Annonce
Udland

USA's særlige udsending håber på snarlig fred med Taliban

Karim Jaafar/Ritzau Scanpix
Efter næsten 18 år i Afghanistan håber USA snart på at kunne afslutte krigen med en fredsaftale med Taliban.

USA's særlige udsending til Afghanistan, Zalmay Khalilzad, udtrykker optimisme omkring en mulig fredsaftale med Taliban-bevægelsen allerede i år.

Det skriver den erfarne diplomat i et opslag på Twitter kort før sin afgang til den niende runde af forhandlinger, der foregår i det mellemøstlige emirat Qatars hovedstad, Doha.

- Vi er tilbage på sporet. Første stop er Doha, hvor vi vil prøve at afslutte de tilbageværende punkter. Vi er klar. Lad os se, om Taliban også er det, skriver Khalilzad tirsdag aften lokal tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den særlige udsending skal, såfremt en aftale falder på plads mellem USA og Taliban, dernæst facilitere forhandlinger mellem den afghanske regering og den militante bevægelse.

Tidligere tirsdag bekræftede USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, at en aftale i Doha er mulig, hvis volden og angreb mod civile i Afghanistan kan blive reduceret markant.

- Vores samtaler med dem (Taliban, red.) går godt, sagde udenrigsministeren i et interview med tv-stationen CNBC.

Krigen i Afghanistan begyndte efter angrebene 11. september 2001. USA indsatte tropper i et forsøg på at bekæmpe Taliban-bevægelsen og al-Qaeda, der stod bag.

I øjeblikket har USA 13.000 soldater udstationeret i landet.

USA's præsident Donald Trumps administration har et erklæret mål om at reducere den militære tilstedeværelse frem mod præsidentvalget i november 2020.

Donald Trump selv kommenterede tirsdag aften de forestående forhandlinger i Doha.

- Vi har været der i 18 år, det er latterligt, lød det fra Trump til de fremmødte journalister.

- Vi forhandler med regeringen (i Afghanistan, red.) og med Taliban. Det er gode samtaler, vi har i gang, og vi må se, hvad der sker, tilføjede han.

Præsidenten afviser dog, at USA vil forsvinde fuldstændigt fra Afghanistan, selv hvis det skulle lykkes at indgå en aftale.

- Vi skal have en tilstedeværelse. Taliban respekterer ikke den afghanske regering. Det er et farligt sted, og vi bliver nødt til at holde øje med det, sagde Trump.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce