x
Annonce
Videbæk

Undlod amtet bevidst at undersøge Guldregnallé for forurening?

Her ses et luftfoto fra 1954. Det lyse område er sandgraven, hvor Bæktofte Fyldplads blev etableret - og en stikvej af Guldregnallé blev udstykket. På den store matrikel 1aot indledte Ringkjøbing Amt undersøgelser i 1986, men man holdt sig væk fra Guldregnallé-matriklerne. Foto: Region Midtjylland

Siden 1986 har Ringkjøbing Amt undersøgt nabogrunden for forurening. Først i 2013 undersøges Guldregnallé. Da er forældelsesfristen for at kræve erstatning af kommunen udløbet.

Videbæk: Fire familier på Guldregnallé står med huse, som nærmest er umulige at sælge. Grundene er forurenede med kræftfremkaldende opløsningsmidler, der blev dumpet i den fyldplads, som Videbæk Kommune i 1974 udstykkede til byggegrunde.

I dag spørger en af husejerne, Reinhard Gräff, om det daværende Ringkøbing Amt bevidst undlod at undersøge Guldregnallé for forurening. Amtet begyndte nemlig allerede i 1986 at undersøge naboarealet.

Jordforureningsloven og miljøerstatningsloven opererer med en 30 års forældelsesfrist på krav om erstatning. Da kommunen solgte grundene på Guldregnallé i 1974, havde køberne altså helt til 2004 til at anlægge erstatningssag mod kommunen.

Men amtet og siden regionen undlod at undersøge Guldregnallé-grundene før 2012 - selv om nabogrunden allerede i 2001 var kortlagt som muligt forurenet.

Annonce
Her ses området i dag. Foto: Google

Fyldplads i sandgrav

I 1954 bliver Bæktofte Fyldplads etableret i en sandgrav, der strækker sig over arealet, hvor Guldregnallé og det grønne areal mellem Guldregnallé og Gl. Kongevej i dag ligger. Det drejer sig om i alt otte matrikler.

I slutningen af 1960'erne stopper deponeringen af affald i fyldpladsen, og i 1974 udstykker Videbæk Kommune en del af arealet til parcelhusgrunde - vel vidende, at det sker på en tidligere fyldplads.

Området har særlige drikkevandinteresser og er indvindingsopland til Videbæk Vandværk. Netop derfor indleder det daværende Ringkjøbing Amt i 1986 forureningsundersøgelser, men det sker kun på matriklen 1aot - altså matriklen, som dækker over det grønne areal, hvor der ikke ligger huse.

Amtet holder sig væk fra Guldregnallé, selv om amtet godt ved, at sandgraven og fyldpladsen også strækker sig herind.

En rapport fra Region Midtjylland fortæller historien om Bæktofte Fyldplads.

"Matrikel nummer 1oat Videbæk By blev i 1954 udpeget som fyldplads, benævnt Bæktofte Fyldplads. Matriklen blev kortlagt som forurenet i 2001. Der blev udført forureningsundersøgelser på matrikel 1aot i 1986 og 1991 med efterfølgende monitorering i 1992 og 1996."

Ringkjøbing Amt laver i 2005 en status på samtlige fyld- og lossepladser, også Bæktofte Fyldplads. På basis af den status bliver der i 2007 og 2012 udført supplerende forurenings-undersøgelser på matrikel 1aot - altså det grønne areal.

Flere steder på Guldegnallé-lommen synker asfalten - som bevis på, at den gamle fyldplads ikke er noget solidt fundament at bygge på. Foto: lk

Kommer på sporet

Amterne bliver nedlagt i 2007, og regionerne overtager jordforureningssagerne. Det er således Region Midtjylland, der i 2012 udfører en forureningsundersøgelse.

I en rapport fra regionen hedder det.

"Ved undersøgelsen i 2012 blev det klarlagt, at koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i poreluften var stigende med nordvest, og at den tidligere sandgrav ved Guldregnallé var blevet anvendt som fyldplads".

Regionen kommer altså på sporet af forureningen på Guldregnallé, og sætter en intens undersøgelse i gang i 2013.

I 2015 falder dommen. Et stort område på Guldregnallé er forurenet, og fire huse må have etableret sug under huset for at bremse afdampningen af opløsningsmidler ind i indeklimaet.

Husejer Reinhard Gräff undrer sig over myndighedernes ageren.

- Daværende Videbæk Kommune vidste, at der lå en fyldplads, hvor man udstykkede Guldregnallé og på naboarealet over mod Gl. Kongevej. Det samme vidste amtet. Hvorfor laver amtet kun drikkevandsprøver på det grønne areal og ikke på vores grunde? I 2001 bliver det grønne areal kortlagt som muligt forurenet af amtet. Hvorfor tænker man ikke så langt - kommune og amt imellem - at man også bør undersøge Guldregnallé, som jo også ligger på den tidligere fyldplads.

Reinhard Gräffs ræsonnement lyder:

- Havde amtet dengang fundet den forurening, kunne vi have forlangt erstatning hos Videbæk Kommune, inden forældelsesfristen udløb. Desværre blev forureningen først endeligt påvist i 2015 af regionen, og da var fristen overskredet.

Dagbladet har stillet Region Midtjylland følgende spørgsmål:

Burde myndighederne - amtet og Videbæk Kommune - have indledt undersøgelser af Guldregnallé på baggrund af undersøgelserne af det grønne areal på nabogrunden, der stod på siden 1986?

Svaret fra kontorchef Morten Bondgaard lyder:

- Ringkjøbing Amt har kortlagt lossepladsen på matr. nr. 1aot Videbæk By, Videbæk ud fra de oplysninger, de havde vedrørende anvendelse som losseplads dengang. I forbindelse med regionens undersøgelse af denne losseplads blev regionen opmærksom på arealet omkring Guldregnallé, da koncentrationerne af chlorerede opløsningsmidler steg i retning af Guldregnalle. Ved nærmere analyse af gamle luftfotos er der tegn på en sandgrav i området på Guldregnalle. Denne sandgrav er senere opfyldt, hvorefter boligerne er bygget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Stemmer fra coronalandet: Såvejr, savn og mangel på svar

Leder For abonnenter

De hjælper bare for at hjælpe: Det er Danmark, når vi er bedst

Vi har jo oplevet anmeldere, der er kommet galt afsted ved at mene noget om bøger, de ikke har læst, og om koncerter, de ikke har hørt. Derfor denne varedeklaration: TV2’s ”Danmark står sammen” blev først sendt efter, at denne avis gik i trykken. Alligevel siger vi: Hvor var det godt. Det handlede nemlig om Danmark, når det er bedst, og om de danskere, der er bedst. Dem, der uden kold kalkule gør noget for deres medborgere. Vi har dem også til hverdag. Hundredtusindvis af frivillige i foreninger og socialt arbejde, men nu popper endnu flere op. Allermest selvfølgelig vores helte i sundhedssektoren suppleret af de tusinder af pensionerede læger og sygeplejersker, der sammen med medicinstuderende melder sig til tjeneste. De, der bringer mad til isolerede. Skolelæreren fra Varde, der kører rundt og hilser på sine elever. De, der arrangerer fællessang i baggårdene. Alle de, som på utallige måder hjælper bare for at hjælpe. Det er ikke bare godt. Det er også rørende, fordi det rammer lige i hjertet af det fællesskab, der trives i bedste velgående trods mange forfaldsmyter om, at vi lever i egoistiske tider. Og det er bare mere bevægende, når nogen gør og opnår noget sammen, end når det sker hver for sig. Vi kender det også fra sport. Det er enestående, når Viktor Axelsen og Mads Pedersen bliver verdensmestre med ketsjer og på cykel, men det giver ikke rigtigt en klump i halsen og fugt i øjenkrogen. Det gør det derimod, når vores håndboldmænd går amok i glæde over at være blevet verdensmestre, eller for den sags skyld, når et hold fodbolddrenge skriger glæden ud over at have vundet deres kreds i den laveste række. Fordi de hver især har gjort deres yderste for at vinde noget sammen. Sådan er det i hvert fald for denne skribent. Formentlig har mange andre det på samme måde. Det rører hjertet, når vi gør noget sammen og for hinanden. Derfor var det et fremragende program, TV2 sendte i aftes om et Danmark, der står sammen.

Annonce