Annonce
Udland

Ung studerendes død forværrer krise i Hongkong

Philip Fong/Ritzau Scanpix

22-årig student, der styrtede ned fra afsats i parkeringshus under politiaktion, er død af sine kvæstelser.

En universitetsstuderende i Hongkong, som styrtede ned i et parkeringshus under uroligheder i weekenden, døde fredag af sine kvæstelser i den kinesisk-styrede storby.

Dødsfaldet ventes at intensivere demonstrationer og uroligheder.

Det er første gang, at en studerende er død under den fem måneder lange opstand mod styret og politiet, som beskyldes for at bruge overdreven magt.

Den 22-årige studerende Chow Tsz-lok, som var studerende på Universitetet for Videnskab og Teknologi (UST), styrtede ned fra tredje til anden etage i et parkeringshus, hvor politiet var sat ind mod demonstranter.

Demonstranter hævder, at Chow styrtede ned, fordi han var tvunget til at klatre op på en afsats for at undgå politiets tåregas.

De nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet er uklare. Men det ventes under alle omstændigheder at forværre den værste krise i Hongkong i årtier.

Studerende fra UST har bebudet en mindeceremoni for Chow fredag. De har efter dødsfaldet smadret dele af en bygning, der opfattes som loyal over for Kina, og nye protestaktioner ventes fredag adskillige steder.

En pro-kinesisk politiker i Hongkong blev onsdag såret ved et knivangreb. En mand gav en buket blomster til politikeren og trak så pludselig en kniv frem. Han stak den 57-årige politiker i brystet.

Junius Ho og hans partifæller fik hurtigt overmandet angrebsmanden, som blev anholdt.

Demonstranterne i Hongkong har blandt andet rettet deres protester mod Junius Ho, regeringsleder Carrie Lam og politichef Stephen Lo.

Førstnævnte har længe været en af de politikere i Hongkong, der har talt mest for et tæt forhold til Kina.

Kinas kommunistiske ledere har fordømt radikale aktivister i Hongkong som "gangstere", der anvender vold for at påvirke lokalvalg.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce