Annonce
Udland

USA's ældste højesteretsdommer er igen behandlet for kræft

Jonathan Ernst/Reuters
86-årige Ruth Bader Ginsburg er blevet behandlet for ondartet svulst efter raskmelding tidligere på året.

USA's 86-årige højesteretsdommer, Ruth Bader Ginsburg, er igen blevet behandlet for en kræftsygdom.

Det oplyser en talsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge talsmanden var der tale om en ondartet svulst på bugspytkirtlen. Højesteretsdommeren reagerede godt på behandlingen, der ikke har haft indflydelse på hendes arbejde.

Samtidig understreges det, at der ikke er tegn på, at sygdommen har spredt sig i kroppen på den aldrende dommer.

Ruth Bader Ginsburg vendte i februar tilbage til posten, efter at hun havde gennemgået en operation for lungekræft.

Kræftsygdommen udløste frygt for, om hun var i stand til at vende tilbage til det vigtige sæde i Højesteret.

Ginsburg er en af de fire dommere i Højesteret, der betragtes som liberale. De fem øvrige betragtes som konservative.

Hendes helbred følges tæt i USA. Hvis hun skulle blive så svag, at hun må træde tilbage, vil det nemlig betyde, at USA's præsident, Donald Trump, kan udpege endnu en kandidat til den magtfulde domstol.

Trump har i sin tid som præsident allerede udpeget to konservative dommere til Højesteret. Det drejer sig om Brett Kavanaugh og Neil Gorsuch.

Højesteretsdommere vælges på livstid i USA - eller indtil de selv vælger at træde tilbage.

Ruth Bader Ginsburg blev udpeget som højesteretsdommer i 1993 af daværende præsident Bill Clinton.

I november 2018 faldt hun og brækkede tre ribben. I forbindelse med undersøgelserne af skaderne fra faldet opdagede lægerne lungekræft hos dommeren.

Ginsburg har også i 1999 og 2009 gennemgået behandling for andre kræfttyper.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce