Annonce
Ringkøbing

Værd at slå på tromme for: Musikalske talenter får 100.000 kroner

Musikskolen Ringkøbing-Skjern har siden 2013 kørt med en særlig talentlinje, der årligt har et sted mellem 12 og 16 deltagere. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Musikskolen Ringkøbing-Skjern modtager kommunale støttekroner til en særlig linje for talentfulde elever.

Ringkøbing: Musikalske talenter i Ringkøbing-Skjern Kommune løber ikke tør for penge sådan lige med det første. I hvert fald har medlemmerne af kultur- og fritidsudvalget netop godkendt en ansøgning fra Musikskolen Ringkøbing-Skjern, der dermed står til at modtage 100.000 kroner.

Beløbet investeres i skolens talentlinje, der omfavner elever, som har lyst til at arbejde ekstra fokuseret med musikken. Eleverne får et bredt undervisningstilbud, hvor de - udover den udvidede soloundervisning, teori og sammenspil - også deltager i workshops lokalt og med elever fra andre musikskoler i Region Midtjylland.

Talentlinjen blev etableret i 2013, og årligt ligger deltagerantallet på et sted mellem 12 og 16 unge.

- Niveauet er højt, og eleverne lægger stort engagement i deres deltagelse. Der er optagelsesprøve til talentlinjen hvert år, så man sikrer, at der er en stadig motivation, hedder det blandt andet i ansøgningen fra Musikskolen Ringkøbing-Skjern.

I ansøgningen bliver det også påpeget, at skolen fremover intensiverer samarbejdet med Generator, hvilket kan være givtigt for spillestedets ønske om at blive udpeget til regionalt spillested.

Annonce

Elever betaler 65.000

Musikskolens behov for at modtage kommunale støttekroner skal ses i lyset af, at det fra juli 2020 ikke længere er muligt at opnå økonomisk hjælp fra det såkaldte projektstøtteudvalg under Statens Kunstfond.

Den vestjyske talentlinje har et årligt budget på 285.000 kroner, hvoraf cirka 65.000 kroner kommer i hus via elevbetaling.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce