Videbæk

Valleeventyret på heden

Niels Østergaard, leder af research og development-afdelingen hos Arla Ingredients i Nr. Vium. - Vores styrke her i Nr. Vium er, at vi er hurtige til at overføre ny viden til nye produkter, siger han. Foto: Mads Dalegaard
- Vi har nørdet rundt i valle i 40 år, men jo mere vi forsker, jo flere nye døre åbner sig. Det har overrasket mig meget, siger Niels Østergaard, der er vicepræsident for Innovation i Arla Foods Ingredients. Han kan næsten ikke vente til den nye innovationsafdeling til 275 millioner kroner står klar i Nr. Vium.

Nr. Vium: Da den 45-årige civilingeniør med en PhD i organisk kemi, Niels Østergaard, for fire år siden første gang læste om en stilling ved Arla Foods Ingredients i Nr. Vium, tænkte han; "valle? - ahr, det lyder kedeligt".

- Jeg var ansat i en kemivirksomhed, men trængte til nye udfordringer - gerne med noget helt naturligt, der kan give mennesker et bedre og sundere liv. Da jeg begyndte at læse om udforskningen af proteinerne fra valle, blev jeg fanget ind. Der er så mange gavnlige ting i vallen. Og selv om vi nu har nørdet rundt i valle i 40 år, så åbner der sig stadig nye døre, jo mere vi forsker. Det har overrasket mig meget, siger Niels Østergaard.

I samme sætning tilføjer han, at man i Arlas innovationsafdeling hver eneste dag bliver klogere på ikke bare proteiner, men også deres påvirkning på menneskers biologi.

- Vi bliver også klogere på for eksempel immunforsvaret, på allergier og på diabetes med videre, og vi arbejder sammen med dygtige forskere på universiteter over hele verden. Det er en stor fornøjelse i mit arbejde. En ny ide, der kan være med til at gøre et af vores produkter bedre, eller til at forbedre livet for mange mennesker, kan opstå i hele verden eller udspring fra vores egen forskning. Men vores styrke her i Nr. Vium er, at vi er hurtige til at overføre ny viden til nye produkter siger Niels Østergaard, der i dag er vicepræsident for Innovation i Arla Foods Ingredients.

Som sådan står han i spidsen for innovationsafdelingen, der i dag har cirka 80 medarbejdere - godt 60 i Nr- Vium samt 20 i Viby og nogle enkelte på Arinco ved Videbæk. Når den nye innovationsafdeling til 275 millioner kroner står klar i Nr. Vium om et par år, forventes det, at afdelingen samlet får cirka 90 medarbejdere.

Når byggeriet af den nye innovationsafdeling står færdig, kommer kontorer, laboratorier og testanlæg til at ligge side om side, og vi får løftet kvaliteten af laboratorier og testanlæg til det højeste niveau i verden.

Niels Østergaard

Verdensførende

- Det bliver fantastisk. Vi kan meget i dag, og vi kommer ikke til at ligge stille i de kommende år, mens vi bygger. Men når byggeriet står færdigt, kommer kontorer, laboratorier og testanlæg til at ligge side om side, og vi får løftet kvaliteten af laboratorier og testanlæg til det højeste niveau i verden, siger Niels Østergaard.

- Vi er verdensførende indenfor protein fra valle, og har styr på fødevaresikkerhed og kvalitet. Væksten i ingrediensbranchen er på over 10 procent om året, og vi er midt i et valleeventyr på heden i Nr. Vium, og det er ikke småpenge i fremtidig indtægt til landmændene vi taler om. Det er naturligvis også baggrunden for, at Arlas bestyrelse har besluttet at investere yderligere i innovationsafdelingen, siger Niels Østergaard.

En vigtig afdeling

- Stort set alle Arla-produkter har på et eller andet tidspunkt været igennem vores afdeling, og vi arbejder hele tiden på at udvikle nye proteiner med forbedrede egenskaber, det kan for eksempel være bedre funktionalitet eller ernæring i et produkt, siger Niels Østergaard.

- Når du for eksempel laver modermælkserstatning, så tager du udgangspunkt i rigtig modermælk, men rigtig modermælk har en anden sammensætning end komælk. Med vores forskning kommer vi tættere og tættere på de samme egenskaber i det endelige produkt. Arla har allerede en kæmpe forretning med modermælkserstatning, og den vokser, blandt andet fordi vores produktionssystem og vores kontrolsystem er af meget, meget høj kvalitet. Men på mange andre områder er der også plads til stor vækst, derfor skal vi hele tiden blive klogere på, hvilke proteiner vi som mennesker har brug for, når vi skal vokse, når vi skal dyrke sport, når vi skal blive raske, og når vi vil bibeholde et aktivt seniorliv, siger Niels Østergaard.

- Det er det område vi kalder Health & Performance, og vi er ude at støtte meget forskning, ud over vores egen, hvor man opnår ny indsigt. Kan vi lave en ingrediens, der går ind i en løsning? og kan vi lave den proces, der separerer den ønskede egenskab ud fra valle? Det er det, vi forsker i, og vi har rigtig meget i vores pipeline, så vi har ikke tid til at stoppe op, mens vi venter på det nye innovationscenter, siger Niels Østergaard.

Niels Østergaard

Niels Østergaard er Vice President i Arla Foods Ingredients (AFI) med ansvar for research og development.

Han er 45 år gammel og bor i Møborg.

Niels Østergaard er uddannet som civilingeniør og skrev PhD i organisk kemi om små molekyler, der måske kunne bruges til selektivt at aktivere de muskerine M1 receptorer i hjerner. Kunne man det, kunne man måske afhjælpe alzheimers.

I dag samarbejder Arla med forskere i hele verden om udviklingen af fødevareprodukter, og i 2018 gik tre procent af AFIs produktion faktisk til medicinsk ernæring.

Niels Østergaard sidder i koncernledelsen for AFI og er derfor typisk på hovedkontoret i Viby to dage om ugen.

Tiltrækker forskere

- Det kræver en ekstraordinær indsat at skaffe de rigtige kandidater, og vi skal sørge for at brande os hele tiden. Men Arla er verdensførende på valle, og der er en stor entreprenørånd her. Det er vigtigt for vores kandidater. Vi rammer også lige ned i verdensmålet med at give den rigtige ernæring til alle mennesker, siger Niels Østergaard.

- Vi er kendt for at have dygtige forskere i Arla, fordi vi har viden fra produktionen lige ved døren. Det hjælper også, når vi skal tiltrække nye forskere, siger Niels Østergaard.

Valle-protein

For hver 100 kg mælk, der bruges til ostefremstilling, bliver 90 kg "til overs" i form af valle.

På Danmark Protein i Nr. Vium bliver vallen forarbejdet til valleprotein. Det specielle ved valleprotein er, at det er et såkaldt komplet protein, der anses for at have en høj ernæringsmæssig værdi, da det indeholder alle de essentielle aminosyrer i de mængder, der er behov for.

17 procent af et menneskes krop består af protein, og otte ud af de 20 aminosyrer, som kroppen har brug for, skal tilføres gennem kosten. De kaldes essentielle aminosyrer.

En af de essentielle aminosyrer, som valleprotein indeholder, er leucin, som direkte stimulerer muskelvækst, og som optages hurtigt og nemt af kroppen.

På grund af ovennævnte er valleproteiner det foretrukne valg til brug i mange specialiserede fødevareprodukter, der er udviklet til at dække særlige ernæringsmæssige behov eller formål. Det gælder for eksempel modermælkserstatning, medicinske ernæringsprodukter, kosternæringsprodukter og energi-produkter til sportsudøvere.

Valleproteinerne bruges for eksempel som emulgatorer, stabilisatorer og vandbindingsmidler i alt fra flødeis, yoghurt, brød, kager, dressinger, færdigretter til drikkevarer.

95 procent af Arla Foods Ingredients produkter eksporteres til verdensmarkedet.

Kilde: Arla

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce