Danmark

Usandheder og tågesnak bekæmper ikke skattefusk

Jeppe Kofod

Der er meget tågesnak i politik. Fra tid til anden også usandheder. I denne avis formåede den konservative spidskandidat til EU-valget, Pernille Weiss, at levere begge dele, da hun i en kronik forleden påstod, at Socialdemokratiet ville afgive dansk selvbestemmelse på skatteområdet til EU. Det er direkte usandt. Den slags falske påstande kan selvfølgelig bero på en fejlforståelse. Men Pernille Weiss taler dog desværre her både bevidst og beviseligt usandt. Hun henviser nemlig i sit indlæg til en kronik, jeg har skrevet sammen med Peter Hummelgaard. Af selvsamme kronik fremgår det tydeligt, hvad Socialdemokratiet vil, og navnlig ikke vil, på skatteområdet. Socialdemokratiet vil genvinde den danske regerings og det danske folketings selvbestemmelse over selskabsskatten. Ja, min kronik har tilmed overskriften "EU skal ikke bestemme over medlemslandenes skattepolitik". Så kan det næppe siges mere tydeligt.

Danmark skal have den reelle selvbestemmelse tilbage over selskabsskatten. En selvbestemmelse vi langsomt, men sikkert, har tabt til enorme multinationale selskaber, der i magt og indtjening efterhånden har vokset sig større end hele lande. Tabt til skattely både i og uden for EU, som spekulerer i at franarre den danske statskasse milliarder. Og tabt til andre lande, som vi er låst i et skadeligt ræs mod bunden på selskabsskattesatser med. Fra 1997-2017 er selskabsskatten raslet ned i Europa. Fra et gennemsnit på over 35 pct. til nu under 22 pct. Den danske skatteminister har for længst advaret om, at presset på Danmark nu igen stiger, fordi bl.a. svenskerne og briterne varsler endnu lavere selskabsskat.

Konsekvensen er, at den danske selskabsskat fastsættes i Stockholm og London. For når de sænker skattesatsen, så er vi nødt til at følge med. Og når vi når ned på deres niveau, så sænker de igen for at opretholde konkurrencefordelen. Det er skruen uden ende. Altså, indtil vi rammer 0 pct. i selskabsskat. Derfor vil Socialdemokratiet tage et opgør med ræset mod bunden på selskabsskatten. Vi vil fastsætte en fælles bund i EU. EU-landene skal fortsat frit kunne sætte selskabsskatten over dette bundniveau, men det skal være slut med, at lande tvinges til at underbyde hinanden på skat.

Vi må også kigge på selve den tekniske skattelovgivning. Altså ikke hverken skattesatserne eller skatteopkrævningen. Det skal fortsat være national kompetence. Men det er f.eks. automatisk udveksling af oplysninger mellem EU-landenes skattemyndigheder, så man kan sikre, at alle betaler deres fair skat. Eller at tvinge multinationale virksomheder til at offentliggøre regnskaber for deres datterselskaber, så vi kan afsløre skuffeselskaber og sikre, at overskud ikke bliver flyttet til skattely. Men gang på gang ser vi, hvordan et enkelt eller to EU-skattelylande - som Luxembourg eller Malta - benytter deres vetoret i Ministerrådet til at forhale, udvande eller helt stoppe nødvendige tiltag mod international skatteunddragelse. Gavner det Danmarks selvbestemmelse? Nej. Sikrer det danske skatteindtægter? Nej. Men det er den model, som Pernille Weiss forsvarer - og anklager mig for at ville gøre op med.

Bevares, hvis Pernille Weiss ønsker at føre valgkamp på usandheder og stråmænd, så er det jo hendes valg. Men jeg må sige, at det er en sørgelig måde at forvalte den konservative EU-arv på. I Europa-Parlamentet er der god tradition for samarbejde mellem Socialdemokratiet og de konservative. Det skyldes til dels de politiske realiteter. Vores grupper er nemlig parlamentets største, og når vi til enighed, så kan vi samle flertal. Men det gode og produktive samarbejde skyldes også det personlige samarbejde mellem os socialdemokrater og den siddende konservative europaparlamentariker, Bendt Bendtsen. Et samarbejde der beror på ærlighed, tillid og kompromisvillighed. Vi søger løsninger i stedet for konflikt, og vi forsøger ikke, at score billige pointe på at tilsværte hinanden i pressen. Det lader vi de skingre stemmer på fløjene om.

Det samarbejde har Danmark haft stor gavn af. F.eks. ved forhandlingerne om ny rammelovgivning for realkreditlån. Ved fælles indsats fik Bendtsen og jeg manøvreret parlamentets store grupper på plads, og sikret afgørende værn om den danske realkreditmodel. Det er mit ærlige håb at kunne fortsætte et sådant samarbejde med Pernille Weiss, ifald hun skulle blive valgt til Europa-Parlamentet. Men hun bør gøre op med sig selv, om hendes politiske virke skal kendetegnes ved stråmænd, usandheder og politisk bagvaskelse, eller om hun i stedet vil fortsætte den konservative tradition for orden, respekt og seriøst politisk arbejde.

Illustration: Gert Ejton
0/0
Annonce
Danmark For abonnenter

Hjemme igen efter terrorbomberne: Vi føler os heldige

Annonce
Annonce
Danmark

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen: Markant færre børn på Steinerskoler er vaccineret mod mæslinger

Danmark

Se kortet: Så mange børn er vaccineret i din kommune

Danmark

Se video og billeder: Legende delfiner og hval dukkede op ved dansk kutter

Erhverv For abonnenter

Få overblikket over VUC's problemer

Debat

Det eneste, det giver mening at stemme på, er miljøet

I tirsdags holdt vi børnefødselsdag for mine to mellemste, som fylder syv i påsken. Det var en skøn fest i sol og vind. Der kom 18 børn og ti forældre; vi spiste frokost i laden, drog på skattejagt ved vandet, og timerne gik med leg og snak, så vi efterfølgende var glade og trætte på allerbedste vis. Det var med andre ord en ganske almindelig børnefødselsdag, og alligevel slog det mig, at meget er sket på de bare ti år, der er gået, siden vi holdt sådan én første gang. Forandringen handler om den måde, vi behandler os selv og vores planet, og det breder sig som ringe i vores måde at prioritere og tænke på. Samtlige gaver i tirsdags var således enten genbrugte eller hjemmelavede, og den spaghetti bolonaise, vi spiste til frokost, bestod af 80 procent grøntsager - alt sammen økologisk eller af egen avl, naturligvis. De små gæster forventede ikke farvestrålende slikposer, men var glade for den ene ispind de fik hver, og ellers blev der spist danske gulerodsstænger og agurker på stribe. Hvor end jeg ser hen i min omgangskreds, er det den vej, udviklingen bevæger sig: Væk fra blindt forbrug, meningsløs travlhed og konkurrence og i retning af frihed, overskuelighed og omsorg. Vi vil gerne være sammen; vil gerne købe brugt og købe mindre generelt, og helt grundlæggende er der ikke meget, vi ikke vil gøre for at hjælpe jordkloden i balance, men vi føler også alle sammen en overvældende magtesløshed i kampen for en mere bæredygtig fremtid. For hvad skal vi hver især stille op, når udfordringerne er så store, og intet politisk lader til at støtte tilstrækkeligt op om den nødvendighed vi så småt ser i øjnene? ”Den ene nabo undlader at flyve, og cykler til arbejde i stedet for at køre bil, mens den anden dropper kød, og ikke vasker sit hår med shampoo”, sagde en af vores gæster rundt om bålet til fødselsdagen. ”Men hver og én giver vi efterhånden op, når vi oplever, at det ikke gør en reel forskel. Så længe hver enkelt dansker udleder seks gange mere CO2 årligt, end jorden kan klare, kan vi ikke løfte opgaven selv, og det føles håbløst.” Vi må have politikerne på banen, for der er behov for en reel, klimavenlig lovgivning og langt mere realistiske rammer at bevæge os indenfor. Op med prisen på kød og på alle fødevarer, som produceres under forurenende og uetiske forhold. Op med prisen på alt det, der belaster klimaet mest og ned med prisen på det, vi rent faktisk ikke behøver have dårlig samvittighed over at investere i – som eksempelvis kollektiv trafik, cykler, genbrugte byggematerialer og så videre. Nu er det heldigvis valgår, og selvom jeg personligt har mange områder, der optager mig, og som er vigtige for min egen lille livskvalitet, er det eneste, det giver mening at stemme på, miljøet. Ganske enkelt og glædelig påske

Danmark For abonnenter

Tjek din lokale skole: Sådan er vaccinationsdækningen

Danmark

Tillidskrisen er slut: 20 procent flere piger takkede ja til hpv-vaccine sidste år

Danmark

Sundhedsminister: Egoistisk at fravælge mæslingevaccine