Annonce
Udland

USA's underskud kan stige til 1000 milliarder dollar i 2020

Kevin Lamarque/Reuters
I finansåret 2020 er USA's underskud på statsbudgettet estimeret til at nå 1000 milliarder dollar.

USA's underskud på statsbudgettet kan stige til 1000 milliarder dollar i 2020, svarende til 6700 milliarder kroner.

Den amerikanske kongres' uafhængige økonomiske kontor, CBO, har hævet sin estimering af underskuddet på statsbudgettet for finansårene 2019, der slutter 30. september i år, og 2020, skriver CNN.

Inden 30. september vil underskuddet være på 960 milliarder dollar, svarende til 6456 milliarder kroner, og altså en billion - 1000 milliarder - dollar i finansåret 2020.

CBO havde tidligere estimeret underskuddet til at stige til 896 milliarder dollar inden 30. september og 892 milliarder dollar i finansåret 2020.

Dermed har CBO hævet sin estimering med 108 milliarder dollar, svarende til 726 milliarder kroner for finansåret 2020.

Tidligere på måneden meddelte det amerikanske finansministerium, at statsbudgetunderskuddet havde nået 867 milliarder dollar for årets første ti måneder. Det er en stigning på 27 procent i forhold til samme periode sidste år.

- Den økonomiske udsigt er udfordrende, siger CBO's direktør, Phil Swagel.

- Statsunderskuddet, der i forvejen er historisk højt, er på en uholdbar kurs og er estimeret til at blive endnu højere efter 2029.

Swagel begrunder det med en aldrende befolkning, stigning på sundhedsvæsenets udgifter og stigende renteudgifter.

For at undgå at underskubbet løber løbsk, anbefaler Swagel, at politikerne skal lave store ændringer på skattepolitikken, nedbringe udgifterne og gøre indtægterne større, end de er under den nuværende politik.

USA's statsunderskud er vokset under Donalds Trumps præsidentperiode, blandt andet på grund af de skattenedsættelser på 1500 milliarder dollar, svarende til 10.085 milliarder kroner, som Trump indførte i 2017, vurderer CBO.

Derudover er det offentlige forbrug steget med flere hundrede milliarder dollar de seneste to år, skriver CNN.

/ritzau/

Annonce
CNN om USAs underskud
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce