Annonce
Danmark

Universitets strategi virker: Færre udlændinge søger ind

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danske universiteter blev sidste år pålagt at nedbringe antallet af engelsksprogede studerende.

Sammenlignet med sidste år er der sket en halvering i antallet af udenlandske studerende, der har søgt ind på Aalborg Universitet.

Sidste år ønskede 2307 personer uden dansk statsborgerskab at starte på en af universitetets uddannelser, men i år er tallet bare 1174, oplyser universitetet.

Det skete, efter at regeringen pålagde universiteterne at nedbringe antallet af engelsksprogede studerende i 2019.

- De virkemidler, vi har taget i brug, har virket. Vi har lukket nogle uddannelser, og vi har skiftet sprog på alle vores bacheloruddannelser på nær dem i Esbjerg.

- Det har været en vurdering af, hvordan vi bedst muligt kunne løse den opgave, vi har fået, siger Inger Askehave, prorektor ved Aalborg Universitet.

De omtalte virkemidler var at nedlægge i alt syv uddannelser, skifte sprog fra engelsk til dansk på seks uddannelser samt at sætte én i bero.

For Aalborg Universitets vedkommende skulle de nedbringe antallet af studerende uden dansk pas med 290, lød kravet.

Et krav, som den nye S-regering og dens støttepartier ifølge deres forståelsespapir ønsker at få rullet tilbage.

Ifølge SU-forliget fra 2013 må der dog maksimalt udbetales 400 millioner kroner i SU til udlændinge om året. Det loft blev nået sidste år. Det var derfor, universiteterne blev bedt om at nedbringe deres optag.

At regeringen ønsker at fjerne loftet over engelsksprogede studerende møder kritik fra Dansk Folkeparti. DF mener, at det vil bryde SU-forliget, skriver Information.

- Der er en klar sammenhæng mellem det beløb, der bliver brugt på SU til udenlandske studerende og så de udenlandske studerende.

- Jeg kan ikke se, hvordan der kan være andre værktøjer end at begrænse antallet af engelsksprogede uddannelser, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelses- og forskningsordfører for Dansk Folkeparti.

Gruppeformand for Socialdemokratiet Flemming Møller Mortensen forklarer til avisen, at "ministeren skal ind og arbejde på det for at finde løsninger", for ikke at bryde SU-forliget.

Uddannelses- og Forskningsministeren, Ane Halboe-Jørgensen (S), er på ferie. Hun ønsker derfor ikke at stille op til interview, oplyser ministeriet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce