Annonce
Kultur

Uvejr tog overskud: Jazzfestival kommer ud med et rundt 0

Årets jazzfestival blev en våd omgang. Det smittede af i regnskabet. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Trods elendigt vejr, er det lykkedes jazzfestivalen at lønne alle foreningerne, og nu sættes sejlene til den store jubilæumsudgave næste år.

STAUNING: Regnen stod ned i stænger for en lille måneds tid siden, da Ringkøbing Fjord Jazz Festival blev afviklet i Stauning. Da skyerne trak sig sammen over havnen, kunne arrangørerne godt regne ud, at det overskud, som de havde håbet på, ville forsvinde med vejret.

Men så brød solen frem, og det er slet ikke gået så galt som det kunne have gjort.

- Vi kommer ud med et pænt, rundt 0, siger festivalens formand, Karsten Andresen, der trods beløbets størrelse er meget godt tilfreds alligevel.

For alle de foreninger, der har hjulpet til under festivalen, har fået de penge, der er lovet. Alle regninger er blevet betalt, inden det runde 0 er blevet nået i regnskabet.

I løbet af de dage, som jazzfestivalen varede, kom cirka 3000 gæster forbi. I forhold til 2018 har der været en ubetydelig nedgang i entre-indtægter, der svarer til cirka 20 personer, og det er ene og alene vejret, der er skyld i bundlinjen.

- Mange var forbi på havnen i løbet af dagene, men der var for koldt til, at de ville købe noget at drikke. Det er udelukkende salget i baren, der ikke har været som forventet, forklarer Karsten Andresen.

Annonce

Klar til jubilæum

Til trods for vejret, så har arrangørerne ikke tabt modet. I stedet klør de på med at få stablet en ny jazzfestival på benene til næste år, hvor det er 10. gang, at der holdes jazzfestival i Stauning. Selvom der i sagens natur ikke er et overskud, som kan investeres til næste år, så skal det ikke være at mærke på jubilæumsudgaven. Lige nu er de første skitser på tegnebrættet, og det står fast, at der skal satses nogle flere penge. Umiddelbart kan det blive noget med nogle større musiknavne og nogle nye tiltag. Kun vejret er arrangørerne ikke herre over, men der er mange andre knapper, der kan skrues på.

- Vi ved, at potentialet er der, og noget af det, vi skal have undersøgt er, om vi kan gøre noget mere for synligheden. Blandt andet har vi overvejet at kontakte nogle jazzklubber, fortæller Karsten Andresen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce