Annonce
Udland

USA truer Frankrig med toldafgifter efter skat mod it-giganter

Denis Charlet/Ritzau Scanpix
Frankrigs skat mod it-giganter som Google er "usædvanlig belastende", vurderer USA's handelsrepræsentant.

USA truer Frankrig med store toldafgifter, efter at Frankrig har indført en særlig skat rettet mod it-giganter.

Det oplyser USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, natten til tirsdag dansk tid.

Den amerikanske regering truer således med at indføre en toldafgift på op mod 100 procent på varer fra Frankrig for 2,4 milliarder dollar.

Det vil blandt andet kunne ramme franske produkter såsom champagne, håndtasker og ost.

Det franske parlament vedtog i juli en ny lov om beskatning af digitale giganter. Herunder Facebook, Amazon, Google og Apple. Skatten er på tre procent af omsætningen.

USA's præsident, Donald Trump, reagerede prompte ved at åbne en såkaldt 301-undersøgelse.

Det er den samme, som USA brugte som basis for toldtariffer i handelskrigen med Kina.

Ifølge undersøgelsen stemmer den franske skat "ikke overens med de gældende regler for international skattelovgivning og er usædvanlig belastende for de berørte amerikanske virksomheder".

Det oplyser handelsrepræsentant Robert Lighthizer, der står bag undersøgelsen, natten til tirsdag.

Frankrig har indført den digitale skat, efter at landet mødte modstand i andre EU-lande som Irland, Sverige og Danmark.

Men flere europæiske lande meddelte efterfølgende, at de havde planer om at gå i Frankrigs fodspor på området.

Robert Lighthizer oplyser natten til tirsdag, at den amerikanske regering er ved at undersøge, hvorvidt der skal åbnes en tilsvarende 301-undersøgelse af digitale skatter i Østrig, Italien og Tyrkiet.

- Fokus er på at bekæmpe EU-landendes stigende protektionisme, som uretfærdigt rammer amerikanske selskaber, siger Lighthizer.

- Uanset om det er gennem indførelsen af digitale skatter eller andre tiltag, som retter sig mod ledende amerikanske digitale selskaber.

USA's handelsrepræsentant tilføjer, at han vil indsamle offentlige kommentarer på de foreslåede toldsatser på franske varer frem til den 14. januar.

Derudover vil han afholde en offentlig høring den 7. januar.

Han har ikke oplyst, hvornår toldsatserne planlægges til at træde i kraft.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Saferoad gør byrummet sikkert

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce