Annonce
Vestjylland

Utraditionelt: Kommuner jagter arbejdskraft i Holland

Ringkøbing-Skjern er blandt de syv kommuner, som håber at skaffe arbejdskraft fra Holland ved at deltage i karrieremesse. Arkivfoto: Morten Stricker
Selv om ledigheden i Holland er lavere end i Danmark, så deltager Ringkøbing-Skjern og Holstebro sammen med fem andre kommuner i karrieremesse i Holland i et forsøg på at skaffe arbejdskraft til vestjyske virksomheder.

Vestjylland: Det kan synes op ad bakke, når Ringkøbing-Skjern og Holstebro kommuner sammen med seks andre kommuner i weekenden deltager i en Expo karrieremesse i Holland for at finde arbejdskraft.

- Vi har behov for kvalificeret arbejdskraft i især produktionsvirksomheder, og Vestjylland kan være et godt sted at arbejde for hollændere, siger Søren Langkildehus, der er arbejdsmarkedschef i Holstebro Kommune.

Det er de syv kommuner i Business Region MidtVest, som deltager sammen, og hvor virksomhedskonsulenter deltager sammen med en repræsentant fra Business Midt-Vest.

- Jeg tænker, at Holland kan være et godt sted at profilere vores arbejdsmarked. Vi har en aldrende arbejdsstyrke, og der er behov for mere og ny arbejdskraft. Det gælder i virksomheder men også indenfor omsorg og pleje, siger Søren Landkildehus.

11.000 hollændere forventes at besøge "Emigration Expo" messen.

Annonce

Ledighed i Danmark og Holland

Ledigheden i Holland er med 3,4 procent en af de laveste i Europa.

Umiddelbart kunne det ligne den danske ledighed på 3,7 procent og 3 procent i Vestjylland.

Men ifølge den AKU-metode, som EU/Eurostat bruger, er ledigheden i Danmark på 5,0 procent - og altså højere end de 3,4 procent i Holland.

Gennemsnitsledigheden i EU er 6,8 procent - og ledigheden i Sverige er også 6,8, mens den i Tyskland er på 3,2 procent og 14 procent i Spanien.

Danmarks Statistik foretager Arbejdskraftundersøgelse (AKU) i Danmark, som bygger på interviews om borgeres ledighed. Den normale statistik bygger på det antal, der modtager offentlige ydelser.

Målet med syv kommuners samarbejde i Business Region MidtVest er at styrke væksten, skabe nye jobs og tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Arbejdsmarkedschefen henviser til, at der i forvejen bor en del hollændere i Vestjylland, hvor mange er flyttet op som landmænd.

- Det hollandske arbejdsmarked ligner det danske, og en del hollændere har i forvejen slået sig ned i området og arbejder her, siger Søren Landkildehus.

Ledigheden i Holland er dog med 3,4 procent lavere end Danmarks 5 procent (Eurostat-tal), mens den for eksempel i Sverige er på 6,8 procent, som svarer til EU's gennemsnit.

- Vi vil gerne hvis vi kunne rekruttere unge familier, som gerne må bosætte sig i Holstebro Kommune og få et job i området. Så må vi se, om det lykkes, siger Landkildehus.

De andre kommuner i business-samarbejdet er Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande og Skive.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce