Debat

Uværdige skræmmekampagnerne er kun et klik væk

Fakta: John Jensen får i sit indlæg i avisen Danmark 18. marts smidt mere véd på det bål, der hedder fremmedhad og konflikt. Det er jeg på ingen måde imponeret over. Jeg kan muligvis have fortolket hele indlægget forkert, men det tror jeg nu ikke, da John Jensen på ingen måde tager afstand fra angrebet i New Zealand.

Terror og hævnangreb kan og skal ikke accepteres. Punktum.

At Jensen delvist ”retfærdiggør” angrebet under dække af, at der har været omkring 30.000 islamske terrorangreb siden 11. september 2001- med dødelig udgang - gør på ingen måde indlægget mere spiseligt, sagligt eller sandt. For det er ikke sandt.

Sandheden er, at rigtig mange muslimer gerne vil integreres. De vil gerne leve ganske som du og jeg, de spiser bare ikke frikadeller og flæskesteg. So what?

Men med den fremmedfjendske holdning, der virkelig får næring fra især Nye Borgerlige og de mange, der sidder bag skærmene og læser to linjers overskrifter, er alle forudsætninger til for at skabe en mislykket integration. Der er endnu flere succeshistorier end dårlige historier. Men gode historier sælger ikke så godt.

For ganske som vi i TV kun ser de ”mange” rabiate muslimer, så ser vi også kun de mange, der ønsker dem hen, hvor peberet gror. Det er ikke et nuanceret billede, for det er der ikke seere og prestige i.

Det minder mig om en oplevelse fra min tid som soldat i det tidligere Jugoslavien. Der skete ikke noget ved fronterne, så et TV-hold (ikke dansk) betalte nogle unger for at løbe skrigende over en gade, og derefter lagde de selv skudlarm på. Så var der noget til nyhederne. For ingen gider høre om, at det faktisk var fredeligt.

Hvis jeg må korrigere John Jensen og oplyse alle andre læsere – desværre med triste fakta:

Siden 1970’erne har der været 280 terrorangreb. Her er ikke medregnet den grusomhed, som Anders Behring Breivik begik på Utöya i 2011. Ej heller Oklahoma-bomben af Timothy McVeigh i 1995.

- Det har medført 9929 dræbte og mere end 23.300 sårede. Af dem har der været ca. 5745 dræbte og 7710 sårede muslimer.

- Af de 280 angreb har de 120 fundet sted udenfor muslimske lande. De 83 fandt sted i Afrika. Primært Egypten, Nigeria, Libyen, Syrien, Cameroun og Tunesien. 44 har fundet sted i Europa. Med en enkelt undtagelse er det fra 2004 og fremefter. Det har afstedkommet 855 dræbte og 5615 sårede. Alene i Tyrkiet er tallene 223 dræbte og 904 sårede.

Mange af disse ”terrorangreb” er resultatet af interne konflikter i de pågældende lande, f.eks. i Tyrkiet, hvor der er konflikt mellem regeringen og de tyrkiske kurdere. Så at henvise til, at terror i Islams navn siden 9/11 har dræbt mere end 30.000 er en direkte usandhed.

Tallet er 9297 dræbte og 17.126 sårede.

Det er 9297 dræbte og 17.126 sårede for mange. Jeg tolker John Jensens læserbrev som en ren skræmmekampagne. Om ikke andet får Nye Borgerlige vel en stemme fra ham.

Jeg bliver så ærgerlig over, at vi i et så oplyst samfund som Danmark render rundt og udpeger andre som syndebukke for alle de fortrædeligheder, der sker.

Det er så let at give islam skylden. Islam er måske kilden bag nogle terrorangreb, men det er et faktum, at f.eks. Al Qaeda, Boko Haram og IS altid har været hurtigt ude og tage ”æren” for terroranslag, uanset hvor de næsten har fundet sted. Nogle af dem har måske bare været en galnings værk, som med Anders Behring Breivik?

John Jensen burde nærmere stemme på et klimavenligt parti i stedet for. Hvorfor?

Hver dag opstår vulkanudbrud, orkaner, oversvømmelser og jordskælv et eller andet sted på kloden. Det skønnes, at omkring 200.000 mennesker om året rammes af naturkatastrofer. Heraf bliver mellem 80.000 og 100.000 dræbt. Det svarer til, at hele Esbjergs befolkning dør. Hvert eneste år!

Cyklonen Sidr i Bangladesh dræbte over 131.000 mennesker og gjorde ni millioner mennesker hjemløse i 1991.

Mange af de kraftige storme, cykloner, tornadoer osv. er forårsaget af menneskabte natur- og klimapåvirkninger. Måske du skulle starte der, John Jensen? For det er faktisk rigtig skræmmende.

Alle tal stammer fra Wikipedia.

Claus Sørensen
0/0
Klumme

Ugens Prædiken: Påskemorgen er som en håbets hilsen fra Guds fremtid

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Leder For abonnenter

Bøhtosserne og de sande demokrater

Spalte op og spalte ned er der blevet skrevet om koranafbrændings-tossen. Du ved; ham der fuldt bevidst går efter at lave sine demonstrationer på måder og på steder, hvor hans iskolde og desværre alt for ofte ganske korrekte kalkule er, at bål-og-brand-tosser vil gribe den kærkomne anledning til at lade sig krænke så tilpas meget, at det efter deres indskrænkede verdensopfattelse berettiger til larm i gaden. Og dermed får bål-og-brand-tosserne på imponerende vis bekræftet koranafbrændings-tossens pointe - hvis ellers pointe ikke kan siges at være et alt for pænt ord for den verdensopfattelse, som hadprædikanter af alle farver abonnerer på. Faktisk er der både sagt og skrevet mere end rigeligt om Rasmus Paludan. Derfor er hovedpersonerne i disse linjer ikke hverken den ene eller den anden part i bøhtosse-krigen. Det handler tværtimod om demokratisk forståelse ført ud i en ualmindeligt fornem praksis - og om et par seje gutter fra Holstebro, Abbas Maanaki og Ergin Dogan. De to stod bag et vellykket arrangement i Trekanten i Holstebro, hvor de fik beboerne til at samles om pizza, fodbold og lørdagshygge i stedet for at stille op som medvirkende i provokatørens omrejsende cirkus, der var varslet til at ankomme til byen en lørdag i april. Dermed faldt det sture, sture provkationsnummer til jorden med et stille plask - ganske som den slags har fortjent. Maanaki og Dogan er begge som teenagere kommet i ungdomsklubben Jættehøj og forklarer, hvordan værdierne, de lærte der, var afsæt for deres fredelige moddemonstration: Rasmus Paludan skulle have lov at bruge sin ytringsfrihed til at sige, hvad han ville - men de to brugte deres ytringsfrihed til at argumentere for, at alle lod ham stå alene med sine provokationer og sin dyre politibeskyttelse. En beskyttelse, som der i Holstebro ikke blev den fjerneste brug for. Missionen lykkedes nemlig over al forventning, og der var efterfølgende stor ros fra politikommissær Lilian Jensen, som i Dagbladet Holstebro erklærede sig "pavestolt af den præventive indsats, vi så fra beboerne". Hvor ville det dog være fantastisk, hvis 'Holstebro-modellen' kunne brede sig til andre steder i landet. Københavnske Nørrebro kunne for eksempel lære en hel del. Som Ergin Dogan siger: "Det, Rasmus Paludan står for, er ikke de værdier, som vi har lært at kende i Jættehøj og på arbejdsmarkedet. Vi er bare med til at sprede hans retorik og had, når vi lader os provokere. Han ved udmærket, hvilke knapper han skal trykke på, så det eksploderer. Og jeg tror, det er hans formål." Jeg tror, Ergin Dogan har ret - og siger tak til ham, til Abbas Maanaki og til lærere og pædagoger som dem i ungdomsklubben Jættehøj, fordi de på forbilledlig vis formår at vise, hvad demokrati vil sige i virkelighedens verden.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger