Danmark

Valgdag: DF's krise kan blive værre i dag

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
I dag stemmer danskerne til Europa-Parlamentet. Eller rettere sagt: Nogle gør. Det er det hemmelige valg i valgkampen. Risikoen for en lav stemmeprocent er overhængende, hvilket er til Dansk Folkepartis ulempe. Partiets forventede nederlag i aften risikerer dog kun at blive et blidt kærtegn på kinden sammenlignet med den vælgerlussing, der truer om 10 dage.

Så er det i dag, du skal ned at stemme. Til Europa-Parlamentet vel at mærke. Folketingsvalget er først om 10 dage. Måske havde du glemt det, og det kan jeg egentlig godt forstå.

Kandidaterne til Europa-Parlamentet har haft mere end svært ved at trænge igennem i en valgkamp, der nærmest kun har handlet om folketingsvalget.

Det giver lidt sig selv. De nære indenrigspolitiske emner er bare lettere at forholde sig til - både for vælgere og presse.

Tag bare grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse. Skal den være der? Det afgør Folketinget reelt. Det kan man som vælger tage og føle på og stemme efter. Bevogtningen af EU’s ydre grænse derimod, det er langt mere komplekst.

Beslutningsprocesserne i EU er meget mere indviklede, det foregår langt væk, og de danske parlamentsmedlemmer er kun en dråbe i havet. Vi har 13 ud af samlet 751 mandater. Det kan give vælgerne en følelse af, at deres stemme ikke gør en forskel.

Den logiske konsekvens ligger derfor også lige for. Folk stemmer ikke. Og slet ikke, hvis valget har været fraværende i medierne, hvilket er tilfældet i denne valgkamp. Stemmeprocenten kan med andre ord risikere at blive meget lav.

Og det siger ikke så lidt, for danskerne er i forvejen ikke vilde med at stemme til Europa-Parlamentet. Kun 56 procent gjorde deres borgerpligt ved sidste valg. Til sammenligning var stemmeprocenten ved det seneste folketingsvalg på knap 86 procent.

Ender det med, at danskerne bruger søndagen på sofaen i stedet for at stemme, kan det blive et problem for Dansk Folkeparti. Vælgerundersøgelser viser nemlig, at andelen af sofavælgere er højere blandt folk med en kort eller ingen uddannelse, hvilket er tilfældet for mange af DF’s vælgere. Frustrationen i DF’s ledelse over mediernes manglende dækning af EU-stoffet er derfor også udtalt.

Og en ulykke kommer sjældent alene. DF står i forvejen i en vælgerkrise af historiske dimensioner og læg dertil skandalerne om Meld og Feld, internt ævl og kævl og problemerne med at finde en ny spidskandidat efter Morten Messerschmidt.

Valgnederlaget i dag er derfor uundgåeligt. Det er alene et spørgsmål om, hvor stort det bliver. Ved valget for fem år siden fik Dansk Folkeparti fire ud af 13 mandater og blev langt det største danske parti med over 26 procent af stemmerne. Det var en perfekt storm, hvor alt gik op i en højere enhed. En overpræstation hvorefter det reelt kun kunne gå ned ad bakke.

Men hvor slemt bliver det så? Det er spørgsmålet, og det kan få stor betydning for Kristian Thulesen Dahl og det kommende folketingsvalg.

Der findes stadig folk i DF, der drømmer om et valgresultat på omkring de 17 procent. Og på papiret kan man da også godt argumentere for det.

Er man skeptisk over for EU, og vil man ikke stemme på et parti på den yderste venstrefløj, så er der reelt kun Dansk Folkeparti tilbage, da hverken Nye Borgerlige eller Stram Kurs er opstillingsberettiget til parlamentsvalget. Opnår DF de omkring 17 procent, vil det blive udlagt som et hæderligt valg, og Kristian Thulesen Dahl vil få et rygstød frem mod folketingsvalget om 10 dage.

Men drømmerne er et mindretal i DF. Den største gruppe er de moderat optimistiske. De håber på et resultat omkring de 14-15 procent. Det vil være et klart nederlag, og det vil præge avisforsiderne i morgen, men det vil ikke kaste Dansk Folkeparti ud i en negativ spiral.

Pessimisterne er der dog også nogle af. De frygter, at den generelle vælgerkrise kombineret med en lav stemmeprocent kan give DF et valg tæt på de 10 procent. Sker det, er det en katastrofe. Et så ringe resultat vil forstærke den malstrøm, Dansk Folkeparti allerede er fanget i, og Kristian Thulesen Dahl kommer ikke til at lave andet de kommende dage end at give interviews om, hvor ringe det går, og hvad hans ansvar er for elendigheden. Det vil få en selvforstærkende kraft og gøre et dårligt folketingsvalg endnu dårligere.

Neglene er med andre ord bidt helt ned på ledelseskontorerne i Dansk Folkeparti. DF har meget på spil i dag.

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Man får cirka dækket det, der er objektivt behov for svarende til den demografiske udvikling og sygehusmedicinen, men der er ikke råd til forbedringer.

Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet, fortalte til Altinget, at han ikke mener, Socialdemokratiets økonomiske 2025 plan giver mulighed for et væsentligt løft af sundhedsvæsenet

- Det står mere og mere klart, at den tanke, som nogle måske har haft, om at Dansk Folkeparti ville kunne komme ind og fjerne nogle af de mange ting, hendes støttepartier vil kræve - den styrke ser vi ikke ud til at få i valget. Jeg vil endnu ikke sige, at vi ikke får den, men vi ser ikke ud til at få den. Det er klart, at så er der kun de to andre muligheder.

Kristian Thulesen Dahl, DF-leder, slog mere eller mindre tankerne om et samarbejde mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ihjel i et interview i Børsen

- København har en super god likviditet, København er en af de kommuner, der skal aflevere, og det snakker du rundt om.

Lars Løkke Rasmussen, V-leder, var onsdag i debat med S-leder Mette Frederiksen . Modsat den socialdemokratiske formand var han ikke bleg for at sige, at han mener, Københavns Kommune skal betale mere til de fattigste af landets kommuner

- Konvergensprogrammet er ikke Venstres økonomiske plan. Det kan man ikke kalde det. En økonomisk plan er, når man fremlægger et konkret bud med politiktiltag, der skal gennemføres i den kommende valgperiode. Hvor meget, det skal give i arbejdsudbud, hvor meget det vil løfte velstanden og så videre.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, kritiserede i Policywatch Venstre for ikke at have fremlagt en egentlig økonomisk plan

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce