Annonce
Alarm 112

Usb-stik og aflytning i taxa er nøgler til terrorsag om droner

-/Ritzau Scanpix
Tre mænd nægter sig i Københavns Byret skyldige i sag om støtte til Islamisk Stat

Et usb-stik i en pung og PET's aflytning af en taxa har givet helt centrale oplysninger i en terrorsag, som handler om indkøb af modelfly, droner og en masse tilbehør til Islamisk Stat.

Det kommer frem mandag i Københavns Byret, hvor sagen mod tre mænd er indledt. De er alle tre 30 år og er af flere medier tidligere omtalt som underviser, cykelhandler og taxachauffør.

Ingen af mændene har villet lade sig afhøre af politiet. Alle har familiemedlemmer på tilhørerrækkerne i retssal 41.

I byretten er den formodede hovedperson i sagen dog fraværende. Basil Hassan er forsvundet. Hans forsvarer, advokat Thorkild Høyer, har taget plads for at repræsentere hans interesser.

Basil Hassan er efterlyst for at have forsøgt at dræbe den islamkritiske journalist og forfatter Lars Hedegaard i februar 2013.

Det var netop politiets undersøgelser af Hassan og hans omgangskreds, som har ført til, at tiltalen om at forsyne Islamisk Stat med droner og andet udstyr er blevet rejst, fortæller den ene af anklagerne, da hun præsenterer sagen for nævninger og dommere.

- Det er ham, der har ønsket de her effekter. Det er helt centralt for anklagemyndigheden at belyse og synliggøre Basil Hassans rolle særligt i IS-regi, siger senioranklager Sidsel Klixbüll.

Basil Hassan blev anholdt i lufthavnen i Istanbul 25. april 2014. Samme dag gik danske betjente i aktion i Brønshøj. Her delte han adresse med den tiltalte, der kaldes underviseren. I hans pung fandt politiet et usb-stik med både slettede og bestående filer.

- Det er primært fundet af dette usb-stik, som danner baggrund for tiltalerejsningen, siger Sidsel Klixbüll - og henviser til underviseren og cykelhandleren.

På stikket er der nemlig filer om en stribe indkøb af droner og andet, som nu står oplistet i anklageskriftet.

Den tredje tiltalte i sagen har været varetægtsfængslet i to år. Det var i hans taxa, at PET optog samtaler.

Ifølge Sidsel Klixbüll og den anden anklager, Kristian Kirk, indtalte taxachaufføren i sin bil beskeder, som via en krypteret tjeneste senere blev sendt til en mand i Bursa i Tyrkiet.

Denne mand er tidligere dømt for at ville begå terror mod Danmark.

- Han er meget sikkerhedsbevidst, bemærker Kristian Kirk om taxachaufføren. For eksempel opdagede han sporingsudstyr, som PET havde installeret i indkøbte dronedele, og fjernede det, oplyses det.

På et tidspunkt blev hans kuffert åbnet og undersøgt diskret af betjente i lufthavnen i Kastrup, da han rejste til Tyrkiet.

Heri lå kvitteringer for køb af dronedele - og såmænd også et eksemplar af den tidligere efterretningschef Jakob Scharfs bog "Syv år for PET", fortæller senioranklageren.

Chaufførens svoger var med i Islamisk Stats droneprogram, og han er for nylig blevet afhørt af PET i Syrien. Her er såvel svoger som søster fængslet.

For nylig har "en af PET's samarbejdspartnere i Syrien" i øvrigt til PET leveret et internt Islamisk Stat-dokument netop om droner. Heri er der også afsnit om fremstilling af forskellige typer bomber og sprængstoffer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce