Annonce
Udland

USA er bekymret over paramilitære styrker nær Hongkong.

Manan Vatsyayana/Ritzau Scanpix

USA opfordrer Kina til at leve op til dets forpligtelser og tillade høj grad af selvstyre i Hongkong.

USA udtrykker dyb bekymring over, at Kina har sendt paramilitære styrker til grænsen til Hongkong.

En talsmand for USA's udenrigsministerium siger, at det er vigtigt, at Hong Kongs regering respekterer ytringsfrihed og retten til at holde fredelige møder.

Talsmanden siger, at USA er dybt bekymret over rapporter om, at paramilitære styrker er rykket tæt på Hongkongs grænse.

- USA opfordrer indtrængende Kina til at leve op til dets forpligtelser og tillader, at Hongkong bevarer en høj grad selvstyre, hedder det.

Præsident Donald Trump sagde tirsdag, at det amerikanske efterretningsvæsen har orienteret ham om, at Kina har rykket soldater tæt på grænsen til Hongkong.

I Paris opfordrer den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, til at genoptage forhandlinger med demonstranterne om en fredelig løsning på den nuværende krise.

- Jeg opfordrer alle parter - og navnlig myndighederne i Hongkong - til at genoptage en dialog for at finde frem til en fredelig løsning og få bragt den eskalerende vold til afslutning, siger Le Drian.

Protesterne i Hongkong udgør en af de hidtil største udfordringer for Kinas magtfulde præsident, Xi Jinping.

Kina kaldte tidligere onsdag demonstrationer i Hongkongs lufthavn for "terrorlignende handlinger". Det skete, efter at to personer angiveligt er blevet banket af en gruppe demonstranter i lufthavnen natten til onsdag dansk tid.

- Vi fordømmer på det kraftigste disse terrorlignende handlinger, sagde Xu Luying, der er talsmand for det kinesiske kontor i Beijing, som tager sig af anliggender i Hongkong og Macau, i en meddelelse.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce