Annonce
Erhverv

Ung svineproducent: - Det et godt liv at være landmand, men indimellem savner vi mere anerkendelse af vores arbejde

34-årige Jeppe Haubjerg er 13. generation på "Gl. Præstegård" i No, lidt uden for Ringkøbing. Han er glad for sit liv og har fundet en god balance mellem arbejde og familie. Foto: Thomas Maxe
Det er dyrt at være svineproducent lige nu, men 34-årige Jeppe Haubjerg piver ikke. Han har et godt liv og sover godt om natten.

NO/RINGKØBING: Det skulle egentlig have været en stille og rolig eftermiddag på ”Gl. Præstegård” i landsbyen No et par kilometer uden for Ringkøbing, men som Povl Kjøller sang: ”Bondemanden, han har altid travlt på sin bondegård. Hver gang han vil ta’ et lille hvil, er der tusind ting at gøre.”

- Jeg skal lige tage den her, så skal jeg være der, siger Jeppe Haubjerg og griber mobiltelefonen.

Tidligere på dagen var der kommet besked fra slagteriet om, at de var klar til at modtage ugens slagtesvin i dag, så vognmanden kom forbi i formiddag. Og så blev der jo travlt med det også.

Annonce

Lige for tiden er det ikke nogen særligt god forretning at være svineproducent. Men 34-årige Jeppe Haubjerg er trods sin unge alder gammel nok til at huske, at det for ikke så længe siden var en rigtig god forretning - og sådan går priserne op og ned.

- Det er selvfølgelig ikke så sjovt, når priserne er i bund, som de er nu. Men det er ikke noget, der holder mig vågen om natten. Jeg sover altid godt, fortæller han, men erkender også, at der har været smalle tider på gården.

- Der var en periode for nogle år siden, hvor min kone og jeg kiggede hinanden i øjnene og sagde, at ”vi giver det her et år mere, så skal det vende, for ellers bliver det for hårdt”. Og heldigvis blev priserne også bedre igen - og det seneste år har det været rigtig godt at være svineproducent - lige indtil for nylig, siger Jeppe Haubjerg.

Gl. Præstegård

  • Den 34-årige agrarøkonom Jeppe Haubjerg er 13. generation på ”Gl. Præstegård” i landsbyen No, nær Ringkøbing. Gårdens historie kan spores helt tilbage til 1563.
  • Landbruget er fordelt på fire ejendomme med i alt 620 årssøer, som leverer cirka 23.000 smågrise. Cirka 18.000 bliver solgt til en tysk landmand i Oldenburg, mens de sidste 5000 bliver fedet op og send til Danish Crown.
  • Til landbruget hører 240 hektar jord. 80 procent går til foder, mens resten leverer græsfrø til blandt andet fodboldstadioner i hele verden.
  • Dagen før sin 25 års fødselsdag købte Jeppe Haubjerg i 2011 halvparten af sin fars virksomhed, sådan at familien kunne indlede et glidende generationsskifte. Far og søn arbejder stadig sammen på landbruget, som derudover har fire fuldtidsansatte.
  • Jeppe bor på gården sammen med hustruen Pernille og sønnerne Lauge på seks år og Villads på tre år. Det tredje barn har meldt sin ankomst i nær fremtid.
  • Jeppe Haubjerg har de seneste to år været medlem af bestyrelsen i Vestjysk Landboforening.

Som 13. generation på slægtsgården er der høje forventninger til ham. Og de første 10 år er der også gået rigtig godt.

- Siden jeg kom ind i virksomheden for 10 år siden, har vi arbejdet målrettet på at nedbringe dødeligheden for smågrise. Dengang producerede en so gennemsnitligt 27 levedygtige smågrise pr. år, og i dag er det steget til 37, siger Jeppe Haubjerg og ser meget tilfreds ud.

Det har han også al mulig grund til: For hver ekstra levende gris pr. årsso stiger omsætningen med 130.000 kroner. Og når 620 søer i gennemsnit leverer 10 ekstra grise, er det åbenlyst godt for forretningen. En årsso er det gennemsnitlige antal søer, der er i besætningen på et år.

- Hvad ser du egentlig, når du kommer ud i stalden og ser en nyfødt gris: Ser du en nuttet pattegris? En kommende flæskesteg? Eller ser du bare kroner og ører?

- Jeg tænker nok mest på pengene, når jeg ser en sund og rask gris, siger Jeppe Haubjerg og holder en længere tænkepause.

- Altså, nu må du ikke misforstå mig: Jo, selvfølgelig er den da sød at se på, sådan en lille nyfødt gris. Og jeg holder da også rigtig meget af dyr - ellers ville jeg ikke være i det her fag. Men selv om en landmand holder af sine dyr, så kan man ikke have et alt for sentimentalt forhold til dem. Det er jo i sidste ende dyr, som bliver slagtet, så de kan blive til mad, forklarer han.

Søerne på "Gl. Præstegård" leverer gennemsnitligt 37 levedygtige grise pr. år. Det er pænt over landsgennemsnit og tegn på, at dyrene er sunde og stortrives. Foto: Thomas Maxe

Kritikere tegner nogle gange et billede af svineproduktion som en barsk industri, hvor dyrene lider. Men det effektive danske landbrug er netop bevis for det modsatte: Dyrevelfærden er i top, for ellers kan man ikke leve af det, forklarer Jeppe Haubjerg.

- Først og fremmest så har vi jo selv et ønske om, at dyrene skal have det godt. Og så er det jo økonomisk klogest, at dyrevelfærden er god. Hvis grisene er syge eller ikke trives, så spiser de ikke nok til at opnå den ideelle slagtevægt. Og hvis soen ikke har det godt, får hun færre levedygtige smågrise. Vi ville slet ikke kunne leve af svineproduktion, hvis ikke dyrene havde det godt, siger Jeppe Haubjerg.

Dødeligheden blandt smågrise er på nogle få procent. Det skal man ikke blive forskrækket over, for det er en uundgåelig del af naturens orden, at soen får mange grise ad gangen, og at nogle af dem ikke overlever. For eksempel fordi nogle af grisene i kuldet har meget lav fødselsvægt og bare ikke er stærke nok til at leve, eller fordi soen ruller i søvne og kommer til at klemme en gris eller to ihjel ved at ligge sig på dem.

Mere tid til familien

Det er hårdt arbejde at være landmand. Dyrene skal jo passes døgnet rundt, og der er altid noget at se til. Men Jeppe Haubjerg er en del af den nye generation, som insisterer på også at have tid til familieliv.

- Mit vækkeur ringer ti over seks hver morgen. Så hjælper vi hinanden med at få børnene op og give dem morgenmad, og nogle gange er det mig, der afleverer dem i børnehave og skole, og så kommer jeg tilbage og ser til de ansatte, som i mellemtiden er gået i gang i stalden, fortæller Jeppe Haubjerg.

Sådan var det ikke altid i hans fars tid.

- Jeg har da gode minder om, at min far spillede fodbold med mig i haven, men selv der var han altid iført sine blå arbejdsbukser, og der gik jo ikke længe, før han gik tilbage til stalden. Den yngre generation ser mere kritisk på den traditionelle måde at være landmand og sætter  spørgsmålstegn ved, om det virkelig kan være rigtigt, at man aldrig nogensinde kan holde fri?

Annonce

En bedre balance

Og jo, en landmand kan godt holde fri, hvis han planlægger det og tager mod lidt mere hjælp.

Det er meget vigtigt for mig at tage del i børnenes liv, især her mens de er små, så om eftermiddagen lægger jeg mobiltelefonen fra mig og er sammen med familien.

Jeppe Haubjerg

- Det er meget vigtigt for mig at tage del i børnenes liv, især her mens de er små, så om eftermiddagen lægger jeg mobiltelefonen fra mig og er sammen med familien. Vi spiser sammen, og når jeg har puttet børnene, har jeg ro til at kigge på noget af det administrative, fortæller han.

Den bedre balance er blevet mulig, fordi der i dag er lidt flere ansatte på gården, end der var i gamle dage. Det har haft flere fordele end bare de menneskelige.

- Det bedste er de øjeblikke, hvor jeg kan ”beholde hænderne i lommerne”, for det giver mig overblik, så jeg kan se, hvor der mangler at blive gjort noget. Og jeg kan bedre koncentrere mig om at udvikle forretningen. Hvis jeg havde knoklet med alting selv og været fysisk træt hele tiden, ville jeg ikke have haft det samme overskud og overblik, siger Jeppe Haubjerg.

Jeppe Haubjerg har let til smil. Der skal lægges mange timer i landbrug, så det er vigtigt, at både dyr og mennesker trives på gården. Foto: Thomas Maxe

- Er det et godt liv at være landmand?

- Ja, det er det! Der er mange karrieremuligheder i dag - og for mit vedkommende havde jeg engang en drøm om at blive elektriker eller måske politibetjent, fordi jeg godt kan lide at arbejde med mennesker. Så der er andre muligheder, og derfor kan jeg også sige, at jeg gør det her af lyst, fordi jeg kan lide at arbejde med dyrene. Og vi har det rigtig godt sammen med medarbejderne - tager på ture sammen og så videre - og jeg er også stolt af, at vi tager elever ind og er med til at uddanne fremtidens danske landmænd, siger Jeppe Haubjerg.

- Er det synd for jer, nu hvor det er hårde tider for svineproducenterne?

- Landmænd er vant til sol og regn, og vi skal såmænd nok få høsten i hus alligevel, og er grisene syge, så bliver de raske igen. Og priserne vender også igen. Så nej, du skal ikke have ondt af os. Men nogle gange kunne jeg godt ønske, at der var større respekt om vores erhverv, og at vi fik mere anerkendelse for at være nogle af de bedste i verden til at drive landbrug, siger Jeppe Haubjerg.

Han peger ud på gårdspladsen, hvor håndværkerne roder lidt efter renoveringsarbejde på staldbygningen. En af de lokale el-installatører henter cirka 80 procent af sin omsætning ved at servicere landbrug. Jeppe Haubjerg har også købt sig en spritny mejetærsker i 2018. Og der bliver købt foderstof, som også giver opgaver til vognmanden, og så er der jo grisene, som skal slagtes, parteres og sælges i butikkerne.

Annonce

Lidt respekt, tak

Jo, der bliver skabt langt flere arbejdspladser på ”Gl. Præstegård” end bare til de seks mand, der passer dyr og marker.

- Jeg ville hellere være gris på en dansk gård end på en stor farm i Kina, Rusland eller Brasilien. I Danmark har vi lavt medicinforbrug, højt niveau af sporbarhed for fødevarerne, en skrap kontrol, god dyrevelfærd, og landbruget drives meget klima-effektivt. Vi skal passe på, at vi ikke gør det så svært for danske landmænd, at vi presser mere af fødevareproduktionen ud til lande, som er mindre optaget af dyrevelfærd og klima end os, siger Jeppe Haubjerg.

Her kunne vi have talt længe om miljø- og klimapolitik, men tiden flyver, og langt vigtigere ting er på dagsordenen: 14. generation på slægtsgården, seks-årige Lauge, har fået et nyt sæt fodboldmål, og far Jeppe har lovet at hjælpe med at sætte dem op.

Solskinsdage i haven med børnene varer ikke evigt, og svinenoteringen er der jo også i morgen. Så nu skal der spilles fodbold.

Annonce
Hvide Sande For abonnenter

Læser er bekymret for udrykningskøretøjer ved ny smal vejstrækning: Ambulance sad fast

Vestjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Hvide Sande

Anders har gået fra Nr. Lyngvig til Bruxelles og nærmer sig målstregen i Paris: - Det bliver nu rart at komme hjem og sove i min egen seng

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sådan ser tallene ud: Her er ugens regnskaber fra Ringkøbing-Skjerns virksomheder

Skjern

Nye grunde på vej i Skjern: Gammelt rensningsanlæg snart klar til udstykning

Ringkøbing

Christian er ny forperson i West Coast Pride: Jeg vil altid kæmpe for dem, der har det sværere end mig

Ringkøbing

Fem år gammel sø i populær bydel graves op og gøres dybere: Den er groet til i høje planter

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Når man er ligeglad med kørekortet, koster det bilen

Erhverv

Turistmagnet slår rekord: Dobbelt så mange gæster valgte at holde sommerferie ved Vesterhavet som i København

Skjern

Nattens konger: Snedige betjente snød knallertkørere med bagholdsangreb

Sundhed

Læger i opråb: Bliv coronatestet ved feber og hoste

Vestjylland

Fire firmaer fik bilerne tømt for værktøj

Ringkøbing For abonnenter

Cathrine fra Ringkøbing skal med fregatten 'Esbern Snare' for at jagte pirater i Guinea-bugten

Debat

Dit valg er vigtigt. Derfor giver vi gratis adgang til alt vores valgstof

Annonce