Skjern

Ungdomsskolen skal flytte, men hænger fast i nedrivningstruet bygning: Vil være dejligt med en hurtig melding

Ungdomsskolen har været glade for at være i Byskolen, selvom ungdomsskoleleder John Jensen godt er klar over, bygningerne ikke længere er tidssvarende. Foto: Jørgen Kirk
Ungdomsskolen bor i Byskolen, og først når Ungdomsskolen har fundet nye lokaler, bliver det endeligt afgjort, om Byskolen skal jævnes med jorden eller sælges.

SKJERN: Hundredvis af unge vestjyder kan se frem til mere tidssvarende lokaler, når de skal træne trafikteori til knallertkørekort, skal hænge ud sammen med vennerne om aftenen eller øve spanske gloser.

Ungdomsskolen og andre lejere skal nemlig ud af nedslidte Byskolen, fordi den tidligere folkeskole i Skjern enten skal sælges eller rives ned

1. juli udløber Ungdomsskolens lejekontrakt. Der er bare stadig ikke fundet et nyt sted til Ungdomsskolen. Det betyder, at den kommunale institution bliver hængende lidt længere, indtil der er fundet nye lokaler.

Men Ungdomsskolen ved ikke, hvor længe der skal gå.

- Det ville da være rigtig dejligt, hvis vi fik nogle meldinger ret hurtigt. Men Ungdomsskolen har forståelse for, at ting tager tid! Gode holdbare beslutninger tager lang tid og kræver, at alle aspekter belyses. Det er reelt set vores ønske, at vi kan rykke i en sommerferie, men det er i en helt perfekt drømmeverden. Hvis man finder en løsning, kan det jo være, det bliver midt i et skoleår. Så skal vi lave pauser på nogle af vores hold, og så finder vi ud af det, siger lederen af Ungdomsskolen i Ringkøbing-Skjern, John Jensen.

Bygningen er ved at være rømmet, så hvis der skal en gravemaskine i gang, er bygningen ved at være klar til det. Det kan godt ske, der vil gå måneder, men i hvert fald ikke år.

Hans Østergaard, borgmester, Ringkøbing-Skjern

Drømmer om én samlet skole i Skjern

I rundt regnet et årti har Ungdomsskolen haft til huse på Byskolen. I dag samler lokalerne unge fra hele den sydlige del af kommunen. På Byskolen kan de unge fra de ældste folkeskoleklasser boltre sig i klublokaler og almindelige undervisningslokaler på 2. sal samt et værksted til gokarts og lignende andre steder på skolen.

Alene ungdomsklubben har 210 medlemmer. Hertil kommer 437 elever i Ungdomsskolens fritidsundervisning og 283 elever på Ungdomsskolens valgfag, som i et vist omfang også foregår på Byskolen og i Streetparken i Østergade.

Hos Ungdomsskolen er man glade for at have et centrum for skolen, for inden Byskolen kom ind i billedet, havde Ungdomsskolen lokaler og aktiviteter spredt rundt på de lokale folkeskoler, en afdeling i Tarm samt motorlære på Stålvej i Skjern og på Kirkegade i Tarm.

Nu er det meste af Ungdomsskolen i Skjern-Tarm området centreret om Byskolen samt Streetparken i Østergade, hvor man lejer sig ind.

Hvis John Jensen helt selv kunne bestemme, hvordan Ungdomsskolen skulle se ud fremover, ville han bestemt ikke klage over, at de unge, der bruger Ungdomsskolen i Skjern, kunne samles ét sted. Det vigtigste er dog, at man ikke spreder skolen mere ud, end den er nu.

- Vi kan ikke se os selv blive splittet op. Tiden kalder på, at unge mennesker gerne vil samles, så vi vil gerne have en synergi, hvor de unge, når de kommer i ungdomsklubben, møder vores andre aktiviteter og dermed også får øje på vores andre tilbud, siger John Jensen.

Trukket katten i halen længe nok

Ungdomsskolelederen fortæller at, Ungdomsskolens Skjern- afdeling også i det kommende skoleår har base på Byskolen og i Streetparken. For ham er det vigtige bare, at man finder den mest optimale placering for Ungdomsskolen og dens brugere.

Samme fokus har borgmester Hans Østergaard (V). Han regner med, at kommunen først endegyldigt bestemmer, hvad der skal ske med Byskolen som bygning, når Ungdomsskolen har fundet et nyt sted at være.

- Når vi kender Ungdomsskolens nye placering, vil vi da sikkert ud at tage kontakt til de par stykker, der har indikeret, at de måske godt vil byde på Byskolen for at finde ud af, om det kunne være interessant. Er det interessant for os, kunne det ende med et salg, og er det ikke interessant, holder vi fast i, at bygningen skal fjernes fra jordens overflade. Der ligger en beslutning om, at Byskolen skal rives ned, og indtil andet skal besluttes, er det også, sådan det bliver, siger Hans Østergaard (V).

Det er kommunens forvaltning i form af RKSK Ejendomscenter, der står for at drive og vedligeholde de kommunale bygninger som Byskolen.

Ejendomscentret ser også gerne, at Ungdomsskolen snart får fremtiden på plads.

For det koster penge, når man skal holde el, vand og varme åben i en gammel bygning, hvor lejeindtægten svinder, fordi lejerne så småt finder andre steder at bo.

Så er spørgsmålet bare, om afklaringen kommer på denne side af sommerferien.

- Åh, det håber jeg. Jeg synes, vi har trukket katten længe nok i halen. Men det er sådan, det er. Det er for at få den bedst mulige beslutning for Ungdomsskolen. Jeg udfører de beslutninger, der bliver taget politisk, men der er nogle omkostninger ved at have en halvtom bygning, siger ejendomsleder Ole Juul Thomassen.

Byskolen

Byskolen i Skjern tæller i alt 6000 kvadratmeter. Skolen har været til salg i flere omgange. I 2005 forsøgte Skjern Kommune at sælge den, men man kunne ikke få den ønskede pris. I 2010 blev den tidligere folkeskole på Bredgade uden held forsøgt solgt til 10 millioner kroner.

Nu er planen, at bygningerne enten skal rives ned eller sælges, når lejerne er ude. Hvornår vides endnu ikke.

Kan gå måneder – men ikke år

Det er kommunens økonomiudvalg, der skal tage stilling til Byskolens fremtid, og fremtiden er endnu ikke dagsordensat på et af de tre møder, økonomiudvalget har inden sommerferien.

Så om en afklaring kommer før eller efter juli, vides ikke, oplyser Hans Østergaard. Der kan derfor gå måneder, men ikke år, inden man endegyldigt ved, om Byskolen skal rives end eller sælges med bygningerne på.

- Bygningen er ved at være rømmet, så hvis der skal en gravemaskine i gang, er bygningen ved at være klar til det. Det kan godt ske, der vil gå måneder, men i hvert fald ikke i år, siger Hans Østergaard.

I den del af Byskolen, som i givet fald først skal rives ned, bor lige nu kun sprogskolen Lærdansk og Ungdomsskolen. Lærdansk har fundet en løsning på lokalesituationen ved efter sommerferien at flytte det meste til Ringkøbing.

Ungdomsskolen skal finde andre lokaler end Byskolen, inden det kan blive afgjort, om Byskolen skal rives ned for at blive solgt som grund, eller bygningen skal sælges, som den står i dag. Foto: Jørgen Kirk
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce