Videbæk

Undlod amtet bevidst at undersøge Guldregnallé for forurening?

Her ses et luftfoto fra 1954. Det lyse område er sandgraven, hvor Bæktofte Fyldplads blev etableret - og en stikvej af Guldregnallé blev udstykket. På den store matrikel 1aot indledte Ringkjøbing Amt undersøgelser i 1986, men man holdt sig væk fra Guldregnallé-matriklerne. Foto: Region Midtjylland

Siden 1986 har Ringkjøbing Amt undersøgt nabogrunden for forurening. Først i 2013 undersøges Guldregnallé. Da er forældelsesfristen for at kræve erstatning af kommunen udløbet.

Videbæk: Fire familier på Guldregnallé står med huse, som nærmest er umulige at sælge. Grundene er forurenede med kræftfremkaldende opløsningsmidler, der blev dumpet i den fyldplads, som Videbæk Kommune i 1974 udstykkede til byggegrunde.

I dag spørger en af husejerne, Reinhard Gräff, om det daværende Ringkøbing Amt bevidst undlod at undersøge Guldregnallé for forurening. Amtet begyndte nemlig allerede i 1986 at undersøge naboarealet.

Jordforureningsloven og miljøerstatningsloven opererer med en 30 års forældelsesfrist på krav om erstatning. Da kommunen solgte grundene på Guldregnallé i 1974, havde køberne altså helt til 2004 til at anlægge erstatningssag mod kommunen.

Men amtet og siden regionen undlod at undersøge Guldregnallé-grundene før 2012 - selv om nabogrunden allerede i 2001 var kortlagt som muligt forurenet.

Her ses området i dag. Foto: Google

Fyldplads i sandgrav

I 1954 bliver Bæktofte Fyldplads etableret i en sandgrav, der strækker sig over arealet, hvor Guldregnallé og det grønne areal mellem Guldregnallé og Gl. Kongevej i dag ligger. Det drejer sig om i alt otte matrikler.

I slutningen af 1960'erne stopper deponeringen af affald i fyldpladsen, og i 1974 udstykker Videbæk Kommune en del af arealet til parcelhusgrunde - vel vidende, at det sker på en tidligere fyldplads.

Området har særlige drikkevandinteresser og er indvindingsopland til Videbæk Vandværk. Netop derfor indleder det daværende Ringkjøbing Amt i 1986 forureningsundersøgelser, men det sker kun på matriklen 1aot - altså matriklen, som dækker over det grønne areal, hvor der ikke ligger huse.

Amtet holder sig væk fra Guldregnallé, selv om amtet godt ved, at sandgraven og fyldpladsen også strækker sig herind.

En rapport fra Region Midtjylland fortæller historien om Bæktofte Fyldplads.

"Matrikel nummer 1oat Videbæk By blev i 1954 udpeget som fyldplads, benævnt Bæktofte Fyldplads. Matriklen blev kortlagt som forurenet i 2001. Der blev udført forureningsundersøgelser på matrikel 1aot i 1986 og 1991 med efterfølgende monitorering i 1992 og 1996."

Ringkjøbing Amt laver i 2005 en status på samtlige fyld- og lossepladser, også Bæktofte Fyldplads. På basis af den status bliver der i 2007 og 2012 udført supplerende forurenings-undersøgelser på matrikel 1aot - altså det grønne areal.

Flere steder på Guldegnallé-lommen synker asfalten - som bevis på, at den gamle fyldplads ikke er noget solidt fundament at bygge på. Foto: lk

Kommer på sporet

Amterne bliver nedlagt i 2007, og regionerne overtager jordforureningssagerne. Det er således Region Midtjylland, der i 2012 udfører en forureningsundersøgelse.

I en rapport fra regionen hedder det.

"Ved undersøgelsen i 2012 blev det klarlagt, at koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i poreluften var stigende med nordvest, og at den tidligere sandgrav ved Guldregnallé var blevet anvendt som fyldplads".

Regionen kommer altså på sporet af forureningen på Guldregnallé, og sætter en intens undersøgelse i gang i 2013.

I 2015 falder dommen. Et stort område på Guldregnallé er forurenet, og fire huse må have etableret sug under huset for at bremse afdampningen af opløsningsmidler ind i indeklimaet.

Husejer Reinhard Gräff undrer sig over myndighedernes ageren.

- Daværende Videbæk Kommune vidste, at der lå en fyldplads, hvor man udstykkede Guldregnallé og på naboarealet over mod Gl. Kongevej. Det samme vidste amtet. Hvorfor laver amtet kun drikkevandsprøver på det grønne areal og ikke på vores grunde? I 2001 bliver det grønne areal kortlagt som muligt forurenet af amtet. Hvorfor tænker man ikke så langt - kommune og amt imellem - at man også bør undersøge Guldregnallé, som jo også ligger på den tidligere fyldplads.

Reinhard Gräffs ræsonnement lyder:

- Havde amtet dengang fundet den forurening, kunne vi have forlangt erstatning hos Videbæk Kommune, inden forældelsesfristen udløb. Desværre blev forureningen først endeligt påvist i 2015 af regionen, og da var fristen overskredet.

Dagbladet har stillet Region Midtjylland følgende spørgsmål:

Burde myndighederne - amtet og Videbæk Kommune - have indledt undersøgelser af Guldregnallé på baggrund af undersøgelserne af det grønne areal på nabogrunden, der stod på siden 1986?

Svaret fra kontorchef Morten Bondgaard lyder:

- Ringkjøbing Amt har kortlagt lossepladsen på matr. nr. 1aot Videbæk By, Videbæk ud fra de oplysninger, de havde vedrørende anvendelse som losseplads dengang. I forbindelse med regionens undersøgelse af denne losseplads blev regionen opmærksom på arealet omkring Guldregnallé, da koncentrationerne af chlorerede opløsningsmidler steg i retning af Guldregnalle. Ved nærmere analyse af gamle luftfotos er der tegn på en sandgrav i området på Guldregnalle. Denne sandgrav er senere opfyldt, hvorefter boligerne er bygget.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce