Annonce
Danmark

Valgdag: DF's krise kan blive værre i dag

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
I dag stemmer danskerne til Europa-Parlamentet. Eller rettere sagt: Nogle gør. Det er det hemmelige valg i valgkampen. Risikoen for en lav stemmeprocent er overhængende, hvilket er til Dansk Folkepartis ulempe. Partiets forventede nederlag i aften risikerer dog kun at blive et blidt kærtegn på kinden sammenlignet med den vælgerlussing, der truer om 10 dage.

Så er det i dag, du skal ned at stemme. Til Europa-Parlamentet vel at mærke. Folketingsvalget er først om 10 dage. Måske havde du glemt det, og det kan jeg egentlig godt forstå.

Kandidaterne til Europa-Parlamentet har haft mere end svært ved at trænge igennem i en valgkamp, der nærmest kun har handlet om folketingsvalget.

Det giver lidt sig selv. De nære indenrigspolitiske emner er bare lettere at forholde sig til - både for vælgere og presse.

Tag bare grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse. Skal den være der? Det afgør Folketinget reelt. Det kan man som vælger tage og føle på og stemme efter. Bevogtningen af EU’s ydre grænse derimod, det er langt mere komplekst.

Beslutningsprocesserne i EU er meget mere indviklede, det foregår langt væk, og de danske parlamentsmedlemmer er kun en dråbe i havet. Vi har 13 ud af samlet 751 mandater. Det kan give vælgerne en følelse af, at deres stemme ikke gør en forskel.

Den logiske konsekvens ligger derfor også lige for. Folk stemmer ikke. Og slet ikke, hvis valget har været fraværende i medierne, hvilket er tilfældet i denne valgkamp. Stemmeprocenten kan med andre ord risikere at blive meget lav.

Og det siger ikke så lidt, for danskerne er i forvejen ikke vilde med at stemme til Europa-Parlamentet. Kun 56 procent gjorde deres borgerpligt ved sidste valg. Til sammenligning var stemmeprocenten ved det seneste folketingsvalg på knap 86 procent.

Ender det med, at danskerne bruger søndagen på sofaen i stedet for at stemme, kan det blive et problem for Dansk Folkeparti. Vælgerundersøgelser viser nemlig, at andelen af sofavælgere er højere blandt folk med en kort eller ingen uddannelse, hvilket er tilfældet for mange af DF’s vælgere. Frustrationen i DF’s ledelse over mediernes manglende dækning af EU-stoffet er derfor også udtalt.

Og en ulykke kommer sjældent alene. DF står i forvejen i en vælgerkrise af historiske dimensioner og læg dertil skandalerne om Meld og Feld, internt ævl og kævl og problemerne med at finde en ny spidskandidat efter Morten Messerschmidt.

Valgnederlaget i dag er derfor uundgåeligt. Det er alene et spørgsmål om, hvor stort det bliver. Ved valget for fem år siden fik Dansk Folkeparti fire ud af 13 mandater og blev langt det største danske parti med over 26 procent af stemmerne. Det var en perfekt storm, hvor alt gik op i en højere enhed. En overpræstation hvorefter det reelt kun kunne gå ned ad bakke.

Men hvor slemt bliver det så? Det er spørgsmålet, og det kan få stor betydning for Kristian Thulesen Dahl og det kommende folketingsvalg.

Der findes stadig folk i DF, der drømmer om et valgresultat på omkring de 17 procent. Og på papiret kan man da også godt argumentere for det.

Er man skeptisk over for EU, og vil man ikke stemme på et parti på den yderste venstrefløj, så er der reelt kun Dansk Folkeparti tilbage, da hverken Nye Borgerlige eller Stram Kurs er opstillingsberettiget til parlamentsvalget. Opnår DF de omkring 17 procent, vil det blive udlagt som et hæderligt valg, og Kristian Thulesen Dahl vil få et rygstød frem mod folketingsvalget om 10 dage.

Men drømmerne er et mindretal i DF. Den største gruppe er de moderat optimistiske. De håber på et resultat omkring de 14-15 procent. Det vil være et klart nederlag, og det vil præge avisforsiderne i morgen, men det vil ikke kaste Dansk Folkeparti ud i en negativ spiral.

Pessimisterne er der dog også nogle af. De frygter, at den generelle vælgerkrise kombineret med en lav stemmeprocent kan give DF et valg tæt på de 10 procent. Sker det, er det en katastrofe. Et så ringe resultat vil forstærke den malstrøm, Dansk Folkeparti allerede er fanget i, og Kristian Thulesen Dahl kommer ikke til at lave andet de kommende dage end at give interviews om, hvor ringe det går, og hvad hans ansvar er for elendigheden. Det vil få en selvforstærkende kraft og gøre et dårligt folketingsvalg endnu dårligere.

Neglene er med andre ord bidt helt ned på ledelseskontorerne i Dansk Folkeparti. DF har meget på spil i dag.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Man får cirka dækket det, der er objektivt behov for svarende til den demografiske udvikling og sygehusmedicinen, men der er ikke råd til forbedringer.

Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet, fortalte til Altinget, at han ikke mener, Socialdemokratiets økonomiske 2025 plan giver mulighed for et væsentligt løft af sundhedsvæsenet

- Det står mere og mere klart, at den tanke, som nogle måske har haft, om at Dansk Folkeparti ville kunne komme ind og fjerne nogle af de mange ting, hendes støttepartier vil kræve - den styrke ser vi ikke ud til at få i valget. Jeg vil endnu ikke sige, at vi ikke får den, men vi ser ikke ud til at få den. Det er klart, at så er der kun de to andre muligheder.

Kristian Thulesen Dahl, DF-leder, slog mere eller mindre tankerne om et samarbejde mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ihjel i et interview i Børsen

- København har en super god likviditet, København er en af de kommuner, der skal aflevere, og det snakker du rundt om.

Lars Løkke Rasmussen, V-leder, var onsdag i debat med S-leder Mette Frederiksen . Modsat den socialdemokratiske formand var han ikke bleg for at sige, at han mener, Københavns Kommune skal betale mere til de fattigste af landets kommuner

- Konvergensprogrammet er ikke Venstres økonomiske plan. Det kan man ikke kalde det. En økonomisk plan er, når man fremlægger et konkret bud med politiktiltag, der skal gennemføres i den kommende valgperiode. Hvor meget, det skal give i arbejdsudbud, hvor meget det vil løfte velstanden og så videre.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, kritiserede i Policywatch Venstre for ikke at have fremlagt en egentlig økonomisk plan

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce