Danmark

Valgdag: DF's krise kan blive værre i dag

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
I dag stemmer danskerne til Europa-Parlamentet. Eller rettere sagt: Nogle gør. Det er det hemmelige valg i valgkampen. Risikoen for en lav stemmeprocent er overhængende, hvilket er til Dansk Folkepartis ulempe. Partiets forventede nederlag i aften risikerer dog kun at blive et blidt kærtegn på kinden sammenlignet med den vælgerlussing, der truer om 10 dage.

Så er det i dag, du skal ned at stemme. Til Europa-Parlamentet vel at mærke. Folketingsvalget er først om 10 dage. Måske havde du glemt det, og det kan jeg egentlig godt forstå.

Kandidaterne til Europa-Parlamentet har haft mere end svært ved at trænge igennem i en valgkamp, der nærmest kun har handlet om folketingsvalget.

Det giver lidt sig selv. De nære indenrigspolitiske emner er bare lettere at forholde sig til - både for vælgere og presse.

Tag bare grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse. Skal den være der? Det afgør Folketinget reelt. Det kan man som vælger tage og føle på og stemme efter. Bevogtningen af EU’s ydre grænse derimod, det er langt mere komplekst.

Beslutningsprocesserne i EU er meget mere indviklede, det foregår langt væk, og de danske parlamentsmedlemmer er kun en dråbe i havet. Vi har 13 ud af samlet 751 mandater. Det kan give vælgerne en følelse af, at deres stemme ikke gør en forskel.

Den logiske konsekvens ligger derfor også lige for. Folk stemmer ikke. Og slet ikke, hvis valget har været fraværende i medierne, hvilket er tilfældet i denne valgkamp. Stemmeprocenten kan med andre ord risikere at blive meget lav.

Og det siger ikke så lidt, for danskerne er i forvejen ikke vilde med at stemme til Europa-Parlamentet. Kun 56 procent gjorde deres borgerpligt ved sidste valg. Til sammenligning var stemmeprocenten ved det seneste folketingsvalg på knap 86 procent.

Ender det med, at danskerne bruger søndagen på sofaen i stedet for at stemme, kan det blive et problem for Dansk Folkeparti. Vælgerundersøgelser viser nemlig, at andelen af sofavælgere er højere blandt folk med en kort eller ingen uddannelse, hvilket er tilfældet for mange af DF’s vælgere. Frustrationen i DF’s ledelse over mediernes manglende dækning af EU-stoffet er derfor også udtalt.

Og en ulykke kommer sjældent alene. DF står i forvejen i en vælgerkrise af historiske dimensioner og læg dertil skandalerne om Meld og Feld, internt ævl og kævl og problemerne med at finde en ny spidskandidat efter Morten Messerschmidt.

Valgnederlaget i dag er derfor uundgåeligt. Det er alene et spørgsmål om, hvor stort det bliver. Ved valget for fem år siden fik Dansk Folkeparti fire ud af 13 mandater og blev langt det største danske parti med over 26 procent af stemmerne. Det var en perfekt storm, hvor alt gik op i en højere enhed. En overpræstation hvorefter det reelt kun kunne gå ned ad bakke.

Men hvor slemt bliver det så? Det er spørgsmålet, og det kan få stor betydning for Kristian Thulesen Dahl og det kommende folketingsvalg.

Der findes stadig folk i DF, der drømmer om et valgresultat på omkring de 17 procent. Og på papiret kan man da også godt argumentere for det.

Er man skeptisk over for EU, og vil man ikke stemme på et parti på den yderste venstrefløj, så er der reelt kun Dansk Folkeparti tilbage, da hverken Nye Borgerlige eller Stram Kurs er opstillingsberettiget til parlamentsvalget. Opnår DF de omkring 17 procent, vil det blive udlagt som et hæderligt valg, og Kristian Thulesen Dahl vil få et rygstød frem mod folketingsvalget om 10 dage.

Men drømmerne er et mindretal i DF. Den største gruppe er de moderat optimistiske. De håber på et resultat omkring de 14-15 procent. Det vil være et klart nederlag, og det vil præge avisforsiderne i morgen, men det vil ikke kaste Dansk Folkeparti ud i en negativ spiral.

Pessimisterne er der dog også nogle af. De frygter, at den generelle vælgerkrise kombineret med en lav stemmeprocent kan give DF et valg tæt på de 10 procent. Sker det, er det en katastrofe. Et så ringe resultat vil forstærke den malstrøm, Dansk Folkeparti allerede er fanget i, og Kristian Thulesen Dahl kommer ikke til at lave andet de kommende dage end at give interviews om, hvor ringe det går, og hvad hans ansvar er for elendigheden. Det vil få en selvforstærkende kraft og gøre et dårligt folketingsvalg endnu dårligere.

Neglene er med andre ord bidt helt ned på ledelseskontorerne i Dansk Folkeparti. DF har meget på spil i dag.

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Man får cirka dækket det, der er objektivt behov for svarende til den demografiske udvikling og sygehusmedicinen, men der er ikke råd til forbedringer.

Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet, fortalte til Altinget, at han ikke mener, Socialdemokratiets økonomiske 2025 plan giver mulighed for et væsentligt løft af sundhedsvæsenet

- Det står mere og mere klart, at den tanke, som nogle måske har haft, om at Dansk Folkeparti ville kunne komme ind og fjerne nogle af de mange ting, hendes støttepartier vil kræve - den styrke ser vi ikke ud til at få i valget. Jeg vil endnu ikke sige, at vi ikke får den, men vi ser ikke ud til at få den. Det er klart, at så er der kun de to andre muligheder.

Kristian Thulesen Dahl, DF-leder, slog mere eller mindre tankerne om et samarbejde mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ihjel i et interview i Børsen

- København har en super god likviditet, København er en af de kommuner, der skal aflevere, og det snakker du rundt om.

Lars Løkke Rasmussen, V-leder, var onsdag i debat med S-leder Mette Frederiksen . Modsat den socialdemokratiske formand var han ikke bleg for at sige, at han mener, Københavns Kommune skal betale mere til de fattigste af landets kommuner

- Konvergensprogrammet er ikke Venstres økonomiske plan. Det kan man ikke kalde det. En økonomisk plan er, når man fremlægger et konkret bud med politiktiltag, der skal gennemføres i den kommende valgperiode. Hvor meget, det skal give i arbejdsudbud, hvor meget det vil løfte velstanden og så videre.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, kritiserede i Policywatch Venstre for ikke at have fremlagt en egentlig økonomisk plan

0/0
Forsiden netop nu
Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Skjern

Kjærgaard er færdig som kommunaldirektør

Danmark For abonnenter

Stram Kurs kom ikke i Folketinget: Hvad nu, Rasmus Paludan?

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Erhverv

Nu kan man snart få kinesisk mad i Borris igen

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Tvinds Fælleseje øger sit millionoverskud

112

Vold: 15-årig knallertkører slået ned med teleskopstang

Ringkøbing-Skjern

Ikke i min baghave: Det er for let at slippe for upopulære vindmøller og biogasanlæg