Annonce
Udland

USA aktiverer forsvarsaftale i protest mod Venezuelas Maduro

Federico Parra/Ritzau Scanpix
En række lande fra de amerikanske kontinenter har reageret på de seneste tiltag fra Venezuelas militær.

USA har sammen ti andre lande tilsluttet sig oppositionen i Venezuela og taget en regional forsvarsaftale i brug.

Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium i en udtalelse.

Det sker efter nylige "krigeriske" tiltag fra Venezuelas præsident, Nicolás Maduro. Det siger USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, i udtalelsen.

Det er den Interamerikanske Traktat for Gensidig Bistand (Tiar), som USA sammen med ti andre lande fra de amerikanske kontinenter har valgt at aktivere. Det vides endnu ikke, hvad det konkret indebærer.

- Nylige krigeriske tiltag fra Venezuelas militær om at indsætte folk ved grænsen til Colombia og tilstedeværelsen af ulovlige, væbnede grupper og terroristorganisationer i Venezuela viser, at Nicolás Maduro ikke kun udgør en trussel for det venezuelanske folk.

- Hans handlinger truer også freden og sikkerheden hos Venezuelas naboer, lyder det fra den amerikanske udenrigsminister.

Det er den venezuelanske opposition, der har opfordret til at tage den regionale forsvarsaftale i brug.

Det sker, efter at lederen af Venezuelas militære styrker tirsdag meddelte, at det var begyndt at indsætte 150.000 folk til militærøvelser ved Colombias grænse. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Militæret beskylder Colombia for at have planer om militær handling.

Oppositionen i Venezuela bliver anført af Juan Guaidó, der er leder af Venezuelas Nationalforsamling. Han udråbte i januar sig selv som fungerende præsident. Det har udløst stor politisk krise i det uroplagede land.

Guaidó er anerkendt af blandt andet USA og flere EU-lande - herunder Danmark. Præsident Maduro beskriver ham dog som en "tronraner" - en betegnelse for en person, der ulovligt tilegner sig magt.

/ritzau/

Annonce
Udtalelse fra USA''s udenrigsministerium om forsvarsaftale
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce