Annonce
Udland

USA skærper sanktioner mod Cuba

Fernando Medina/Reuters
Cubas styre fortsætter menneskerettighedskrænkelser både ude og hjemme, siger USA's regering.

USA skærper sanktioner mod Cuba på grund af landets fortsatte krænkelser af menneskerettighederne og regimets støtte til Venezuelas regering.

Det amerikanske handelsdepartement oplyser, at det begrænser Cubas muligheder for at lease fly. Samtidig indføres der restriktioner på eksport af varer med amerikansk indhold til landet.

- Dette sender et klart budskab til det cubanske regime om, at det øjeblikkeligt må standse sin ødelæggende adfærd både hjemme og i udlandet, siger USA's handelsminister, Wilbur Ross.

Det står ikke klart, hvor mange fly og hvor mange varer der rammes.

Cubanske flyselskaber er i stort omfang afhængige at, at de kan lease fly fra udlandet. De skærpede sanktioner fra USA er først og fremmest rettet mod turismen i Cuba.

Tidligere i år forbød præsident Donald Trump krydstogtskibe at lægge til i Cuba. Det førte til et markant fald i antallet af turistbesøg. Myndighederne nedjusterede det anslåede antal årlige besøgende med 15 procent - til 4,3 millioner.

Sidste år besøgte op mod 900.000 krydstogtsturister Cuba. 40 procent af dem var amerikanere.

Tidligere præsident Barack Obama lettede sanktionerne mod Cuba, genoprettede de diplomatiske forbindelser og tog flere skridt i retning af en normalisering af det bilaterale forhold efter mere end 50 års fjendskab.

Trump har ændret kurs og genindført flere nye sanktioner.

USA's regering mener, at det kommunistiske Cuba med sin støtte til præsident Nicolas Maduros venstreorienterede regime i Venezuela destabiliserer regionen.

- Cuba forsyner USA's modstandere på steder som Venezuela og Nicaragua. Det skaber ustabilitet, undergraver retsstaten og undertrykker demokratiske processer, sagde den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, da amerikanerne skærpede sanktionerne mod Cuba i juni.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce