede, hvor mange penge til børnene, der var doneret i løbet af dagen - og når de nød en Gylden Dame - en Guld Tuborg! - og en Underberg, og snakkede om, hvad der var sket i løbet af dagen.

Det var fjerde gang, de to fynboer fra Assens vandrede sammen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce