Annonce
Danmark

Universitets strategi virker: Færre udlændinge søger ind

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danske universiteter blev sidste år pålagt at nedbringe antallet af engelsksprogede studerende.

Sammenlignet med sidste år er der sket en halvering i antallet af udenlandske studerende, der har søgt ind på Aalborg Universitet.

Sidste år ønskede 2307 personer uden dansk statsborgerskab at starte på en af universitetets uddannelser, men i år er tallet bare 1174, oplyser universitetet.

Det skete, efter at regeringen pålagde universiteterne at nedbringe antallet af engelsksprogede studerende i 2019.

- De virkemidler, vi har taget i brug, har virket. Vi har lukket nogle uddannelser, og vi har skiftet sprog på alle vores bacheloruddannelser på nær dem i Esbjerg.

- Det har været en vurdering af, hvordan vi bedst muligt kunne løse den opgave, vi har fået, siger Inger Askehave, prorektor ved Aalborg Universitet.

De omtalte virkemidler var at nedlægge i alt syv uddannelser, skifte sprog fra engelsk til dansk på seks uddannelser samt at sætte én i bero.

For Aalborg Universitets vedkommende skulle de nedbringe antallet af studerende uden dansk pas med 290, lød kravet.

Et krav, som den nye S-regering og dens støttepartier ifølge deres forståelsespapir ønsker at få rullet tilbage.

Ifølge SU-forliget fra 2013 må der dog maksimalt udbetales 400 millioner kroner i SU til udlændinge om året. Det loft blev nået sidste år. Det var derfor, universiteterne blev bedt om at nedbringe deres optag.

At regeringen ønsker at fjerne loftet over engelsksprogede studerende møder kritik fra Dansk Folkeparti. DF mener, at det vil bryde SU-forliget, skriver Information.

- Der er en klar sammenhæng mellem det beløb, der bliver brugt på SU til udenlandske studerende og så de udenlandske studerende.

- Jeg kan ikke se, hvordan der kan være andre værktøjer end at begrænse antallet af engelsksprogede uddannelser, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelses- og forskningsordfører for Dansk Folkeparti.

Gruppeformand for Socialdemokratiet Flemming Møller Mortensen forklarer til avisen, at "ministeren skal ind og arbejde på det for at finde løsninger", for ikke at bryde SU-forliget.

Uddannelses- og Forskningsministeren, Ane Halboe-Jørgensen (S), er på ferie. Hun ønsker derfor ikke at stille op til interview, oplyser ministeriet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skoleledere om folketingspolitikere: Et klart løftebrud!

Læserbrev: Regeringen går mod egne løfter, når den vil spare på erhvervsskoler og gymnasier. 28,9 mio. på erhvervsskolerne og 18 mio. på gymnasier: så meget vil Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative, Alternativet og Liberal Alliance spare om året fra 2021-2023. Dét vil ramme skolerne hårdt. Allerede nu er både erhvervsskoler og gymnasier hårdt ramt af det berygtede 2% omprioriteringsbidrag – en pæn indpakning af en årlig besparelse, der ikke kan undgås at tage en bid af kvaliteten af uddannelserne. Så glæden var stor, da vi kunne se, at denne besparelse var fjernet med finanslovsforslaget for 2020. Nuvel, selv den største optimist forventede nok ikke, at vi fik de penge tilbage, som allerede var forsvundet (og netop allerede taget direkte fra vores unge menneskers uddannelser), men vi var alligevel lettede over at besparelserne nu var fortid! Sådan gik det ikke. Besparelserne er en direkte konsekvens af en underfinansiering af den nye uddannelse: Forberedende Grunduddannelse (FGU). Et manglende budget på intet mindre end 60 millioner! Lad os, før alt andet, slå fast: vi bakker op om den nye FGU. Men vi er uforstående over for, at man ikke har fundet ”nye” penge til dette formål. Det er en svinestreg, intet mindre – at ungdomsuddannelserne igen skal ”bøde” med besparelser for at finansiere nye tiltag. I de kommende 10 år vil vi lokalt i Ringkøbing Skjern se et drastisk fald i størrelsen af ungdomsårgange. Det presser vores ungdomsuddannelser til max. Sammenholdes denne udvikling med de mange besparelser, kan dét at bevare et attraktivt uddannelsestilbud til de unge blive svært udfordret – hvilket vil gå ud over bosætningen. Det vil være en katastrofe for en kommune, der i forvejen har svært ved at tiltrække tilstrækkelig arbejdskraft.

Videbæk

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce