Annonce
Udland

Valutafond forventer ingen økonomiske chok fra virusudbrud

Remo Casilli/Reuters
Virusudbrud vil på kort sigt svække økonomien i Kina, men globalt ventes kun en "mild" påvirkning, mener IMF.

Det er for tidligt at fastslå den økonomiske effekt af udbruddet af coronavirusset i Kina, men det forventes ikke at sende rystelser gennem den globale økonomi.

Annonce

Det siger chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), Kristalina Georgieva.

Dødstallet fra virusudbruddet steg onsdag til over 1350, men der er håb om, at udbruddet vil have toppet senere denne måned.

I Kina er store dele af den normale økonomiske aktivitet sat i stå på grund af myndighedernes forsøg på at inddæmme smittespredning.

Fabrikker og skoler er lukket, internationale flyselskaber har suspenderet flyvninger til Kina, og strømmen af turister til og fra Kina er faldet.

IMF forventer, at virusudbruddet i første omgang rammer Kinas økonomi hårdt, men at nedturen vil blive efterfulgt af en stor optur.

Det betyder ifølge Kristalina Georgieva, at effekten på økonomien i resten af verden sandsynligvis bliver "mild".

Men hun advarer om, at "det stadig er for tidligt at lave fremskrivninger".

Hun fremhæver, at den globale økonomi er "knap så stærk", som den var, da Kina i 2003 stod over for en tilsvarende krise med sars-epidemien.

- Kina var anderledes, verden var forskellig. Denne virus påvirker tydeligvis mere (end sars, red.), og verdensøkonomien dengang var stærkere, siger Kristalina Georgieva.

IMF's skøn for væksten i Kina lyder på 6,0 procent. Under sars-udbruddet i 2003 var væksten på ti procent.

Mens de langsigtede konsekvenser af det nuværende udbrud ikke ventes at blive markante, så reagerer finansmarkederne prompte på de daglige meldinger fra Kina om antallet af nye dødsfald og nye smittetilfælde.

Da Hubei-provinsen torsdag meldte om en kraftig stigning i antallet af både døde og smittede, solgte investorerne ud af den kinesiske valuta, og aktiemarkederne i Asien gik i rødt.

Det skyldes bekymring for, at udbruddet kan blive endnu værre, før det bliver bragt under kontrol.

I Hubei blev der onsdag registreret 242 virusdødsfald. Det er med afstand det største tal for et enkelt døgn under udbruddet.

- Når du ser tal som disse, så kan du ikke gøre andet, end at minimere investeringsrisikoen, siger finansanalytiker Ayako Sera fra Sumitomo Mitsui Trust Bank i Tokyo torsdag.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce