Annonce
Skjern

Ungdomsskolen skal flytte, men hænger fast i nedrivningstruet bygning: Vil være dejligt med en hurtig melding

Ungdomsskolen har været glade for at være i Byskolen, selvom ungdomsskoleleder John Jensen godt er klar over, bygningerne ikke længere er tidssvarende. Foto: Jørgen Kirk
Ungdomsskolen bor i Byskolen, og først når Ungdomsskolen har fundet nye lokaler, bliver det endeligt afgjort, om Byskolen skal jævnes med jorden eller sælges.

SKJERN: Hundredvis af unge vestjyder kan se frem til mere tidssvarende lokaler, når de skal træne trafikteori til knallertkørekort, skal hænge ud sammen med vennerne om aftenen eller øve spanske gloser.

Ungdomsskolen og andre lejere skal nemlig ud af nedslidte Byskolen, fordi den tidligere folkeskole i Skjern enten skal sælges eller rives ned

1. juli udløber Ungdomsskolens lejekontrakt. Der er bare stadig ikke fundet et nyt sted til Ungdomsskolen. Det betyder, at den kommunale institution bliver hængende lidt længere, indtil der er fundet nye lokaler.

Men Ungdomsskolen ved ikke, hvor længe der skal gå.

- Det ville da være rigtig dejligt, hvis vi fik nogle meldinger ret hurtigt. Men Ungdomsskolen har forståelse for, at ting tager tid! Gode holdbare beslutninger tager lang tid og kræver, at alle aspekter belyses. Det er reelt set vores ønske, at vi kan rykke i en sommerferie, men det er i en helt perfekt drømmeverden. Hvis man finder en løsning, kan det jo være, det bliver midt i et skoleår. Så skal vi lave pauser på nogle af vores hold, og så finder vi ud af det, siger lederen af Ungdomsskolen i Ringkøbing-Skjern, John Jensen.

Annonce

Bygningen er ved at være rømmet, så hvis der skal en gravemaskine i gang, er bygningen ved at være klar til det. Det kan godt ske, der vil gå måneder, men i hvert fald ikke år.

Hans Østergaard, borgmester, Ringkøbing-Skjern

Drømmer om én samlet skole i Skjern

I rundt regnet et årti har Ungdomsskolen haft til huse på Byskolen. I dag samler lokalerne unge fra hele den sydlige del af kommunen. På Byskolen kan de unge fra de ældste folkeskoleklasser boltre sig i klublokaler og almindelige undervisningslokaler på 2. sal samt et værksted til gokarts og lignende andre steder på skolen.

Alene ungdomsklubben har 210 medlemmer. Hertil kommer 437 elever i Ungdomsskolens fritidsundervisning og 283 elever på Ungdomsskolens valgfag, som i et vist omfang også foregår på Byskolen og i Streetparken i Østergade.

Hos Ungdomsskolen er man glade for at have et centrum for skolen, for inden Byskolen kom ind i billedet, havde Ungdomsskolen lokaler og aktiviteter spredt rundt på de lokale folkeskoler, en afdeling i Tarm samt motorlære på Stålvej i Skjern og på Kirkegade i Tarm.

Nu er det meste af Ungdomsskolen i Skjern-Tarm området centreret om Byskolen samt Streetparken i Østergade, hvor man lejer sig ind.

Hvis John Jensen helt selv kunne bestemme, hvordan Ungdomsskolen skulle se ud fremover, ville han bestemt ikke klage over, at de unge, der bruger Ungdomsskolen i Skjern, kunne samles ét sted. Det vigtigste er dog, at man ikke spreder skolen mere ud, end den er nu.

- Vi kan ikke se os selv blive splittet op. Tiden kalder på, at unge mennesker gerne vil samles, så vi vil gerne have en synergi, hvor de unge, når de kommer i ungdomsklubben, møder vores andre aktiviteter og dermed også får øje på vores andre tilbud, siger John Jensen.

Trukket katten i halen længe nok

Ungdomsskolelederen fortæller at, Ungdomsskolens Skjern- afdeling også i det kommende skoleår har base på Byskolen og i Streetparken. For ham er det vigtige bare, at man finder den mest optimale placering for Ungdomsskolen og dens brugere.

Samme fokus har borgmester Hans Østergaard (V). Han regner med, at kommunen først endegyldigt bestemmer, hvad der skal ske med Byskolen som bygning, når Ungdomsskolen har fundet et nyt sted at være.

- Når vi kender Ungdomsskolens nye placering, vil vi da sikkert ud at tage kontakt til de par stykker, der har indikeret, at de måske godt vil byde på Byskolen for at finde ud af, om det kunne være interessant. Er det interessant for os, kunne det ende med et salg, og er det ikke interessant, holder vi fast i, at bygningen skal fjernes fra jordens overflade. Der ligger en beslutning om, at Byskolen skal rives ned, og indtil andet skal besluttes, er det også, sådan det bliver, siger Hans Østergaard (V).

Det er kommunens forvaltning i form af RKSK Ejendomscenter, der står for at drive og vedligeholde de kommunale bygninger som Byskolen.

Ejendomscentret ser også gerne, at Ungdomsskolen snart får fremtiden på plads.

For det koster penge, når man skal holde el, vand og varme åben i en gammel bygning, hvor lejeindtægten svinder, fordi lejerne så småt finder andre steder at bo.

Så er spørgsmålet bare, om afklaringen kommer på denne side af sommerferien.

- Åh, det håber jeg. Jeg synes, vi har trukket katten længe nok i halen. Men det er sådan, det er. Det er for at få den bedst mulige beslutning for Ungdomsskolen. Jeg udfører de beslutninger, der bliver taget politisk, men der er nogle omkostninger ved at have en halvtom bygning, siger ejendomsleder Ole Juul Thomassen.

Byskolen

Byskolen i Skjern tæller i alt 6000 kvadratmeter. Skolen har været til salg i flere omgange. I 2005 forsøgte Skjern Kommune at sælge den, men man kunne ikke få den ønskede pris. I 2010 blev den tidligere folkeskole på Bredgade uden held forsøgt solgt til 10 millioner kroner.

Nu er planen, at bygningerne enten skal rives ned eller sælges, når lejerne er ude. Hvornår vides endnu ikke.

Kan gå måneder – men ikke år

Det er kommunens økonomiudvalg, der skal tage stilling til Byskolens fremtid, og fremtiden er endnu ikke dagsordensat på et af de tre møder, økonomiudvalget har inden sommerferien.

Så om en afklaring kommer før eller efter juli, vides ikke, oplyser Hans Østergaard. Der kan derfor gå måneder, men ikke år, inden man endegyldigt ved, om Byskolen skal rives end eller sælges med bygningerne på.

- Bygningen er ved at være rømmet, så hvis der skal en gravemaskine i gang, er bygningen ved at være klar til det. Det kan godt ske, der vil gå måneder, men i hvert fald ikke i år, siger Hans Østergaard.

I den del af Byskolen, som i givet fald først skal rives ned, bor lige nu kun sprogskolen Lærdansk og Ungdomsskolen. Lærdansk har fundet en løsning på lokalesituationen ved efter sommerferien at flytte det meste til Ringkøbing.

Ungdomsskolen skal finde andre lokaler end Byskolen, inden det kan blive afgjort, om Byskolen skal rives ned for at blive solgt som grund, eller bygningen skal sælges, som den står i dag. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce