Videbæk

Undlod amtet bevidst at undersøge Guldregnallé for forurening?

Her ses et luftfoto fra 1954. Det lyse område er sandgraven, hvor Bæktofte Fyldplads blev etableret - og en stikvej af Guldregnallé blev udstykket. På den store matrikel 1aot indledte Ringkjøbing Amt undersøgelser i 1986, men man holdt sig væk fra Guldregnallé-matriklerne. Foto: Region Midtjylland

Siden 1986 har Ringkjøbing Amt undersøgt nabogrunden for forurening. Først i 2013 undersøges Guldregnallé. Da er forældelsesfristen for at kræve erstatning af kommunen udløbet.

Videbæk: Fire familier på Guldregnallé står med huse, som nærmest er umulige at sælge. Grundene er forurenede med kræftfremkaldende opløsningsmidler, der blev dumpet i den fyldplads, som Videbæk Kommune i 1974 udstykkede til byggegrunde.

I dag spørger en af husejerne, Reinhard Gräff, om det daværende Ringkøbing Amt bevidst undlod at undersøge Guldregnallé for forurening. Amtet begyndte nemlig allerede i 1986 at undersøge naboarealet.

Jordforureningsloven og miljøerstatningsloven opererer med en 30 års forældelsesfrist på krav om erstatning. Da kommunen solgte grundene på Guldregnallé i 1974, havde køberne altså helt til 2004 til at anlægge erstatningssag mod kommunen.

Men amtet og siden regionen undlod at undersøge Guldregnallé-grundene før 2012 - selv om nabogrunden allerede i 2001 var kortlagt som muligt forurenet.

Her ses området i dag. Foto: Google

Fyldplads i sandgrav

I 1954 bliver Bæktofte Fyldplads etableret i en sandgrav, der strækker sig over arealet, hvor Guldregnallé og det grønne areal mellem Guldregnallé og Gl. Kongevej i dag ligger. Det drejer sig om i alt otte matrikler.

I slutningen af 1960'erne stopper deponeringen af affald i fyldpladsen, og i 1974 udstykker Videbæk Kommune en del af arealet til parcelhusgrunde - vel vidende, at det sker på en tidligere fyldplads.

Området har særlige drikkevandinteresser og er indvindingsopland til Videbæk Vandværk. Netop derfor indleder det daværende Ringkjøbing Amt i 1986 forureningsundersøgelser, men det sker kun på matriklen 1aot - altså matriklen, som dækker over det grønne areal, hvor der ikke ligger huse.

Amtet holder sig væk fra Guldregnallé, selv om amtet godt ved, at sandgraven og fyldpladsen også strækker sig herind.

En rapport fra Region Midtjylland fortæller historien om Bæktofte Fyldplads.

"Matrikel nummer 1oat Videbæk By blev i 1954 udpeget som fyldplads, benævnt Bæktofte Fyldplads. Matriklen blev kortlagt som forurenet i 2001. Der blev udført forureningsundersøgelser på matrikel 1aot i 1986 og 1991 med efterfølgende monitorering i 1992 og 1996."

Ringkjøbing Amt laver i 2005 en status på samtlige fyld- og lossepladser, også Bæktofte Fyldplads. På basis af den status bliver der i 2007 og 2012 udført supplerende forurenings-undersøgelser på matrikel 1aot - altså det grønne areal.

Flere steder på Guldegnallé-lommen synker asfalten - som bevis på, at den gamle fyldplads ikke er noget solidt fundament at bygge på. Foto: lk

Kommer på sporet

Amterne bliver nedlagt i 2007, og regionerne overtager jordforureningssagerne. Det er således Region Midtjylland, der i 2012 udfører en forureningsundersøgelse.

I en rapport fra regionen hedder det.

"Ved undersøgelsen i 2012 blev det klarlagt, at koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i poreluften var stigende med nordvest, og at den tidligere sandgrav ved Guldregnallé var blevet anvendt som fyldplads".

Regionen kommer altså på sporet af forureningen på Guldregnallé, og sætter en intens undersøgelse i gang i 2013.

I 2015 falder dommen. Et stort område på Guldregnallé er forurenet, og fire huse må have etableret sug under huset for at bremse afdampningen af opløsningsmidler ind i indeklimaet.

Husejer Reinhard Gräff undrer sig over myndighedernes ageren.

- Daværende Videbæk Kommune vidste, at der lå en fyldplads, hvor man udstykkede Guldregnallé og på naboarealet over mod Gl. Kongevej. Det samme vidste amtet. Hvorfor laver amtet kun drikkevandsprøver på det grønne areal og ikke på vores grunde? I 2001 bliver det grønne areal kortlagt som muligt forurenet af amtet. Hvorfor tænker man ikke så langt - kommune og amt imellem - at man også bør undersøge Guldregnallé, som jo også ligger på den tidligere fyldplads.

Reinhard Gräffs ræsonnement lyder:

- Havde amtet dengang fundet den forurening, kunne vi have forlangt erstatning hos Videbæk Kommune, inden forældelsesfristen udløb. Desværre blev forureningen først endeligt påvist i 2015 af regionen, og da var fristen overskredet.

Dagbladet har stillet Region Midtjylland følgende spørgsmål:

Burde myndighederne - amtet og Videbæk Kommune - have indledt undersøgelser af Guldregnallé på baggrund af undersøgelserne af det grønne areal på nabogrunden, der stod på siden 1986?

Svaret fra kontorchef Morten Bondgaard lyder:

- Ringkjøbing Amt har kortlagt lossepladsen på matr. nr. 1aot Videbæk By, Videbæk ud fra de oplysninger, de havde vedrørende anvendelse som losseplads dengang. I forbindelse med regionens undersøgelse af denne losseplads blev regionen opmærksom på arealet omkring Guldregnallé, da koncentrationerne af chlorerede opløsningsmidler steg i retning af Guldregnalle. Ved nærmere analyse af gamle luftfotos er der tegn på en sandgrav i området på Guldregnalle. Denne sandgrav er senere opfyldt, hvorefter boligerne er bygget.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Ringkøbing For abonnenter

Planen var at blive elektriker - men nu er planterne blevet et livsværk

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce