Tarm

Ungarns ambassade deltager ved gudstjeneste i Lønborg

Lønborg Kirke. Arkivfoto: Henrik Rasmussen

LØNBORG: I flere år har Ungarns ambassadør altid deltaget ved langfredagsgudstjenesten i Lønborg, og efter at Text PreviewLászló Hellebrandt sidste år fratrådte som ambassadør, har hans efterfølger Kristóf Altusz ønsket at fortsætte traditionen i respekt for de bånd, der blev knyttet mellem Ungarn og lokalbefolkningen i Lønborg i besættelsens sidste måneder.

Imidlertid er Kristóf Altusz blevet kaldt til møde i Ungarn i påsken, men ambassadøren sender sin stedfortræder Krisztina Tóth, oplyser Søren Peder Sørensen, der som forfatter har beskæftiget sig indgående med de ungarske soldaters ophold i Danmark i 1945.

For fire år siden var Søren Peder Sørensen initiativtager til en mindegudstjeneste for de begivenheder, der indtraf i Lønborg i påsken 1945, og det var her, at Ungarns ambassadør blev så bevæget over den venlighed, hans landsmænd havde mødt i trange tider, at han besluttede sig for at vende tilbage til Lønborg hvert år til påske. For det var bestemt ikke en selvfølge at det skulle ske.

Op til påske i 1945 kom mange ungarske soldater til Lønborg. Egentlig skulle de kæmpe for Nazi-Tyskland, men disse soldater var trætte, bekymrede og udpinte.

Der gik bud til sognepræst Bork Hansen, om han ville holde en gudstjeneste for dem. Noget betænkelig, sagde han til sidst ja.

Egentlig var det meningen, at den skulle foregå efter den almindelige langfredagsgudstjeneste, når menigheden var færdig i kirken, men den lokale menighed blev på sine pladser og rejste sig i respekt for soldaterne, og under gudstjenesten stod det klart for alle, at under en fjendtylig uniform var også mennesker.

Det blev indledningen til nogle tætte bånd, og der eksisterede faktisk en aftale mellem de ungarske soldater og lokalbefolkningen i Lønborg om, at skulle det komme til et krigsopgør, ville ungarerne desertere og forsvare befolkningen i Lønborg. Så langt nåede det heldigvis ikke.

Historien blev fortiet i omkring 50 år, indtil Søren Peder Sørensen, journalist og barnebarn af sognerådsformanden i Lønborg, begyndte at interessere sig for den.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Skjern

Forbudt med slag og spark: Ny judoklub slår dørene op i Skjern

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

112

Dåsekaster i BMW fik kolde fødder: Meldte sig selv til politiet

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Tarm

Har du skjulte skatte? Så vil TV2 Fri gerne se dig til Markedsdage i Tarm

Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Annonce