RINGKØBING: Hvis Hansi fra The Julekalender havde været med til aftenmøde i Vestjysk Landboforening, så ville han formentlig knappe en hvidtøl op og bryde ud i sang: ”Yeah, it’s good to be a bondemand!”
Det er i hvert fald en fyldt sal af glade og fagligt stolte mælkeproducenter, som holder møde for at gøre status på året, og som ser frem mod det nye år med nogenlunde ro i maven.
En af deltagerne er 33-årige Søren Pedersen, som har 225 malkekøer hjemme på gården på Holmsland.
- Jeg har arbejdet på landet i mange år, de seneste tre år som selvstændig - og ja, livet som landmand er et godt liv: Jeg nyder friheden, ansvaret og det fleksible i at være selvstændig. Min virksomhed er jo derhjemme, så jeg kan være meget sammen med familien, og jeg kan også køre i børnehaven for at hente børnene uden at skulle ”tage fri fra arbejde”, fortæller Søren Pedersen, som har kone og to små børn derhjemme på gården.
- Byboerne er tit optaget af dyrevelfærd. Har køerne også et godt liv?
- Ja, selvfølgelig har de det! God velfærd betyder, at koen leverer mere mælk og er nemmere at passe. Så der er jo ingen, der har en interesse i, at dyrene ikke skulle have det godt, siger han og er tydeligvis ærgerlig over, at nogle mennesker er betænkelige ved, om dyrene trives.
Kritik kan gøre ondt
Mange danskere har aldrig besøgt et landbrug. Derfor er der også mange myter om erhvervet, og det gør ondt på Søren Pedersen og kollegerne, når folk uden indsigt i forholdene skælder ud på dem.
- Det føles nogle gange som om, vi er de eneste klimasyndere i Danmark. Det handler nok nærmere om, at det er os, som man nemmest kan stille krav til om en hurtig omstilling. Det koster ikke så mange stemmer at skælde ud på landbruget, måske nærmest tværtimod? Men der bliver holdt så meget øje med os på miljøområdet, så vi kan slet ikke være sådan nogle miljøgrise, som vi nogle gange bliver beskyldt for at være, siger Søren Pedersen.
Tag ikke fejl: Han er faktisk godt tilfreds med arbejdet for bedre bæredygtighed. Og det arbejder han såmænd også på i sit eget landbrug.
- Vi arbejder på at øge selvforsyningsgraden, så vi er blandt andet begyndt at dyrke hestebønner, som kan erstatte soja - også selv om det måske ikke er den klogeste forretningsmæssige beslutning, hvis jeg skal lytte til konsulenterne her. Men når vi dyrker det selv, sparer vi transport, og det giver et lavere klimaaftryk, forklarer Søren Pedersen, som er stolt over gårdens bidrag til et lidt renere klima.
Skrap kontrol med landbrug
Næh, der er ikke noget galt i at arbejde for et bæredygtigt landbrug. Men det kunne nu være dejligt, hvis resten af samfundet skulle gå på dydens smalle sti sammen med landmændene, mener den unge landmand.
Søren Pedersen, mælkeproducentDer bliver holdt rigtig godt øje med landmænd, og det er såmænd fint nok. Jeg kunne bare godt ønske, at der blev holdt lige så godt øje med andre.
- Der bliver holdt rigtig godt øje med landmænd, og det er såmænd fint nok. Jeg kunne bare godt ønske, at der blev holdt lige så godt øje med andre. Vi har et vandløb i baghaven, som er forurenet af overløb fra byens spildevandsanlæg. Havde det været en landmand, som havde ledt gylle ud, så havde han fået en bøde og højst 24 timer til at rette op på det, men der sker ingenting med alt det urensede spildevand fra mennesker, som løber ud i have, fjorde og vandløb, konstaterer Søren Pedersen.
Jo, ærgrelser er der i livet som landmand. Men når regnskabet bliver gjort op, så er der altså flere glæder end sorger. Og familien Pedersen glæder sig også til det nye år.
- De første tre år har handlet om renovering og ombygning, så næste år bliver faktisk det første år uden store projekter, hvor vi kan koncentrere os mere om den daglige drift. Det bliver dejligt! Og så håber jeg, at mælkeprisen holder et fornuftigt niveau. Den grønne omstilling er desværre ikke gratis, men jeg oplever faktisk, at der er en god forståelse hos forbrugerne af, at mælken måske kommer til at koste lidt mere, når vi samtidig sikrer god dyrevelfærd og sænker klimaaftrykket. Den opbakning betyder meget for os, siger han.
