Annonce
Videbæk

Vand og varme: Værket virker som det skal

Varmeforbrugerne i Spjald får en prisstigning det kommende år. Arkivfoto
Men forbrugerne kan se frem til at skulle betale mere for varmen. Og får en ny formand.

SPJALD: Vandkvalitet er i top, og priserne er i bund. Der var ikke meget at være ked af, da Spjald Fjernvarme- og Vandværk holdt sin årlige generalforsamling. Også når det gælder fjernvarmen, er der gode takter.

Sidste år nåede værket op på rekordmange fjernvarmeforbrugere, nemlig 600 i alt. De kan glæde sig over at være næsten CO2-neutrale, da hele 94 procent af varmen produceres med biogas og varmepumpe.

Spjald Fjernvarme- og Vandværks næste mål er, at 100 procent af varmen skal komme fra CO2-neutrale kilder. Da Viftrup Biogas, der leverer varmen, har udvidet produktionen, tror man på, at målet kan nås.

Annonce

Op og ned-pris

Prisen på fjernvarmen stiger dog en del, fra 350 til 460 kroner per Meagwatt-time. Det skyldes, at grundbeløbet faldt væk i 2018, ligesom der er mindre tilskud til biogas og naturgas. Samtidig forlanger Landbobanken på grund af den lave rente, at værket skal betale renter, hvis der er et stort indestående, hvilket sker, når forbrugerne foretager deres indbetalinger. Bestyrelsen har dog en forventning om, at prisen vil falde igen til næste år.

Forbrugerne kan dog glæde sig over, at ledningsnettet er velfungerende og uden udsigt til store reparationsudgifter i mange år frem. Sidste år blev værket færdig med at skifte de gamle rør i betonkanalerne.

Farvel til formand

Værket har i 20 år haft Flemming Larsen som formand, og ved generalforsamlingen takkede han af efter i alt 26 år i bestyrelsen.

Han var med til at sikre værkets fremtid ved at renovere vandværket i 1997 og sikre forsyning til forbruger også uden for Spjald by. Alle varmerør er skiftet, og målerne bliver nu fjernaflæst med lækagealarmer. Sidst, men ikke mindst var Flemming Larsen med til indføre biogas og varmepumpe, så Spjald er blevet en grønnere by.

Den nye formand for værket bliver valgt ved konstitueringen 11. december. Hans Brunsgaard og Ove Svendsen er genvalgt til bestyrelsen, mens Rasmus Mikkelsen er nyvalgt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce