Danmark

Unge om alkoholpolitik på ungdomsuddannelserne: - Det er vores eget ansvar

Arkivfoto: Jens Wognsen

De unge drikker væsentligt mere, når de skifter fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Det har fået mange af landets gymnasier til at indføre en alkoholpolitik. Vi har spurgt syv unge mennesker, hvad de mener om alkoholpolitikker på ungdomsuddannel

Cirka 96 procent af landets gymnasier har indført en alkoholpolitik, som de unge skal overholde, hvis de vil være en del af festerne på gymnasierne. Det viser en undersøgelse foretaget af Megafon for Sundhedsstyrelsen i september 2018. Avisen har været på gaden og spurgt de unge, hvad de mener om, at gymnasierne har en alkoholpolitik.

Klara Hemmingsen, 17 år, Nordfyns Gymnasium og Sofie Flye, 17 år, Nordfyns Gymnasium

Foto: Maria Frellesen Pedersen.

- Vi skal starte i 2.g i næste uge, og på vores gymnasium er der regler for festerne på skolen. Der bliver ringet hjem, hvis man er for fuld, man må ikke selv have alkohol med, og der bliver ikke serveret andet end øl og Breezer (frugtbaseret alkoholisk drik, red.)

- Jeg synes, at det er en god idé, at der er regler for, hvad der er tilladt til festerne. Det er ikke nær så sjovt, hvis alle er helt væk, fordi de har drukket for meget. Det ødelægger det hele, hvis folk er alt for fulde.

- Man kan godt mærke, at der er nogen, der vælger festerne fra, fordi der er en alkoholpolitik, der begrænser dem, men det gør bare, at vi andre får en federe fest.

Mikkel Birk, 16 år, EUX, Duy Quach, 16 år, Camp 10 og Tobias Bæksteer, 16 år, Nordfyns Gymnasium

Foto: Maria Frellesen Pedersen.

- Jeg er først lige startet på EUX i dag, men jeg har indtryk af, at der er nogle regler til festerne. Jeg ved blandt andet, at der kun bliver serveret to øl til dem, der er under 18 år.

- Det er lidt kedeligt, at man ikke kan få lov til at drikke det, man vil. Jeg synes selv, at man skal styre det. Det burde ikke være uddannelsernes opgave at bestemme, hvad man må, og hvad man ikke må til festerne.

Michelle Hansen, 16 år, HHX på Nyborg Gymnasium og Christel Eriksen, 17 år, Tietgen Business

Foto: Maria Frellesen Pedersen.

- Selvfølgelig er det fair, at man skal følge de regler, som skolen stiller, men i virkeligheden burde det ikke være nødvendigt, at skolen opstiller regler for det. Man burde selv kunne styre, hvor meget man vil drikke.

- Jeg tror, at der er færre, der dukker op til festerne, hvis der er for mange begrænsninger. Hvis der er for strenge regler på uddannelserne, gør det bare, at man får lyst til at drikke derhjemme i stedet. Og så forstår jeg heller ikke, hvorfor nogle skoler vælger at ringe til forældrene, hvis man er for fuld - det gør vennerne jo i forvejen, hvis man har det dårligt.

0/0
Annonce
Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Skjern

Følg med fotografen i marken: Hvad kornet gemte på

Navne For abonnenter

Slut efter 46 år i den kommunale verden: Nu tager jeg et fjolleår

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Erhverv

Nu får Bente og Niels mere frihed: Købmandsparret i Stadil lukker butikken

Ringkøbing-Skjern

100 svedende hårde kilometer: "Spændende rejse" ventede 80 ultraløbere på vej Ringkøbing Fjord rundt

Annonce