Indland

Valg om nyt bynavn: Beboere vil hellere bo i Hou end Hov

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Borgere i Hov skulle stemme om byens navn. Et stort flertal ville have den gamle stavemåde, Hou, tilbage.

Mens borgere i EU tog stilling til, hvilke parlamentarikere de vil have i Europa-Parlamentet, stod en lille gruppe borgere over for endnu et valg.

På Hou Skole, hvor man kan stemme til EU-valget, kunne borgerne også give deres besyv med om, hvorvidt byen skal hedde "Hou" eller "Hov".

Et klart flertal af borgerne i Hov ser helst, at den gamle måde at stave bynavnet på, kommer tilbage, således at byen staves Hou.

Det fortæller Jon Jensen, der er formand for "Hou Fællesforum - Lokalråd for Hou og Omegn", som har taget initiativet til afstemningen.

844 borgere satte kryds ved "Hou", mens 49 satte kryds ved "Hov". Omkring 1500 vælgere havde mulighed for at stemme.

Nok havde formanden regnet med, at udfaldet ville blive sådan, men han er overrasket over fordelingen af stemmer.

- Vi havde en klar fornemmelse af, at folk helst ville have det stavet sådan, og derfor ville vi lave denne her afstemning, siger han.

Byen, der ligger i Odder Kommune, staves officielt "Hov", men flere steder er der skilte, hvor der står "Hou".

Ligesom størstedelen af vælgerne stemte Jon Jensen også for, at byen skulle hedde Hou.

- Det er det, som forretningerne, skolen, institutioner og langt de fleste borgere bruger i det daglige, så synes vi at det er ret misvisende, at det officielt hedder Hov, siger han.

- Derfor, synes vi, det var på tide at forsøge at få det lavet om.

Ad flere omgange har byens navn været diskuteret. Men på et tidspunkt har Kulturministeriet slået fast, at byen hedder "Hov".

Imidlertid har flere af byens beboere og lokaludvalget ment, at det rigtige navn altid har været "Hou", som også tidligere blev brugt.

Afstemningen er vejledende og skal give en indikation på, hvad borgerne ønsker, at byen hedder.

Næste skridt i processen bliver, at lokalrådet vil søge om støtte hos Odder Byråd for at få opbakning til ændringen.

Derefter er det ifølge Odder Kommunes hjemmeside op til Kulturministeriets Stednavneudvalg at bestemme, hvorvidt byen officielt skal ændre navn.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce