Annonce
Håndbold

Unge Skjern-talenter skal spille med gaspedalen helt i bund

Kristian Tind er en af de fire spillere, der træner med sammen med Skjern Håndbolds ligatrup, og som også skal spille med i kampene på andetholdet i 2. division. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Det drejer sig primært om udvikling af spillere på Skjern Håndbolds andethold i 2. division.

Skjern: Pedalen kommer helt i bund.

Sådan betegner træner Allan P. Sørensen den måde, Skjern Håndbolds andethold vil spille på i den kommende sæson i 2. division.

- Det er nærmest naturligt, når vi har en trup på 12-13 spillere i alderen 18 til 22 år. Der skal højt tempo på i alt, hvad vi laver, forklarer Allan P. Sørensen.

For ham og holdet drejer det sig primært om udvikling af spillere.

- Vi skal udvikle spillernes individuelle kompetencer. Gerne samtidig med vi får skabt et godt hold. Det bliver noget med, at vi hele tiden skal forsøge at gøre hinanden gode. Og så skal vi lære at spille på forskellige måder. I forsvaret vil vi blandt andet forsøge at rette til alt efter, hvad de andre spiller. Vi skal hele tiden være parate til at omstille os, forklarer Allan P. Sørensen, der i sin trup har fået nogle U19-spillere, da Skjern Håndbold ikke fik kvalificeret årgangen til deltagelse i en af de to bedste rækker.

Træneren er overbevist om, at holdet på de gode dage godt kan drille nogle af de bedste hold i rækken. Men der vil også være dage, hvor de taber, fordi de mangler rutine.

- Jeg ved ikke så meget om, hvad det er, der venter. Men det gør heller ikke så meget. Det drejer sig mest om os selv og egen udvikling, understreger Allan P. Sørensen.

Skjern Håndbolds andetholdstrup: Frederik Sand, Oliver Juhl, Kristian Tind, Mikkel Sandholm, Daniel Vestergaard, Jeppe Anneberg, Daniel Semandi, Mathias Gliese, Mathias Tang, Niklas Kristensen, Rasmus Meyer, Rasmus Wilbek, Thomas Stefansen og Tobias Vils.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce