Annonce
Videbæk

Vand og varme: Værket virker som det skal

Varmeforbrugerne i Spjald får en prisstigning det kommende år. Arkivfoto
Men forbrugerne kan se frem til at skulle betale mere for varmen. Og får en ny formand.

SPJALD: Vandkvalitet er i top, og priserne er i bund. Der var ikke meget at være ked af, da Spjald Fjernvarme- og Vandværk holdt sin årlige generalforsamling. Også når det gælder fjernvarmen, er der gode takter.

Sidste år nåede værket op på rekordmange fjernvarmeforbrugere, nemlig 600 i alt. De kan glæde sig over at være næsten CO2-neutrale, da hele 94 procent af varmen produceres med biogas og varmepumpe.

Spjald Fjernvarme- og Vandværks næste mål er, at 100 procent af varmen skal komme fra CO2-neutrale kilder. Da Viftrup Biogas, der leverer varmen, har udvidet produktionen, tror man på, at målet kan nås.

Annonce

Op og ned-pris

Prisen på fjernvarmen stiger dog en del, fra 350 til 460 kroner per Meagwatt-time. Det skyldes, at grundbeløbet faldt væk i 2018, ligesom der er mindre tilskud til biogas og naturgas. Samtidig forlanger Landbobanken på grund af den lave rente, at værket skal betale renter, hvis der er et stort indestående, hvilket sker, når forbrugerne foretager deres indbetalinger. Bestyrelsen har dog en forventning om, at prisen vil falde igen til næste år.

Forbrugerne kan dog glæde sig over, at ledningsnettet er velfungerende og uden udsigt til store reparationsudgifter i mange år frem. Sidste år blev værket færdig med at skifte de gamle rør i betonkanalerne.

Farvel til formand

Værket har i 20 år haft Flemming Larsen som formand, og ved generalforsamlingen takkede han af efter i alt 26 år i bestyrelsen.

Han var med til at sikre værkets fremtid ved at renovere vandværket i 1997 og sikre forsyning til forbruger også uden for Spjald by. Alle varmerør er skiftet, og målerne bliver nu fjernaflæst med lækagealarmer. Sidst, men ikke mindst var Flemming Larsen med til indføre biogas og varmepumpe, så Spjald er blevet en grønnere by.

Den nye formand for værket bliver valgt ved konstitueringen 11. december. Hans Brunsgaard og Ove Svendsen er genvalgt til bestyrelsen, mens Rasmus Mikkelsen er nyvalgt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce