Annonce
Ringkøbing

V-formand advarer mod at lukke små skoler: Styrk deres økonomi med landdistriktspenge

Der skal være plads til de små skoler, mener Venstres formand i Ringkøbing, Bent Østergaard. Arkivfoto: Steffen Ortmann
Formanden for Venstre i Ringkøbing opfordrer byrådet til ikke at lukke skoler i landsbyerne i forbindelse med den kommende skolestruktur. Skolelukninger er imod Venstres DNA, mener han.

Ringkøbing: Det giver ingen mening at sætte penge af til landdistriktsudvikling, hvis man samtidig lukker små landsbyskoler.

Det mener Bent Østergaard, der er formand for Venstre i Ringkøbing. På vælgerforeningens generalforsamling forleden tog han hul på debatten om den fremtidige skolestruktur, hvor han blandt andet opfordrede til at bevare kommunens små folkeskoler.

- Antallet af indbyggere i kommunen er faldende, og det vil blive forstærket, hvis man nedlægger landsbyskoler. For hvem vil flytte til et område under afvikling. Jeg synes langt hellere, man skal arbejde på at bruge landdistriktsmidlerne til at styrke skolerne i landsbyerne, siger Bent Østergaard og fortsætter:

- Det er i modstrid med Venstres DNA at lukke de små skoler. Derfor håber jeg ikke, at byrådet går ud og lukker skoler. Lad forældrene, skolelederne og tilsynsførende vurdere, hvornår en skole ikke kan give kvalificeret undervisning, lyder det fra Bent Østergaard.

Han mener det nye udvalg, som skal udarbejde fremtidens skolestruktur i Ringkøbing-Skjern, bør udarbejde to slagplaner - én for landsbyskolerne og én for byskolerne. Netop i byerne, hvor der er kortere afstand mellem skolerne, bliver der på grund af det faldende børnetal behov for at se på antallet af skoler. Det er dog afgørende, at man ved en sammenlægning af skoledistrikter inddrager forældrene, mener han.

Bent Østergaard fik opbakning til sin holdning på generalforsamlingen, fortæller han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce