Annonce
Indland

USA's base i Grønland er langt fra fordums styrke

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

USA's base i Thule er langtfra så vigtig som tidligere. Vi har ikke en gang våben heroppe, siger basens chef.

Engang husede Thulebasen op mod 10.000 mand, og dens store radar var en afgørende brik i USA's mulighed for at afværge et eventuelt missilangreb fra øst.

I dag har USA færre end 200 soldater i Thule, og de spredte barakker og halvtomme hangarer giver langtfra indtryk af, at USA prioriterer tilstedeværelsen på verdens største ø tårnhøjt.

Heller ikke selv om præsident Donald Trump har luftet ønsket om at købe Grønland, fordi øen ville være "strategically nice" at have.

Basens nuværende chef, oberst Timothy Bos, inviterede onsdag et hold danske journalister indenfor på basen.

Her forklarede han blandt andet, at Thulebasen - ud over at kunne advare mod eventuelle missilangreb - er et af de få steder, hvorfra amerikanerne henter satellitdata fra eksempelvis Afghanistan.

Det skyldes, at disse data bliver indsamlet af nogle særlige satellitter, der roterer om Jorden fra Nord- til Sydpolen i stedet for om Ækvator.

Trods den påståede vigtighed af dette erkender basechef Bos, at Thulebasen reelt ligger totalt ubeskyttet hen.

- Lige nu har vi faktisk ikke rigtig noget forsvar her, fordi vi er så isolerede, siger han og fortsætter:

- Vi er af åbenlyse årsager ikke så bekymrede for en trussel over land, og en trussel fra luften er noget, vi ikke rigtig har et modsvar til i øjeblikket.

Spørgsmålet om truslen fra luften er blevet et tema, efter at Rusland har udbygget sin Nagurskoye-base på den arktiske øgruppe Franz Josefs Land.

Nagurskoye indeholder nu blandt andet en landingsbane, hvorfra russiske kampfly kan lette og nå Grønlands østkyst – og med en optankning også Thulebasen.

Et faktum der i valgkampen fik daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at foreslå, at Danmark skal placere kampfly i Grønland.

Men ifølge Timothy Bos har amerikanerne altså ikke noget materiel på eller omkring Thule, der ville kunne forhindre et russisk bombefly i at ødelægge radaranlæggene.

- Vi ville nok se flyet komme med lufthavnens radar, men det er mere eller mindre det.

I har ingen fly, der kunne stoppe det?

- Nej, vi har ingen permanent udstationerede fly her. Og det er 4-5 år siden, at vi sidst har haft et kampfly heroppe.

Ingen ubåde, der kunne skyde flyene ned?

- Ikke under min kommando i hvert fald.

I har slet ingen våben?

- Kun nogle specialstyrker med lidt håndvåben. Men med det ændrede trusselsniveau i Arktis er det bestemt noget, vi kigger på sammen med Danmark og Canada.

Historisk set har amerikanerne ellers ikke været blege for at have våben i og omkring Thule.

Da et B-52-bombefly i 1968 styrtede ned nær basen, viste det sig eksempelvis, at det havde fire brintbomber om bord.

Ud over de amerikanske soldater arbejder omkring 400 civile danskere, grønlændere og amerikanere på Thulebasen, der samlet huser 550-600 mennesker.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Sommerhusejer om paragraf 3-sagen: Det er en ommer, Hans Østergård

Læserbrev: Kære Hans Østergaard. Det er en lang forklaring, du giver i Dagbladet lørdag i sommerhussagen. Du kunne have udtrykt dig meget mere enkelt: UNDSKYLD! Undskyld for at Ringkøbing-Skjern Kommune alias Naturens Rige har forårsaget naturødelæggelser i et hidtil helt uset omfang. Undskyld fordi kommunen ikke på trods af advarselssignaler fra Ringkjøbing Amt, fra afgørelser i klagenævn mv. har forstået lovgivningen. Undskyld til de etablerede husejere, der gennem årerne har klaget til kommunen over nye ulovlige bebyggelser, men er blevet afvist. Undskyld til amtet for at påstå at den har et medansvar. Undskyld til Miljøministeriet for helt uden grundlag at misbruge et svarbrev fra 1994 fra ministeriet som forklaring på ulovlighederne. Og måske også undskyld til undertegnede, der henvendte sig personligt til dig (husker du ikke korrespondancen, kan den læses på www.bcinternational.dk/RKSK/brev-til-borgmesteren.pdf) om sagen i februar 2019, uden at jeg på noget tidspunkt efterfølgende har modtaget svar på min henvendelse. Hvis du havde læst min seneste redegørelse, Prøvelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes Baggrundsnotat, som også er tilgået kommunen, så ville du vide, at dit læserbrev indeholder bunker af fejlagtige påstande og faktuelle fejl (Notatet ses på www.bcinternatioinal.dk/RKSK/notat.pdf). Ringkjøbing Amt har ikke på noget tidspunkt givet den opfattelse, at Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke skulle finde anvendelse i de pågældende sommerhusområder. Tværtimod, hvilket der foreligger dokumentation for i min prøvelse af kommunens baggrundsnotat. Måtte man håbe, at der fortsat er personer fra det tidligere amt, der kan bevidne dette. Det fremgår ligeledes, at det brev, du henviser til fra Miljøministeriet, intet udtrykker, der giver belæg for de påstande, der fremføres om ministeriets rolle i sagen. Når ministeriet i en sag om kystbeskyttelse af kommunen får den opfattelse at 50 % af kommunens sommerhuse ligger i landzone er det helt naturligt at henstille til kommunen, at disse områder overgår til sommerhusområder, som det er meningen med zoneopdelingen. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke ved en sådan ændring stadig skal tages hensyn til beskyttelse af eventuelle §3 områder. Miljøministeriets brev siger intet, der kan opfattes anderledes. Du kalder de 11 områder for allerede ”rigt udbyggede sommerhusområder”. Efter kommunens egne oplysninger er der efterfølgende gennemført 596 ulovlige byggesager ud af i alt 750 ejendomme i disse områder. Det kræver vist en nærmere forklaring for at kunne opfattes som en bagatelagtig byggeaktivitet i områder, hvor der ikke må foretages nogen form for tilstandsændring. Hvis du havde læst nogle af Klagenævnets afgørelser, ville du vide, at også carporte, udhuse mv. opfattes som en tilstandsændring, der ikke kan gives dispensation til. Naturbeskyttelsesloven og de tilhørende vejledninger definerer meget klart, hvilke områder der er omfattet af loven. Og det fremgår tydeligt af utallige afgørelser gennem årerne fra Klagenævn, hvad konsekvensen er, hvis loven ikke overholdes. Afgørelser der også tilgår kommunen, uden at den tilsyneladende har interesseret sig for sagen. Hvis kommunen ikke læser det lovstof, den er sat til at forvalte, eller ikke forstår indholdet, kan det næppe henregnes under begrebet ”at være i god tro”. Det oplyses, at kommunen nu selv har forklaret sig til ministerierne efter at Danmarks Naturfredningsforening har rettet henvendelse til såvel miljøministeren som erhvervsministeren i sagen. Hvis denne forklaring bygger på de samme fejlagtige oplysninger om Ringkøbing Amt og Miljøministeriets påståede roller, skal det henstilles til kommunen at korrigere dette for at undgå at blive aldeles miskrediteret hos de statslige myndigheder. Der er i den foreliggende sag brug for alt andet end at fremstå utroværdig.

Annonce